Vil du bidrage med gøre en forskel for unge med handicap og for at være en del af et team, hvor faglig udvikling og gode løsninger er noget vi skaber sammen?
Vi søger en børne- og ungerådgiver i vores team for unge mellem 15 og 18 år med hjerneskade, udviklingshæmmede og fysiske funktionsnedsættelser. Som rådgiver vil du arbejde med de unge og deres deres overgang til voksenlivet. Det er unge der er anbragt uden for hjemmet, unge der har behov for støttende indsatser eksempelvis i form af dagbehandling, støttende ophold eller kontaktperson og unge, hvis forældre har behov for handicapkompenserende støtte eksempelvis i form af aflastning, tabt arbejdsfortjeneste eller merudgifter.
Om os
I Ungeområdet har vi fokus på at støtte de unge til selvhjulpenhed og selvstændighed. Vores fokus er overgangen mod voksenlivet og overgangen fra skoleliv til uddannelse og beskæftigelse. Vores mål er, at der bliver lagt en god plan så den unge kommer godt ind i voksenlivet og kan tilbydes den rette støtte, når den unge fylder 18 år, fx i form af ungestøtte, et botilbud eller pædagogisk støtte i hjemmet.
Vi har fokus på, at den unge inddrages og på at yde en helhedsorienteret indsats, hvor vi er optaget af, at unge med handicap har noget at stå op til og muligheden for et socialt liv med venskaber.
Vi arbejder med metoden ICS (Integrated Children´s System), der bygger på inddragelse af den unge, familien og netværket, og har fokus på ressourcer og problemer og en helhedsorienteret tilgang.
Vi er overgået til Barnets lov der trådte i kraft pr. 1. januar 2024, hvor vi skal arbejde med, at unge med handicap i endnu højere grad skal inddrages og have indflydelse på forhold, der vedrører dem.
Om dig
Du har uddannelsesbaggrund som socialrådgiver, socialformidler eller lignende. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet og har handicapfaglig viden.
Endvidere lægger vi vægt på, at du
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere, administrativt personale/HK og efter principper om lokal løndannelse.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Vi er beliggende på Borups Allé 43, 2200 København N.
Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. december 2024.
Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest inden stillingen kan besættes.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Louise West Carlsen på 23 84 27 55.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg stillingen via linket senest mandag den 28. oktober 2024
Samtaler vil blive holdt i uge 44.
Om ungeområdet
Borgercenter Handicaps ungeområde har myndighedsansvaret for socialforvaltningens unge med handicap fra 15 til 26 år. Ungeområdet er sammensat af 43 sagsbehandlere, hvor det ene team arbejder med sagsbehandlingen for de unge mellem 15-18 år og det andet team arbejder med sagsbehandlingen for unge mellem 18-26 år. Begge teams er opdelt i to handicapfaglige teams. Det ene team er for unge med autisme og det andet team er for unge med hjerneskade, udviklingshæmmede og fysiske funktionsnedsættelser. Ungeområdet har fire socialfaglige koordinatorer og en netværkskonsulent der understøtter sagsbehandlingen.
Om Borgercenter Handicap (BCH)
Vores målgruppe er Københavnere med varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 250 medarbejdere, og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2200 ansatte. Vi arbejder ud fra Socialudvalgets grundlagspapir og Socialforvaltningens vision ”sammen med borgeren gør vi det, der virker”, under overskrifterne ambition, viden, sammenhæng og sammen med borgeren. Du kan læse om Socialforvaltningen på København Kommunes hjemmeside www.kk.dk og om Borgercenter Handicap på Handicap | Socialjob (kk.dk)
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir