Brænder du for myndighedsarbejdet med udsatte familier? Har du lyst til at være del af en gruppe med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor sparring og makkerskaber i medstyrende teams er en naturlig del af arbejdet?
Kan du sige ja til ovenstående – så læs videre her!
I Borgercenter Børn og Unge Amager (BBU Amager) er vi ca. 200 engagerede medarbejdere, som varetager myndighedsansvaret for bydelens udsatte børn og unge i alderen 0-18(23) år. Det er naturligt for os at have et højt fagligt ambitionsniveau og løbende udvikle kompetencer, metoder og indsatser.
På tværs af fagligheder løser vi opgaver og vi har mange funktioner i vores hus - blandt andet netværkskonsulenter, skole- og daginstitutionssocialrådgivere, psykologer, familiebehandlere, kontaktpersoner m.fl. – og har også en familierådgivning tilknyttet. Der er et tæt samarbejde såvel internt i de enkelte grupper som på tværs af grupperne.
Vi har et rigtig godt arbejdsklima med fokus på faglig udvikling og har et godt socialt sammenhold i enheden med vægt på god sparring og godt humør.
Vi har til huse i moderne lokaler på Lyongade, hvor vi har indrettet os med åbne kontormiljøer dvs. i åbne kontorfællesskaber med syv til otte kolleger.
Stillinger i Børneliv
To af vores gode kolleger skal på barsel, hvorfor vi søger to barselsvikarer.
Om Børneliv – målgruppen 0-12 år
Vi er 27 børne- og ungerådgivere med tre netværkskonsulenter tilknyttet afdelingen. Vi har et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab i gruppen og er organiseret i mindre medstyrende teams. Organiseringen af de medstyrende teams betyder, at du ikke oplever at stå alene med komplekse børnesager, men indgår i makkerskaber omkring sagerne. Herudover bidrager de medstyrende teams til vidensdeling, faglig sagssparring og udvikling af den enkeltes socialfaglige rygsæk.
Organiseringen omkring arbejdet med makkerskaber og tæt faglig ledelse er med begrundelse i implementering af Barnets Lov
Børne- og ungerådgiver i Børneliv
Som børne- og ungerådgiver i Børneliv vil du arbejde med indsatser i både forebyggelses- og i anbringelsessporet i familier med børn i alderen 0-12 år. Du skal kunne arbejde selvstændigt og have ansvar for egne sager samtidig med at indgå i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer i det medstyrende team og på tværs af afdelingen.
Vi har fokus på at inddrage børn og forældre i sagsforløbet og at familierne oplever en helhedsorienteret indsats.
Vi er optagede af, hvordan vi, i samarbejde med forældre – skaber progression og bedst muligt inddrager børnene og netværk, så netværket kan være med til at støtte familien. Vi har desuden fokus på tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere; for eksempel daginstitutioner, skoler, sundhedsplejersker, psykiatrien m.fl. for også på den måde at skabe en helhedsorienteret indsats. Afholdelse af netværksmøder med deltagelse af familien og relevante aktører, er derfor en naturlig del af arbejdet.
Om dig
Din uddannelsesbaggrund er socialrådgiver/socialformidler eller lign. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet og har erfaring med/kendskab til at arbejde med ICS og/eller SOS-metoden.
Derudover forventer vi, at du
Hvad kan vi tilbyde?
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Vi søger børne- og ungerådgivere til to barselsvikariater – begge vikariater er på 37 timer ugentligt. Vikariaterne er foreløbig af otte måneders varighed – med evt. mulighed for forlængelse.
Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt – og senest den 1. november 2024. Ansættelse kan først finde sted, når der er indhentet udvidet straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte teamleder Sara B. Winther på 2481 4633 eller afdelingsleder Johanna Rasmussen på 2818 7228.
Du kan her se mere om arbejdet i BBU Børn og unge | Socialjob (kk.dk)
Søg via linket senest søndag den 22. september 2024
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt onsdag den 25. september 2024
Om Borgercenter Børn og Unge
Borgercenter Børn og Unge understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde, vi samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir