1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Skanderborg
Udløber snart

Hertha Boællesskaber & Værksteder

Bodelsleder til Bofællesskabet Burishus

Fuldtid

Permanent

Landsbyvænget 2A, 8464 Galten, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2797418
|
Indrykket for 34 dage siden

Leder du efter et nyt job, hvor samarbejde og nærværende, medmenneskelige værdier spiller en afgørende rolle? Hertha Bofællesskaber og Værksteder søger en Bodelsleder til Burishus, og for den rette person er dette en mulighed for at blive en del af et helt unikt ansvarsfællesskab.

Om Hertha Bofællesskaber og Værksteder

Hertha Bofællesskaber og Værksteder er en selvejende insitution og en socialøkonomisk virksomhed, som leverer et helhedstilbud ud fra Servicelovens §85 (støtte i egen bolig) og §§103-104 (beskyttet beskæftigelse). Vi er beliggende i Herskind ved Galten.

Indenfor rammerne af et lille landsbysamfund bor stedets voksne udviklingshæmmede borgere dør om dør med såkaldt almindelige mennesker. Hertha Bofællesskaber og Værksteder driver beskyttede værksteder, hvor de hæmmede borgere er med til at drive en jord-til-bord tanke med driften af gartneri, bageri, køkken og landbrug.

I Levefællesskabet bor der i alt ca. 150 mennesker, hvoraf 26 er voksne borgere med udviklingshæmning. De er fordelt i 3 bofællesskaber, hvor de hver har deres egen bolig.

Hertha drives med udgangspunkt i de idealtanker, som var med til at grundlægge stedet. Antroposofien som menneskesyn og Steiner-pædagogikken er grundlæggende for stedets sjæl. Beboerne har en følelse af at være en del af et større fællesskab.

Hertha Bofællesskaber og Værksteder er i proces med at udvide §85 pladser fra 26 til 30.

Det tilstræbes at man både formelt og uformelt bibeholder en flad organisationsstruktur, som giver plads til en demokratisk ledelsesform. Derfor vil man som medarbejder opleve et engagement hele vejen rundt omkring ledelse og udvikling af Hertha Bofællesskaber og Værksteder, både fra medarbejdere, borgere, ledere og bestyrelse.

Stillingen som bodelsleder i Burishus

Som bodelsleder får du med reference til bestyrelsen det primære ansvar for Bofællesskabet Burishus i samarbejde med den øvrige Ledelsesgruppe. Du har indgående kendskab til dagligdagen i et døgntilbud for voksne med funktionsnedsættelser og er derfor i stand til at bevare overblikket både i forhold til lavpraktik i dagligdagen samt mere overordnede faglige indsatser, herunder mål og delmål, sundhedsfaglige tiltag, timeregnskab og økonomi. Du er måske ikke eksperten indenfor alle områder, men du har som minimum indblik i de metodiske tilgange. Derudover er du i stand til at bringe viden og kompetencer i spil hos medarbejdere og øvrige kollegaer.

Burishus har 6 borgere. Der er pt. 5 faste medarbejdere og derudover en gruppe fastansatte vikarer.

Hos Hertha Bofællesskaber og Værksteder vægtes det højt, at borgere og medarbejdere er i god trivsel. Dette skal sikres ved nærvær, varme og engagement i kerneopgaven. Derfor tilstræbes det også, at bodelslederne deltager i det borgerrettede arbejde. Konkret lægges der op til 12 timer om ugen som en del af vagtplanen. Heri påregnes en dag- eller aftenvagt i nogle weekender. Bodelslederen har ligeledes mulighed for at tage med på ferie 1-2 gange årligt.

Når du er kommet godt ind i dit job, kan der blive tale om at varetage opgaver relateret til det øvrige Levefællesskab.

Som medlem af Ledelsesgruppen deltager du i planlægning og gennemførelse af en indsatsplan, som gælder for hele organisationen. Indsatsplanen er med til at sikre et godt strategisk overblik over for eksempel kompetenceudvikling, mål og delmålsarbejde, implementering af IT, arbejdspunkter fra tilsyn mv. Du driver med andre ord indsatsplanen sammen med dine lederkollegaer, ligesom I giver og modtager sparring til hinanden.

Som bodelsleder vil du blive understøttet af en velfungerende Administration bestående af en Administrativ Leder, vagtplanlægger og lønadministrator, to socialrådgivere, IT-medarbejder samt økonomimedarbejdere. Herudover har Hertha Bofællesskaber og Værksteder ansat en sygeplejerske til at bistå de sundhedsfaglige indsatser.

Din profil

Du kan have forskellige indgangsvinkler til denne stilling, men vi ser gerne, at du er funderet i det social- eller sundhedsfaglige med kendskab til driften af en døgninstitution.

Primært skal du have lyst til – og kunne se værdien af – at arbejde et sted som Hertha Bofællesskaber og Værksteder, hvor organiseringen og dagligdagen udspringer af en grundlæggende anden indstilling, end man møder i kommunale og regionale tilbud. Du kan være erfaren eller ny leder på spring, som har erfaring med faglige indsatser og implementering af mål og delmål.

Som menneske og leder lægges der vægt på:

  • En involverende og faciliterende tilgang med vægt på ansvarsfællesskabet som drivkraften
  • Du er nærværende overfor såvel medarbejdere som beboere og pårørende og har ligeledes modet til at tage de nødvendige samtaler
  • Du er en synlig leder i det daglige og er samtidig i stand til at vise tillid til medarbejdernes kompetencer og dømmekraft
  • Du kan begå dig i bred forstand og forstår at samarbejde med forskellige interessenter, både internt og eksternt
  • Du har gode planlægningskompetencer og går struktureret til værks
  • Du deltager aktivt og loyalt i arbejdet i den samlede Ledelsesgruppe
  • Du er handlekraftig og transparent; du gør, hvad du siger – og siger, hvad du gør
  • Uddannelse indenfor, kendskab til eller interesse for den antroposofisk inspirerede pædagogik

Du tilbydes

  • Et veldrevet helhedstilbud med nogle meget tydelige værdier
  • En engageret medarbejdergruppe med viljen og evnen til at til at samarbejde på tværs
  • Mulighed for at blive del af et unikt ansvarsfællesskab
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem SL/Dansk Erhverv.
  • En stilling på 37 timer pr. uge med fleksible vilkår.

Interesseret?

Lyder dette som noget for dig, vil vi se frem til at modtage en motiveret ansøgning og dit CV. For spørgsmål vedrørende stillingen skal du være meget velkommen til at kontakte os.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Skanderborg
Afdelingsleder
Midtjylland
Ledelse
Skanderborg
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Kjærsholm

    Afdelingsleder til Kjærsholm

    Fuldtid

    Fregerslevvej 20, 8362 Hørning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Nydamsvej 1, 8362 Hørning, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Rådhuspladsen 2A, 8362 Hørning, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Hylkevej 56, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job