PPR Skive Kommune søger en
børneergo- eller fysioterapeut til et vikariat (30 timer om ugen i 6 måneder med mulighed for forlængelse).
Vil du være en del af et stærkt tværfagligt team, der arbejder med at styrke børns udvikling og trivsel i tæt samarbejde med forældre, dagtilbud og skoler? Har du erfaring med børneområdet, og brænder du for at skabe forandringer, der gør en forskel i børns liv? Så er dette job lige noget for dig.
Som ergo- eller fysioterapeut i PPR bliver du en central del af vores indsats med at skabe de bedst mulige betingelser for børns udvikling og trivsel. Du vil arbejde med en helhedsorienteret tilgang, hvor du i tæt samarbejde med forældre, pædagoger, lærere og øvrige fagpersoner udvikler indsatser, der fremmer børns deltagelse i fællesskaber og daglige aktiviteter.
Dine primære opgaver vil omfatte konsultativ sparring, vejledning og rådgivning samt enkelte behandlingsforløb rettet mod børns deltagelse i fællesskaber og deres trivsel i dagtilbud, skole og hjem.
Om dig:- Du er autoriseret ergo eller fysioterapeut, gerne med erfaring indenfor børneområdet/PPR
- Du har viden om sensorisk bearbejdning og motorisk udvikling.
- Du formår at skabe forandring ved at arbejde med de voksne omkring barnet.
- Du er god til at skabe relationer og arbejder undersøgende og helhedsorienteret med de miljøer, som barnet indgår i.
- Du er fleksibel, engageret og god til at samarbejde med både kolleger på PPR og eksterne samarbejdspartnere.
I PPR tilbyder vi en spændende arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Du vil arbejde i et miljø, hvor engagement og videndeling er i fokus, og hvor børns trivsel og udvikling er vores fælles mål. Du vil blive en del af en gruppe ergo- og fysioterapeuter på 6, hvor vi vægter kollegialt fællesskab, sparring, fleksibilitet og engagement højt. Du vil arbejde tæt sammen med de øvrige faggrupper i PPR som består af psykologer, tale-hørekonsulenter, læse-matematik konsulenter og administrative medarbejdere.
Ansøgningfrist:21. marts 2025
Opstart hurtigst muligt efter ansættelsessamtaler.
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte:
Morten Jørgensen, Sektionsleder PPR, Mobil 61 90 68 22, mail:
[email protected] Lone Stigaard Kammer, Faglig leder, Mobil: 21 19 13 53, mail:
[email protected]Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.