Vil du være med til at sikre en tidlig indsats og høj faglighed i myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge? Vil du være med til at sikre høj kvalitet i myndighedssagsbehandlingen? Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor der er gode faglige udviklingsmuligheder?
Vi søger en børne- og ungerådgiver til ansættelse 37 timer ugentlig. Der er tale om et vikariat på 12 måneder i Styrket Modtagelse. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest herefter.
Om Borgercenter Børn og Unge, Brønshøj-Husum-Vanløse
Borgercenter Børn og Unge, Brønshøj-Husum-Vanløse (BBU BHV) er én af de 5 enheder, som dækker Københavns Kommune. Vi er en velfungerende enhed med ca. 140 medarbejdere med socialfaglige, psykologiske og pædagogiske uddannelsesbaggrunde. Enheden er opdelt i tre skoledistrikter.
I vores enhed lægger vi vægt på, at der er et tæt samarbejde såvel internt i grupperne som på tværs af grupperne. Vi har fokus på familiens ressourcer, og vi prioriterer at inddrage familien og familiens netværk. Vi har fokus på en tidlig indsats, og vi arbejder ud fra metoden ICS. Vi bestræber os på et godt kollegialt samarbejde, og at det skal være rart at gå på arbejde, selvom vi ofte har travlt og arbejder med mangeartede problemstillinger.
Styrket Modtagelse
Styrket Modtagelse er en del af Brønshøj Skoledistrikt og består af 6 børne- og ungerådgivere, 1 familiebehandler og 4 administrative medarbejdere. I Styrket Modtagelse vil du være med til at 24 timers-vurdere alle nye underretninger, som modtages om børn, der ikke har en aktiv sag i forvejen.
Vi har daglige visitationsmøder, hvor du får tildelt nye underretningssager, og hvor du, ud fra møder med forældrene og børnesamtaler, har ansvaret for at afklare bekymringsgraden ift. om borgeren skal henvises til §30-vejledningsforløb, om samtalerne har givet anledning til yderligere afklaring hos en børne- og ungerådgiver i distriktet, eller om sagen kan lukkes, da borgeren ikke tilhører målgruppen for støtte.
I Styrket Modtagelse har vi et stort fokus på børneinddragelse, og du vil derfor opleve, at vi til vores sagsdrøftelser vil have fokus på, hvordan vi inddrager børn og unge mest hensigtsmæssigt i deres egne sager, ligesom vi til samtaler med børn medbringer en ”bamsetaske” og med unge et ”ungenet”, hvori der er redskaber til at fremme dialogen om det generelle og det svære i børn og unges liv.
Styrket Modtagelse varetager desuden korterevarende vejledningsforløb jf. Barnets Lov §29 samt behandler ansøgninger om afløsning og støttepersoner til forældre til anbragte børn fra andre kommuner.
Du vil derudover blive en del af en rådighedsvagtsplan, hvor du i et makkerteam har til opgave at vurdere og handle i akutte sager, hvor der er mistanke eller viden om vold eller overgreb mod et barn eller en ung.
For stillingen gælder, at du vil komme til at arbejde med familier med forskellige baggrunde og mange forskellige sociale udfordringer. Det betyder også, at vi har en meget alsidig dag med mange forskellige, men også spændende opgaver.
Vi lægger vægt på, at vores kommende kollega:
Vi kan tilbyde dig:
Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialfaglig koordinator Maria Brask på 5173 2539, børne- og ungerådgiver Simone Amstrup Christensen på 2489 4563 eller afdelingsleder Søren Hove på 2614 6097.
Søg via linket senest tirsdag den 17. september 2024
Der vil blive afholdt løbende samtaler i uge 38 og uge 39.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir