Myndighed handicap Tværgående Enhed søger børne- og ungerådgivere. Vi søger til det team, der rådgiver og sagsbehandler i sager om dækning af merudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, behandlingsmæssige fripladstilbud samt fysio- og ergoterapeutiske træningsindsatser. Er du den vi søger?Vi leder efter to rådgivere i det team som rådgiver og sagsbehandler i sager om dækning af merudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, behandlingsmæssige fripladstilbud samt fysio- og ergoterapeutiske træningsindsatser til børn under 18 år.
Den ene stilling er en fast stilling på 32 timer ugentlig.
Den anden stilling et barselsvikariat på 37 timer ugentlig frem til medio september 2025 og evt. med mulighed for forlængelse.
Randers Kommunes børnehandicapområde har tidligere stået i en vanskelig driftssituation. Det arbejder vi med. Vi har et godt kollegaskab og en styrket faglighed. Vi arbejder hårdt på at styrke kvaliteten i borgerkontakten, og bevare vores fokus på trivsel, faglig sparring og samarbejde. Vi er nået langt, vi er ikke i mål – der er meget mere, vi gerne vil være bedre til!
Vi står foran en ny organisering den 1. januar 2025, hvor børnehandicap myndighed (os) bliver en del af familieområdet. Vi ser frem til de muligheder det giver os for at udvikle på samarbejdet, vores sagsgange, indsatser mv.
Hvem er vi?Du kommer til at arbejde i et velfungerende team bestående af ni medarbejdere, hvor alle kommer godt ud af det med hinanden. Vi er et team i konstant læring.
Vores team er sammen med afdelingerne Voksenhandicap og Børnehandicap, organiseret under Myndighed Handicap i Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Rent fysisk sidder vi i dag på Laksetorvet.
Du vil få et tæt samarbejde med de andre afdelinger, fx modtagelsen, børnehandicap og administrationen, som vi på forskellige måder deler sager med, eller på anden vis er afhængige af i det daglige arbejde. De andre afdelinger varetager fx sagsbehandlingen omkring forebyggende indsatser, foranstaltninger, hjemmetræning og afløsning/aflastning, udbetalinger, underretninger mv. Vi arbejder sammen om familierne og er opmærksomme på, hvordan vi i et samarbejde kan yde god sagsbehandling til børn og unge med nedsat funktionsevne.
Vi forventer af dig som medarbejder og kollega- At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med erfaring fra lignende stilling.
- At du har et ønske om at arbejde 32 eller 37 timer pr. uge.
- At du kan arbejde selvstændigt, systematisk, helhedsorienteret og er bekendt med lovgivningen på området.
- At du er struktureret og kan organisere det administrative arbejde, samt prioritere i en travl hverdag.
- At du er optaget af en god kontakt med familierne, børnene og de unge – såvel som med vores samarbejdspartnere.
- At du glæder dig til alt det, vi skal sammen og har gode kommunikative evner.
- At du har lyst til at dele ud af din viden og styrke handicapområdet i Randers Kommune.
- At du har lyst til at bidrage til det gode sociale fællesskab.
- Det vil være et plus hvis du har erfaring med de kompenserende ydelser, som merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Vi tilbyder kompetenceudvikling, introforløb i de første tre måneder, fleksible arbejdstider samt mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen eller efter aftale med din leder.
AnsøgningsfristMandag den den 13. januar kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt den 22. januar 2025 på Laksetorvet i Randers.
Hvis det er dig vi ønsker at se til en samtale, kan du forvente at modtage invitation pr. telefon.
Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. marts 2025.
Yderligere oplysningerHvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Chris Færch på telefon 23 69 74 99. Svares der ikke på dit opkald, er du meget velkommen til at lægge en besked, og du vil efterfølgende blive ringet op. Du kan også sende en sms med dit navn og telefonnummer.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhandling efter Ny Løn.
Der indhentes børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Retningen for vores arbejde tager udgangspunkt i den politisk vedtagne Børnehandicapplan, der indeholder visionerne og de strategiske pejlemærker for udviklingen af området. Du finder den her –
Børnehandicapplan | Randers KommuneVi glæder os til at modtage din ansøgning.