1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - BCH Børneområdet

Børne- og ungerådgiver til Hjemmetræningsteamet i Borgercenter Handicap, Børneområdet

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2730615
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være med til at skabe positive forandringer for børn med handicap og deres familier? Har du lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt via dit arbejde? Trives du med en bred samarbejdsflade i din hverdag? Så er du måske den kollega, vi mangler i Borgercenter Handicaps børneområde.

Vi søger en dygtig socialrådgiver/socialformidler, så vores hjemmetræningsteam forbliver et stærkt socialfagligt team, som koordinerer indsatsen i forhold til de ca. 120 familier, der har valgt at træne deres børn i hjemmet.

Du vil blive en del af vores hjemmetræningsteam og kommer til at arbejde som koordinerende sagsbehandler for en bred målgruppe af børn med funktionsnedsættelser og deres familier, der træner barnet i hjemmet.

Hjemmetræningsteamet er et erfarent team under børneområdet i Borgercenter Handicap og består af fem faste sagsbehandlere og en teamleder, der referer til en afdelingsleder.

I hjemmetræningsteamet er vi hver dag i kontakt med børn med handicap og deres familier, som har brug for vores faglige viden og indsats for at skabe positive forandringer i barnets liv. For at løse den opgave, bruger vi mange forskellige kompetencer – både faglige og personlige.

Du kommer til at bruge din socialfaglige baggrund, men også din evne til at møde den specifikke familie og det enkelte barn, for at rumme den situation de står i. Hjemmetræning er et tilbud til familier, der har børn med en betydelig og varig nedsat funktionsevne, og som selv ønsker at træne barnet helt eller delvist i hjemmet.

Når familierne kommer til os, forholder vi os til familiens ansøgninger om træningsmetode, budget mv. Vi fører tilsyn med træningsindsatsen og familiens trivsel sammen med vores kolleger fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Du bliver familiens koordinerende sagsbehandler, og skal derfor behandle og følge op på familiens ansøgninger om handicap kompenserende ydelser (merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning/afløsning). Vi møder barnet og familierne med en faglig nysgerrighed i forhold til, hvad vi kan tilbyde, og vi søger proaktivt at tænke i løsninger og muligheder. Vi bestræber os på at være tydelige i vores kommunikation om, hvad der skal ske, og hvad mulighederne er. Vi inddrager barnet og familierne og kommunikerer klart og tydeligt, så de føler sig set og hørt.

Vi lægger vægt på faglig sparring i hverdagen, og på at vi åbent kan drøfte, hvis vi er i tvivl eller har brug for andres perspektiver på en sag. Vi lægger vægt på, at vi kender hinanden godt som kolleger, da det er til gavn for både trivslen og fagligheden. Derudover er vi i teamet meget optaget af at videreudvikle det socialfaglige arbejde i forhold til hjemmetræningsindsatsen, så vi hele tiden bliver bedre til at vejlede familierne i forhold til deres Hjemmetræning i sammenhæng med de øvrige muligheder for hjælp i form af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste eller aflastning. Det gør vi ved årlige metodeudbyderdage, dialogaftener med forældrene og tværkommunalt ERFA-netværk om Hjemmetræning.

Om dig
Det vigtigste er, at du kan se dig selv i rollen som børne- og ungerådgiver, som den er beskrevet ovenfor. Du kan både være nyuddannet og erfaren. Uanset erfaring tilbyder vi dig som nyansat en grundig oplæring, og du kommer til at deltage i Borgercenter Handicaps kompetenceudviklingsprogram. Det er ikke et krav, at du har handicapfaglig viden eller kendskab til Hjemmetræning, men du skal have interesse for at få det. Du skal være motiveret for at tage med på en rejse, hvor du kan opbygge eller udbygge din erfaring både fagligt og personligt og bidrage til, at vi som team udvikler os og løser vores opgaver med høj kvalitet.

Vi tilbyder

  • grundig oplæring og deltagelse i Borgercenter Handicaps kompetenceudviklingsprogram
  • en nærværende og tydelig ledergruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
  • erfarne, engagerede og dygtige kolleger, som prioriterer det gode samarbejde i en travl hverdag
  • mulighed for at bringe din faglighed i spil og gøre en vigtig forskel for børn med handicap og deres familier
  • supervision
  • en arbejdsplads med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • massageordning, sociale arrangementer og faglige eftermiddage

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere, administrativt personale/HK og efter principper om lokal løndannelse.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2024 eller snarest derefter.

Borgercenter Handicap er en røgfri arbejdsplads på Borups Allé i København N.

Der bliver indhentet reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest, inden stillingen kan besættes.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kommende teamleder Hanne Peglau på 23 74 20 04 eller områdechef Elly Mørkeberg på 29 42 04 15.

Vi er meget interesserede i at vide, hvad der motiverer dig mest ved at skulle arbejde inden for handicapområdet, så skriv meget gerne om det i din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 23. oktober 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 44.

Om Børneområdet
Børneområdet består af et myndighedsområde og Familiehuset. På Børneområdet i Borgercenter Handicap er vi i alt ca. 180 medarbejdere. Myndighedsområdet, som hjemmetræningsteamet er en del af, er organiseret i fire handicapfaglige teams. Tilsammen er vi ca. 55 sagsbehandlere tre netværkskonsulenter og fire faglige koordinatorer. Børneområdet varetager sagsbehandlingen efter servicelovens bestemmelser for børn med funktionsnedsættelse i alderen 0-15 år og deres familier. I tæt samarbejde med forældrene og barnet arbejder vi hver dag på at skabe løsninger, der understøtter barnets trivsel og udvikling. Generelt for Børneområdet arbejder vi helhedsorienteret og varetager derfor sagsbehandlingen af både de handicapkompenserende ydelser (servicelovens § 41, § 42 og § 44) og foranstaltningsparagrafferne. Herunder at indgå i et samarbejde med familierne om at iværksætte den rette støtte inden for servicelovens bestemmelser, samt følge op på den iværksatte indsats.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Vores målgruppe er københavnere med betydeligt varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 330 medarbejdere og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2.200 ansatte. Vi arbejder ud fra socialstrategien, en by med plads til alle, under overskrifterne et værdigt liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen og om Borgercenter Handicaps vision og målsætninger her på Københavns Kommunes hjemmeside og om Borgercenter Handicap her på Handicap | Socialjob (kk.dk).

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialformidler
København
Socialformidler
Hovedstaden
Socialrådgiver
København
Socialrådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - BBU Amager - Styrket Modtagelse

    Daginstitutionssocialrådgiver til Styrket Modtagelse i Borgercenter Børn og Unge Amager (BBU Amager)

    Fuldtid

    Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du – ligesom os – for at styrke det tidligt forebyggende arbejde og skabe gode overgange mellem daginstitutionerne og myndighedsområdet til gavn for Amagers udsatte familier? Ønsker du en hver... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at skabe positive forandringer for børn med handicap og deres familier? Har du lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt via dit arbejde? Så er du måske en af de nye kolle... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Emdrupvej 138, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kan du lide at arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt, have stabsfunktion, og har du flair for koordinering og skriftlighed? Solbakken dagbehandlingsskole søger en erfaren socialrådgiver på fuld t... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være med, når vi handler akut, og det hele skal gå hurtigt? Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor der er gode faglige udviklingsmuligheder? Og v il du være med til at sikre en tidlig... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    ​ Brænder du for myndighedsarbejdet med udsatte familier? Har du lyst til at være del af en gruppe med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor sparring og makkerskaber i medstyrende tea... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job