1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Haderslev
UDLØBET

Haderslev Kommune - Familierådgivningen

Børn- og ungerådgiver til Børnehandicapteamet - Familierådgivningen

Fuldtid

Permanent

Christian X's Vej 39, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
Haderslev kommune
ID: 2676361
|
Indrykket for 82 dage siden

Vi søger en engageret og empatisk børne- og ungerådgiver til vores dygtige Børnehandicapteam.

Familierådgivningen /myndighedsområdet er organiseret i 4 grupper: En Modtagelse, Børnegruppe (0-11 år) og Ungegruppe (12-23 år) og en Børnehandicapgruppe.

Om stillingen
Som børne- og ungerådgiver i Børnehandicapteamet er din kerneopgave bl.a.: 

  • At behandle ansøgninger om handicapkompenserende ydelser efter Barnets Lov §§86, 87, 89 samt 90 jf. Servicelovens §84. 
  • At tilbyde en solid vejledning til børn, unge og deres forældre. 
  • At vejlede om lovgivningen og afdække borgerens behov.
  • Foretage afdækning jf. Barnets Lov §19 og børnefagligundersøgelse jf. Barnets lov § 20.
  • Foretage vurdering i forhold til støttende indsatser jf. Barnets Lov § 32.
  • At afholde børne- og familiesamtaler.

Vi har brug for, at du har gode samarbejdsevner, at du er empatisk og har gode kommunikative kompetencer. Du skal kunne arbejde struktureret og målrettet både alene og i samarbejdet med andre. Du skal være god til at opsøge faglig sparring såvel tværfagligt som monofagligt blandt dine kolleger i Børnehandicapteamet.

Målgruppen i handicaprådgivningen er børn og unge fra 0-18 år med betydeligt og varigt nedsat, fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Vi søger en dygtig, erfaren og engageret kollega der: 

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • har erfaring inden for myndighed på børnehandicapområdet og brænder for det
  • har blik for en helhedsorienteret indsats, er fagligt kreativ og kan tænke i alternative muligheder
  • har gode samarbejdsevner og er empatisk
  • kan koordinere tværfaglige indsatser og sætter fokus på ressourcer, inddragelse af netværk og civilsamfund
  • kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt i en travl hverdag
  • har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner.

Vi tilbyder:

  • En afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på tilrettelæggelse af opgaver.
  • Du bliver en del af et fagligt dygtigt team som har stor tillid til hinanden og vægter humor højt i løbet arbejdsdagen.
  • Der ydes løbende supervision ved ekstern supervisor.
  • Oplæring i interne arbejdsgange og mentor ordning.
  • Fleksible arbejdstider samt mulighed for hjemmearbejde.

I Familierådgivningen fokuserer vi på børnenes og den udvidede families ressourcer.

  • Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret.
  • Vi uddanner os løbende i socialfaglige metoder, herunder blandt andet i familierådslagning.
  • Vi fokuserer altid på muligheder frem for begrænsninger.
  • Vi anvender ICS og DUBU.

Familierådgivningen er en attraktiv, moderne og digital arbejdsplads. Vi arbejder efter et princip om at være fleksible og papirløse. Det betyder, at du som ansat får bærbar computer og iPhone stillet til rådighed.

Familierådgivningen udarbejder et introduktionsprogram, og vi vil sikre den nødvendige understøttelse i forbindelse med din opstart.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Det ugentlige timetal vil som udgangspunkt være 37 timer, men andet kan aftales.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.

Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes ren børneattest og straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Yderligere oplysninger
Få mere at vide hos faglig leder i Handicapteamet Louise Clausen på telefon 21 13 68 94.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 2. september 2024. 

Samtaler forventes afholdt den 12. september 2024. 

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialformidler
Syddanmark
Socialformidler
Haderslev
Socialrådgiver
Syddanmark
Socialrådgiver
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Haderslev kommune

    Haderslev Kommune - Plejecenter Humletoften

    Centersygeplejerske til Humletoftens Plejecenter

    Deltid

    Hjortebrovej 44, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Da en af vores sygeplejersker har valgt at gå på efterløn, søger vi en sygeplejerske på 32 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. januar 2025. Du vil sammen med vores anden centersygeplejerske være selv... Læs mere
    Haderslev kommune
    Haderslev kommune

    Fuldtid

    Christian X's Vej 39, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vil du være Haderslev Kommunes nye hygiejne- og sundhedsfaglige konsulent, så har vi stillingen til dig. I Social- og Sundhedsforvaltningen i Haderslev Kommune prioriterer vi hygiejneindsatsen og den ... Læs mere
    Haderslev kommune

    Fuldtid

    Tørningvej 22, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Ribe Landevej 130, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Lilholtvej 2, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job