Nyoprettet stilling:
På Specialskolen genkender og favner vi det nuancerede billede af at være et voksende menneske i grundskoleregi med særlige udfordringer.
Brænder du også for at arbejde med elever med særlige behov og skabe læring, trivsel og livsmestring for alle børn – så har vi et spændende underviserjob.
Om Specialskolen
Specialskolen består af flere afdelinger. Den ledige stilling er på afdelingen Centerklasserne, som ligger i Haslev. Målgruppen er elever med betydelig funktionsnedsættelse, der viser sig ved en forsinket kognitiv udvikling, herunder syndromer og bevægehandicap, høre- og synshandicap samt sociale og kommunikative vanskeligheder. I relation hertil kan eleverne have milde adfærdsforstyrrelser – herunder opmærksomheds-vanskeligheder.
Eleverne i Centerklasserne har behov for et struktureret pædagogisk undervisningsmiljø. Dagligdagen organiseres med forudsigelighed og fast struktur. Der lægges i undervisningen vægt på den visuelle, sansestimulerende og sproglige støtte, og eleverne undervises på mindre hold. Undervisningen tilrettelægges efter den enkelte elevs ressourcer, udviklingstrin og særlige behov.
Centerklasserne har derfor aldersintegrerede klasser. Det betyder, at eleverne ikke kun undervises sammen med børn på egen alder, men på tværs af aldre og klassetrin – hvor organiseringen styres af barnets behov og en pædagogisk vurdering af, hvad der vil fordre indlæringen bedst.
Hver klasse har tilknyttet en eller flere klassepædagoger, medhjælpere eller assistenter med specialkompetence udi understøttelse af undervisningen.
Supervision og faglig sparring i samarbejde med PPR er en fast bestanddel på skolen.
Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i tværfaglige selvstyrende teams.
Vi arbejder for og med, at eleverne udfordres inden for nærmeste udviklingszone med henblik på individuel potentialeudfoldelse.
Om jobbet
Den ledige stilling er i indskolingen på mindre hold for 0.-1. klassetrin.
Eleverne kan have svært ved at orientere sig i det sociale felt og kan foretage uhensigtsmæssige valg i forhold til handlinger og adfærd. Dette kommer til udtryk (ofte kortvarigt) i form af manglende impulskontrol.
Specialskolen har ambitioner i forhold til elevernes egen-oplevelser af succes – både i forhold til faglig læring og til at føle sig socialt betydningsfuld samt kunne indgå i fællesskaber. Der er behov for at arbejde med før-skole aktiviteter med henblik på at træne skoleparathed.
I undervisningen arbejder vi med tydeligt fokus på virksom og visuel understøttende struktur samt positivt anvisende pædagogik. Vi forventer, at du kan og vil arbejde med motiverende individuelle mål, tydelige forventninger og guidning i dagligdagen.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med målgruppen – men det er ikke et krav.
I Centerklasserne besidder medarbejderne specialpædagogisk erfaring. Du kan derfor forvente, i samarbejde med dine kollegaer, at udvide din specialpædagogiske værktøjskasse – ligesom vi forventer, at du beriger kollegaerne med dine erfaringer og din personlige vidensbank.
Vi holder hinanden ansvarlige for en høj faglighed, hvilket fordrer gode samarbejdsevner og høj arbejds-etik.
Vi arbejder kollegialt op-bakkende og tager medansvar for at løfte hinandens professionalisme – det betyder bl.a., at vi også tør stille spørgsmål og undre os sammen over hinandens praksisser. Specialskolen understøtter derfor løbende kompetenceudviklingsbehov.
Specialskolens elever har behov for, at
Vi tilbyder
Vi tilbyder et mangesidet job med indflydelse på den faglige og pædagogiske udvikling i samspil med dygtige og imødekommende kolleger - som er klar på at hjælpe, og gerne vil udvikle i fællesskab.
Du får en ligeværdig plads på holdet som medspiller i udviklingsprocessen for vores selvstændiggjorte Specialskole – hvor vi imødeser muligheder for at skabe en forgangsskole.
Vi tilbyder en uformel, hyggelig og humoristisk samværsform, hvor vi samtaler åbent, ærligt og ordentligt.
Tiltrædelse og arbejdstid
Fuldtidsstillingen tiltrædes med ansættelse pr. 1. november 2024 – eller før hvis muligt.
Ansøgningsfrist
Vi modtager din ansøgning og dit CV - gerne med kopi af uddannelsespapirer senest den 23. september 2024
Dato, tid og sted for ansættelsessamtaler
Vi holder samtaler torsdag den 26. september 2024 i 12.00-16.00 på adressen; Sofiendalsvej 42B, 4690 Haslev.
Vil du vide mere om jobbet
Kontakt afdelingsleder Susanne Nissen på telefon 51211023 eller skoleleder Tinella Svarrer på telefon 30475346 for yderligere oplysninger.
* Find mere information om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal aftale for lærere samt specialskoletillæg.
Børneattest og straffeattest uden bekymrende anmærkninger er forudsætning for ansættelse.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir