1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
Udløber snart

Region Midtjylland - Børn og Unge

Børn og Unge 1 søger sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2753975
|
Indrykket for 7 dage siden

Brænder du for at arbejde med børn i et højtspecialiseret felt, hvor vi skaber resultater gennem samarbejde - så kom og vær med.

Børn og Unge, afsnit 1 (BU1) søger en sygeplejerske til en fast stilling tilknyttet sengeafsnittet pr. 1. januar 2025 - eller efter aftale. 

Har du erfaring med børnesygepleje og/eller inden for neurokirurgi, socialpædiatri, neurologi, endokrinologi og herunder særligt diabetes, er det helt sikkert dig, vi søger.

Hvem er vi

BU1 er et afsnit bestående af et sengeafsnit, et onkologisk dagafsnit, en socialpædiatrisk klinik (herunder CBO) samt en enhed for lindrende behandling til børn og unge (BUL). Derudover har vi en mindre OP-funktion i sengeafsnittet. 
BU1 har 21 døgnsenge til børn og unger i alderen 0-17 år.

I BU1 udredes og behandles børn og unge inden for neurokirurgi, neurologi, socialpædiatri, endokrinologi samt inden for onkologi, hæmatologi, immunologi og øjensygdomme.

I sengeafsnittet har vi sengefællesskab. Sygeplejegruppen er inddelt i to teams, hvor det ene team repræsenterer neurokirurgi, neurologi, socialpædiatri og endokrinologi. Det andet team repræsenterer onkologi (herunder også ASCT-forløb), hæmatologi, immunologi, reumatologi og øjensygdomme.

Som sygeplejerske i sengeafsnittet forventes det, at man dybdespecialiserer sig og primært passer børn og unge inden for de fagområder, der repræsenterer ens team. Det forventes dog også, at man indgår i afsnittets sengefællesskab og dermed er åben og fleksibel i forhold til at passe børn og unge i det andet team, således at vi i fællesskab får afsnittet til at fungerer som helhed. Dermed får alle børn og unge den pleje og behandling, de har behov for.

BU1 er et afsnit med både korte og lange patientforløb. Sygeplejen er således en kombination af henholdsvis korte og lange kontakter. Relationsdannelse og individuel sygepleje er essentiel og hele familien er i centrum. 
Vi arbejder med komplekse, alvorlige og sårbare forløb. Samtidig er vi også et afsnit, hvor latter, leg og skøre indslag er en stor del af hverdagen.

I BU1 er der ansat cirka 60 sygeplejersker, der i tæt samarbejde med lægerne, varetager udredning, behandling og pleje af børn og unge. I afsnittet er der endvidere ansat sosu-assistenter, ungeambassadører og en pædagog. Afsnittet har et tæt samarbejde med skolelærere, hospitalsklovne, legehelte og musikterapeuter.

Du kan læse mere om Børn og Unge på vores hjemmeside via linket her.

Vi søger en sygeplejerske, som

  • Har lyst til, og gerne erfaring med, at arbejde med syge børn, unge og deres familier
  • er motiveret og har et stort fagligt engagement, og som kan lide at arbejde med komplekse patientforløb
  • kan være i relationer med krise og sorg, samtidig med at bevare håb og tro
  • har erfaring med tilknytning, relationsdannelse, omsorg og mestring
  • har instrumentelle færdigheder og kan udføre procedurerelateret sygepleje (steril teknik, CVK, lumbal mv). 
  • har gode samarbejdsevner - såvel mono- som tværfagligt
  • har et godt overblik og kan arbejde i en tempofyldt hverdag med både alvor og humor
  • tør tage ansvar i en til tider travl og uforudsigelig hverdag
  • kan arbejde selvstændigt – men samtidig kan fungere som en del af et stort tværfagligt team.

Vi tilbyder

  • Et individuelt tilrettelagt onboarding forløb med udgangspunkt i dine kompetencer 
  • et intro- oplæringsprogram med varighed af 4-6uger, hvor du er udenfor normeringen
  • det tilstræbes at følgeskab i oplæringsperioden planlægges med få sygeplejersker, så du bliver inkluderet i vores gode arbejdsmiljø
  • sygeplejen tilknyttet fagområderne vil man få introduktion til og oplæring i, hvilket foregår ved at deltage i det daglige arbejde og undervisning 
  • en varieret og spændende hverdag med konstante nye udfordringer 
  • fokus på faglig og personlig kompetenceudvikling – både mono- og tværfagligt
  • planlagte undervisnings- og temadage for hele Børn og Unge 
  • et arbejdsmiljø med engagerede kollegaer hvor vi bruger hinandens faglige og personlige kompetencer i arbejdet omkring børn og familier
  • et arbejdsmiljø hvor vi lægger stor vægt på psykologisk tryghed
  • et arbejdsmiljø med fokus på debriefing og supervision i svære patientforløb
  • et arbejdsmiljø, hvor vi griner sammen - også på de hårde dage, og hvor vi løfter i flok
  • sociale arrangementer i personalegruppen hen over året.

Rammer og vilkår

  • Vi arbejder med en meget fleksibel tilgang til planlægning, så der er plads til individuelle ønsker
  • arbejdsplanen i afsnittet tilrettelægges i videst mulig omfang ud fra ønskeplan 
  • det tilstræbes at arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter
  • i sommerferieperioden skal du forvente at arbejde hver 2. weekend, når du ikke selv holder ferie
  • du ansættes i en stilling med blandede vagter, hvor der skal kunne præsteres i alle vagtlag 
  • du skal forvente ca.10 -12 vagter over en 4 ugers periode 

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse, og at du vil være en del af vores fantastiske arbejdsplads.

Løn- og Ansættelsesvilkår er iht. gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til konstitueret oversygeplejerske Thekla Hansen 2926 3062 eller [email protected].

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 47, 2024.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - Steno Diabetes Center Aarhus

    Sygeplejerske til Center for Den Diabetiske Fod, Steno Diabetes Center Aarhus, AUH

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi søger en innovativ og energisk sygeplejekollega til Center for Den Diabetiske Fod, Steno Diabetes Center Aarhus, da endnu en af vores gode og seje kolleger skal have en baby. Stillingen er et vikar... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Sødalsparken 20, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger to nye kollegaer til spændende vikariater i Retspsykiatrien – Er du social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut? Retspsykiatrisk Sengeafsnit 4 tilbyder et tr... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Sygeplejerske søges til spændende afdeling i Retspsykiatrien i Skejby Retspsykiatrisk Afdeling R4 på AUH søger nu to dedikerede sygeplejersker til fast stilling 37 t/u eller efter aftale i blandede va... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer, og ansættelse efter aftale. Hvem er vi Vi er et skærmet sengeafsnit for voksne med psykoselidelser, og er fornyelig flyttet i nye lokaler, hvor vi fra 1 septe... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job