Har du erfaring med børneergoterapi? Og kan du rådgive og vejlede i brugen af hjælpemidler? Så er du måske vores nye børneergoterapeut.
Hvem er vi?
Krudtmøllen er en specialinstitution beliggende på Gerbrandsvej 5A, 2300 Kbh S. Institutionens åbningstid er fra kl. 7.15-16.15.
Vi er normeret til 16 børn i alderen 0-6 år. Børnegruppen indeholder børn med funktionsnedsættelser og sansemæssige, kommunikative og mindre motoriske udfordringer. Vi arbejder bl.a. med børn inden for autismespektret, sjældne syndromer, genfejl og præmaturitet. Fælles for dem alle er, at de har brug for massiv støtte i hverdagen. I tæt samarbejde med forældrene skal vi tilbyde børnene et roligt og fleksibelt miljø, hvor en anerkendende tilgang og brugen af alternative kommunikationsmidler er i højsædet.
Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeut, køkken- og rengøringspersonale samt gårdmænd.
Krudtmøllen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne er fordelt ud over hele Københavns Kommune. Specialklyngens kerneopgave er at skabe rammer for at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.
Som terapeut i Specialklyngen bliver du en del af et større netværk bestående af 27 fysio- og ergoterapeuter. Vi mødes ca. fem gange årligt til faglige oplæg og sparring. Du får medindflydelse og mulighed for kompetenceudvikling på fælles fagdage i fx undersøgelsesredskabet Bayley 4 samt Vagusnerven og arousalregulering. Der er også mulighed for at stille op som tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.
Hverdagen som ergoterapeut
I Krudtmøllen vil du blive en del af et lille terapeutteam bestående af dig som ergoterapeut og en fysioterapeut. Du skal arbejde med børnene bl.a. gennem oralmotorisk træning, træning af finmotorik, motorisk udfordrende leg, madleg, kognitive opgaver, sansestimulering og arousalregulering. Formålet er især at forbedre barnets aktivitetsniveau, evne til selvregulering, evne til at kunne udtrykke sig og indgå i socialt samvær. I praksis vil du skulle arbejde med børnene i forløb enten alene eller i samarbejde med andre faggrupper. Du skal derfor kunne prioritere dine opgaver og implementere projekter i en pædagogisk hverdag i samarbejde med det pædagogiske personale. Din kerneopgave består i at analysere og tydeliggøre både mundtligt og skriftligt det enkelte barns kompetencer, udfordringer og potentialer. Herudfra tilrettelægges og udføres et individuelt og meningsfyldt træningsforløb med fokus på barnets selvstændighed, sanseintegration, motoriske udvikling og mentale sundhed. Vi laver også en del små holdtræninger, eksempelvis madhold, dansehold, løbehold eller sansehold.
I forbindelse med operationer eller videre udredninger kan der være behov for din faglige vurdering i dialog med hospitaler samt at du varetager genoptræningen af barnet i henhold til genoptræningsplanen.
Tværfagligt samarbejde
Vi arbejder ud fra troen på, at vi med en tværfaglig indsats kommer længst. Derfor sparrer vi med og lærer af hinanden på tværs af professioner. Udover det daglige samarbejde med pædagoger foregår den tværfaglige indsats også i dialog med blandt andet psykologer, bandagister samt fast tilknyttet talehørekonsulent. Derudover tilbydes vi løbende supervision, hvor vi drøfter hverdagens udfordringer.
Vi søger en ergoterapeut, der
Derudover lægger vi vægt på, at vores kommende ergoterapeut er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Stillingen er en fast stilling på 27 timer om ugen med opstart 1. februar 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.
Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.
Yderligere information?
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Monica Broms på 29 32 37 36 eller terapeutfaglig koordinator Tine Krabbe på 29 32 68 61.
Du kan også læse mere her Det særlige dagtilbud Krudtmøllen
Søg via linket senest tirsdag den 17. december 2024
Samtaler afholdes torsdag den 19. december.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir