1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København

Københavns Kommune - BBU Brønshøj-Husum-Vanløse - Distrikt Brønshøj

Børne- og Ungerådgiver til Styrket Modtagelse i Borgercenter Børn og Unge, Brønshøj, Husum og Vanløse

Fuldtid

Permanent

Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2729494
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du være med, når vi handler akut, og det hele skal gå hurtigt? Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor der er gode faglige udviklingsmuligheder? Og vil du være med til at sikre en tidlig indsats og høj faglighed samt kvalitet i myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge?

Vi søger en børne- og ungerådgiver i en fast stilling i Styrket Modtagelse på 37 timer ugentligt. Stillingen er med opstart pr. 1. december 2024 eller snarest herefter.

Om BBU-BHV
Borgercenter Børn og Unge, Brønshøj-Husum-Vanløse er én af de fem enheder, som dækker Københavns Kommune. Vi er en velfungerende enhed med ca. 140 medarbejdere med socialfaglig, psykologisk og pædagogisk uddannelsesbaggrund. Enheden er opdelt i tre skoledistrikter.

I vores enhed lægger vi vægt på, at der er et tæt samarbejde såvel internt i grupperne som på tværs af grupperne. Vi har fokus på familiens ressourcer, og vi prioriterer at inddrage familien og familiens netværk. Vi har fokus på en tidlig indsats, og vi arbejder ud fra metoden ICS. Vi bestræber os på et godt kollegialt samarbejde, og at det skal være rart at gå på arbejde, selvom vi ofte har travlt og arbejder med mangeartede problemstillinger.

Styrket Modtagelse
Styrket Modtagelse er en del af Brønshøj Skoledistrikt og består af seks børne- og ungerådgivere, en familiebehandler og fire administrative medarbejdere.

I Styrket Modtagelse vil du være med til at 24 timers vurdere alle nye underretninger, som modtages på børn og unge, der ikke har en aktiv sag i forvejen.

Vi har daglige visitationsmøder, hvor du får tildelt nye underretningssager og hvor du, ud fra møder med forældrene og børnesamtaler, har ansvaret for at afklare bekymringsgraden ift. om borgeren skal henvises til § 30 vejledningsforløb, om samtalerne har givet anledning til yderligere afklaring hos en børne- og ungerådgiver i distriktet, eller om sagen kan lukkes da borgeren ikke tilhører målgruppen for støtte.

En af vores primære arbejdsopgaver er at handle akut i sager om vold, overgreb og social kontrol, hvor der er behov for, at der reageres hurtigt og ofte i samarbejde med andre professionelle fx Overgrebsgruppen, hospitaler, osv.

I Styrket Modtagelse har vi et stort fokus på børneinddragelse og du vil derfor opleve, at vi til vores sagsdrøftelser vil have fokus på, hvordan vi inddrager børn og unge mest hensigtsmæssigt i deres egne sager, ligesom vi til samtaler med børn medbringer en ”bamsetaske” og med unge, et ”ungenet” hvori der er redskaber til at fremme dialogen om det generelle og det svære i børn og unges liv.

Styrket Modtagelse varetager desuden korterevarende vejledningsforløb jf. Barnets Lov § 29, samt behandler ansøgninger om afløsning og støttepersoner til forældre til anbragte børn fra andre kommuner.

Du vil derudover blive en del af en vagtplan, hvor du i et makkerteam har til opgave at vurdere og handle i akutte sager, hvor der er mistanke eller viden om vold, overgreb eller social kontrol mod et barn eller en ung.

For stillingen gælder, at du vil komme til at arbejde med familier, der har forskellige baggrunde og mange forskellige sociale udfordringer. Det betyder også, at vi har en meget alsidig dag med mange forskellige, men også spændende opgaver.

Vi lægger vægt på, at vores kommende kollega

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • har praktisk erfaring med myndighedsarbejde på børne- og ungeområdet, kendskab til lovgivningen og der lægges særligt vægt på erfaring med at handle akut i overgrebssager
  • har et skarpt blik for sagsførelse samt kan formulere sig klart og tydeligt både overfor borgerne, og i den efterfølgende skriftlige dokumentation
  • er positiv, ansvarlig og fagligt engageret, med fokus på kerneopgaven
  • er åben for at lære nyt og har lyst til at bidrage med egen viden
  • har mod på at opsøge tværfaglige samarbejdspartnere, med udgangspunkt i familiens behov og har lyst til at undersøge, hvor borgeren kan få den rette støtte, både indenfor kommunen eller i andet regi
  • kan trives i en hverdag, hvor man ikke har borgerne i længere tid
  • er nysgerrig og har lyst til at arbejde med komplekse problemstillinger hos udsatte børn og unge og deres familier, hvor der til tider kan være et højt konfliktniveau
  • er god til at bevare roen og overblikket i et til tider hektisk miljø, hvor man aldrig ved, hvad der kommer ind ad døren
  • har kendskab til DUBU og ICS eller har interesse for at lære det

Vi kan tilbyde dig

  • en spændende og alsidig hverdag med høj grad af indflydelse og ansvar
  • fokus på faglighed, faglig sparring samt tværfagligt samarbejde
  • dygtige kollegaer i en enhed med et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi spiller hinanden gode
  • en gruppe, som har fokus på faglig og personlig udvikling, på trods af en travl hverdag
  • fastlagte gruppemøder, personalemøder, supervision, sagsdrøftelser samt daglige visitationsmøder 
  • højt humør og høj arbejdsglæde i en enhed, som har et godt omdømme
  • vi lægger vægt på en god oplæring, og du vil blive tildelt en mentor
  • mulighed for eksklusiv kantineordning, som tager stort socialt ansvar

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt, med opstart 1. december 2024.

Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialfaglig koordinator Maria Brask på 51 73 25 39, børne- og ungerådgiver Caroline Schou på 29 77 32 56  eller afdelingsleder Søren Hove på 26 14 60 97.

Søg via linket senest søndag den 20. oktober 2024
Der vil blive afholdt løbende samtaler i uge 43 og uge 44, 2024.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.

Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
København
Socialrådgiver
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - BCH Børneområdet

    Børne- og ungerådgiver til Hjemmetræningsteamet i Borgercenter Handicap, Børneområdet

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at skabe positive forandringer for børn med handicap og deres familier? Har du lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt via dit arbejde? Trives du med en bred samarbejdsf... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du – ligesom os – for at styrke det tidligt forebyggende arbejde og skabe gode overgange mellem daginstitutionerne og myndighedsområdet til gavn for Amagers udsatte familier? Ønsker du en hver... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at skabe positive forandringer for børn med handicap og deres familier? Har du lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt via dit arbejde? Så er du måske en af de nye kolle... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Emdrupvej 138, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kan du lide at arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt, have stabsfunktion, og har du flair for koordinering og skriftlighed? Solbakken dagbehandlingsskole søger en erfaren socialrådgiver på fuld t... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    ​ Brænder du for myndighedsarbejdet med udsatte familier? Har du lyst til at være del af en gruppe med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor sparring og makkerskaber i medstyrende tea... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job