1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Haderslev

Økonomi

Bliv vores nye koordinator i et dynamisk og effektivt sekretariat

Fuldtid

Permanent

Haderslev

SE PÅ KORT
ID: 2760675
|
Indrykket for 11 dage siden

Vi tilbyder en unik og spændende stilling ved Professionshøjskolernes Censorsekretariat, der er bredere end den sædvanlige administrative stilling. Du kommer til at være en del af et team, der allokerer censorer til over 30.000 eksaminer fordelt i hele landet. Falder det dig naturligt at skabe overblik og arbejde struktureret i en hverdag med kontakt til mange forskellige interessenter? Så er du måske vores nye kollega i Professionshøjskolernes Censorsekretariat. Censorsekretariatet fungerer som et administrativt fællesskab på tværs af alle landets professionshøjskoler og er en del Økonomiafdelingen. Det giver os adgang til en stor faglig værktøjskasse og et stærk netværk af viden. Dit primære arbejdssted vil være UC SYD Campus Haderslev, hvor Censorsekretariatet er beliggende.

Dine arbejdsopgaver
Udover at betjene landets professionshøjskoler, arbejder Censorsekretariatet også tæt sammen med flere af landets universiteter og erhvervsakademier samt en lang række censorkorps på landsplan. Du skal derfor trives med en stor berøringsflade, og kunne kommunikere med mange forskellige fagligheder. Herudover drifter og vedligeholder vi Censor-IT, vores eget IT-system, der understøtter allokering af censorer til eksamen. Det bliver derfor dit vigtigste arbejdsredskab, og da vi hele tiden afsøger nye digitale muligheder, er det en fordel at du har gode forudsætninger for at arbejde med IT, og finder det sjovt at være med i systemoptimeringer.

Din profil og baggrund
Som kandidat til stillingen kan du sætte flueben ved følgende udsagn:

  • Du kan forholde dig til det lovgrundlag, som censorordningen er underlagt, herunder jævnlige ændringer af samme.
  • Du motiveres af at arbejde i et tætknyttet team med mange forskelligartede opgaver, og forstår at prioritere mellem disse.
  • Du er en person, der får energi at have en bred kontaktflade, hvor du er den opsøgende og kommunikativ stærk, både i skrift og tale.
  • Du trives med forandringer, kan udfordre arbejdsgange og er ikke bange for at tænke højt.

Din indgang til stillingen kan være en ud af flere. Det kan f.eks. være med en uddannelse inden for administration eller forvaltning eller erhvervserfaring med samme. Vi vægter i høj grad at få en medarbejder, der har et stærkt drive og hvis du er nyuddannet, skal du derfor ikke holde dig tilbage fra at søge – vi klæder dig på til at løfte opgaven.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til uddannelsessektoren og/eller erfaring med persondataforordningen.

Dine kolleger
Som en del af Censorsekretariatet bliver du nærmeste kollega med tre medarbejdere på Campus Haderslev. Censorsekretariatet indgår i Økonomiafdelingen ved UC SYD, som består af 25-30 medarbejdere og er fordelt på Campus Haderslev og Campus Esbjerg. Omgangstonen er uhøjtidelig og vi lægger vægt på at være fælles om opgaverne, samtidig med at vi har en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.

Da vi betjener både censorkorps og uddannelsesinstitutioner, kommer du, ud over kollegaerne i Censorsekretariatet, til at samarbejde med mange forskellige mennesker i hele landet. Du skal derfor være indstillet på begrænset arbejde uden for alm. kontortid og mindre rejseaktivitet (ca. 5-10 dage om året).

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er som udgangspunkt tale om en fast fuldtidsstilling, men en deltidsstilling vil også være en mulighed, med tiltrædelse pr. 1. februar 2025 eller efter aftale. Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt i henhold til gældende overenskomst indgået med HK/Stat.

Sådan ansøger du

  • Ansøgning og relevante bilag sendes via rekrutteringssystem senest den 8. december 2024.
  • Stillingen er på fuldtid på 37 timer med tiltrædelse 1. februar 2025 i en fast stilling.
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt 11. december 2024
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Christian Emil Pedersen på 72664298

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Syddanmark
Koordinator
Haderslev
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Haderslev kommune

    Haderslev Kommune - Sundhed og Forebyggelse

    Udviklingsorienteret afdelingsleder til Træning og Hjælpemidler

    Fuldtid

    Christian X's Vej 39, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Haderslev Kommune søger ny afdelingsleder, der kan vise vejen, skabe udvikling og forsætte den sikre drift på træning og hjælpemiddelsområdet. Ved os får du en enestående mulighed for at blive leder f... Læs mere
    Haderslev kommune

    Fuldtid

    Lilholtvej 2, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Lilholtvej 2, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Tinglykke 4, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job