1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - BBU Nørrebro-Bispebjerg - Tagensbo-Holberg

Børne- og ungerådgiver til Nørrebro-Bispebjerg i Din Sociale Indgang

Fuldtid

Permanent

Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2838236
|
Indrykket i dag

Vil du være med til at skabe en positiv forandring for udsatte børn og unge? Og er du motiveret for at arbejde med unge i tæt samarbejde med deres vigtige netværk og alle de gode tilbud, der findes i vores område, så er det dig, vi leder efter.

Da en af vores dygtige kollegaer har haft brug for at få at flytte til en arbejdsplads tættere på hjem, søger vi en dygtig og engageret rådgiver til vores ungegruppe. Som rådgiver i ungegruppen vil du primært arbejde med unge i alderen 13-18 år og unge i ungestøtte op til det 23. år.

Lidt om os
Distriktet Tagensbo-Holberg er en afdeling i Din Sociale Indgang Børn Nørrebro-Bispebjerg (DSI NB). Vi er et stort hus med otte afdelinger, hvor de fem af afdelingerne hver især tager sit geografiske udgangspunkt omkring to skoler og er tværfagligt sammensat. Derudover har vi vores eget foranstaltningshus opdelt på Familiebehandling og Kontaktpersoner og Fritid samt vores styrkede modtagelse.

I DSI NB er vi optaget af at udvikle os og tænker anderledes i, hvordan vi støtter vores børn og unge til bedst muligt at opnå deres potentiale. Vi ønsker at finde bæredygtige løsninger, som fungerer og også er der, når vi ikke længere er til stede i børnenes og de unges liv. Løsningerne skal findes omkring borgernes dagligdag og målet er, at borgerne bliver en del af almenfællesskaberne fremfor at stå udenfor. Vi arbejder løsningsfokuseret og med høj inddragelse og har igennem 2024 haft en medarbejder, der har udviklet en masse visuelle redskaber til at støtte vores dygtige rådgivere i samtaler med vores børn og unge.

I Tagensbo-Holberg er vi ca. 30 tværfagligt sammensatte medarbejdere med høje ambitioner, som går op i at finde gode, spændende og kreative løsninger på komplekse problemstillinger. Vi kan lide at arbejde i makkerskaber, at arbejde tæt sammen med vores udførerkollegaer og lokalsamfundet og er optaget af, at vores børn, unge og deres forældre har en god oplevelse, når de har brug for støtte fra os som forvaltning. Vi vægter deres retssikkerhed højt og ønsker, at vores børn og unge også forstår, hvad der foregår, når de er i kontakt med os. Der er højt til vores faglige loft og plads til nytænkning og projekter.

Vi har desuden et stort fokus på, hvordan vi skaber en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og høj trivsel, og synes det at kunne grine sammen også er vigtigt.

Vi søger en kollega, der

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant baggrund
  • gerne har erfaring med myndighedsarbejdet og gerne med området for udsatte børn og unge
  • tænker innovativt og i muligheder og tør være kreativ
  • kan arbejde selvstændigt og fælles – systematisk og tværfagligt – og som bruger sine kollegaer til sparring   
  • har gode samarbejdsevner
  • kan planlægge og strukturere sit arbejde, så både lovgivningen og Københavns Kommunes mål og retningslinjer overholdes 
  • kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer og kan håndtere, at planer må ændres, når dagen ender anderledes end forventet 
  • proaktivt søger mod at tilegne sig nye kompetencer og hjælper andre med at udvikle deres

Vi tilbyder

  • et arbejde med høj grad af indflydelse og medansvar 
  • et arbejdsmiljø, der er opmærksom på såvel den enkeltes trivsel som gruppens 
  • et arbejdsfællesskab, som bygger på sparring, indflydelse og udvikling 
  • en arbejdsplads, hvor man kan byde ind med nye tanker og med højt til loftet
  • et grundigt oplæringsforløb tilpasset netop dit behov
  • en bred vifte af materiale til at understøtte dig i børneinddragelse
  • en arbejdsplads præget af socialfagligt engagement og sociale arrangementer 
  • en kantineordning, som er kåret til Danmarks bedste i 2021

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025 eller før. Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
For nærmere information om stillingen kan du kontakte teamleder Julie Kleis på 21 80 40 98 eller afdelingsleder Linda Ahmed-Horsted på 51 18 57 30. Se også vores rekrutteringsvideo for at lære mere om os som arbejdsplads.

Ansøgningen skal være på én side, og CV vedlægges.

Søg via linket senest torsdag den 20. februar 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. februar 2025.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Rådgiver
København
Rådgiver
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Naturfredningsforening

    Danmarks Naturfredningsforening søger en naturpolitisk rådgiver

    Fuldtid

    Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Applebys Plads 7, 1411 København K, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Krumtappen 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi skal bruge tre sagsbehandlere i Jobcenter København Ydelsesservice. Det drejer sig om to vikariater af ca. et års varighed og en fast stilling. Stillingerne er placeret i afdelingen K-Kassen og Adm... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job