Brænder du for at sætte dit fag i spil i en pædagogisk kontekst – til fordel for børn i almene daginstitutioner, KKFO og indskoling? Tror du på dit fags viden som et væsentligt bidrag til udvikling af den fagprofessionelle praksis om børn i sårbare og udsatte positioner? Vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi prioriterer faglig udvikling?
I Københavns Kommune er ansat 10 børnefysio-/ergoterapeuter, fordelt med to terapeuter i hvert af de fem byområder.
Med ansættelserne ønsker kommunen at styrke den forebyggende og foregribende indsats på almenområdet overfor børn med sensoriske og motoriske udfordringer i dagtilbud og indskoling gennem udvikling af læringsmiljøerne og de faglige kompetencer helt tæt på barnet.
Via dette link kan du læse mere om Københavns Kommunes indsats Børn og Bevægelseskultur (BOB): Søg | Bedst Sammen (kk.dk)
Vi har erfaring i at inddrage det kropslige perspektiv – og vi er mere ambitiøse
I Københavns Kommune og i område Nørrebro/Bispebjerg har vi siden 2015 haft fokus på børns sansemotoriske udvikling og dennes betydning for både barnets udvikling og særligt de behov, barnet kan forvente, alle fagprofessionelle har med sig i mødet med barnet.
Med ansættelse af fysio-/ergoterapeuter i den tværfaglige support, træder vi et kæmpe skridt videre i at udvikle og tilbyde den viden, forståelse og praksis, som efterspørges fra forældre og de faglige miljøer de 0-10 årige. Du skal som fysioterapeut bidrage til, at det terapeutfaglige perspektiv på børns generelle udvikling og trivsel bliver en fast del ved faglige drøftelser, konkrete indsatser og evalueringer af tiltag omkring børnene. I stillingen er du tæt involveret i udvikling af funktionen og opgaverne.
Du bliver en del af områdets tværfaglige support, og skal forvente at træde ind i opgaver på flere niveauer, og i samarbejder med flere forskellige fagligheder. På ledelsesniveau, i børnenes hjem samt for større og mindre medarbejdergrupper i dagtilbud/indskoling, for grupper af børn og for forældre – og der vil også kunne være enkeltsager. Målet er, at flest mulige indsatser foregår i brede, legende fællesskaber.
Ledelse og onboarding
Stillingen er lokalt forankret i team støtte- og kompetencepædagoger. Din nærmeste leder har erfaring fra ledelse af terapeuter i en tværfaglig support, og har selv mere end 20 års erfaring som børnefysioterapeut.
Vi vil modtage dig i et tæt onbordingforløb, hvor introduktionen til vores område og den tværfaglige support, kombineres med stilladsering af din faglighed i vores opgaver og samarbejder.
Vi holder åbent hus
Har du lyst til at møde os, holder vi Åbent Hus den 5. marts 2025 klokken 16.30 på Vibevej 9, 2400 København NV.
Vi opstiller en række caféborde og planlægger, at ledelse og medarbejdere fra supporten præsenterer tanker om opgaven, fortæller om os som arbejdsplads, og svarer på de spørgsmål, du må have.
Vi vil bl.a. fortælle om
I en ansøgning vægter vi at læse om
Hvem er vi?
Område Nørrebro/Bispebjerg supporterer ca. 90 institutioner og 10 KKFO og folkeskoler samt tre specialskoler. Områdeledelsen består af en områdechef, to faglige chefer og tre ledere for henholdsvis sundhedsplejen, psykologer/talehørerlærer, og støtte-/kompetencepædagoger, samt et konsulentteam.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. maj 2025.
Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattester.
Kontakt os gerne
Du er meget velkommen til at ringe og få en snak med os.
Leder for støtte- og kompetencepædagoger Trine Winkel træffes på 24 79 45 69, leder for sundhedsplejen Vibeke Samberg på 51 26 09 99 eller faglig chef Lene M. Therkelsen på 20 30 01 60.
Er du uddannet fysioterapeut – og har du motivation, viden og erfaring, der understøtter at du søger stillingen?
Så håber vi at høre fra dig…
Søg via linket senest onsdag den 12. marts 2025
Samtaler afholdes den 19. marts 2025 fra klokken 14.00.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir