Vil du skabe mindeværdige øjeblikke med vores børn?
Vi er på udkig efter en hjertevarm pædagog med spræl i, som har lyst til at lave sjove, lærerige og kreative aktiviteter for børn. Vi tror på, at hver dag er en ny mulighed for at inspirere, udfordre og støtte vores børn i deres udvikling. Snurretoppen er en integreret institution med vuggestue og børnehave i Nørresundby i alderen 0-6 år. Snurretoppen ligger på ”toppen af skansen” og institutionen har hovedfokus på ”leg, læring og bevægelse”. Vi har 40 børn, fordelt på 15 vuggestuebørn og 25 børnehavebørn. Du kan læse meget mere om os, vores værdier og fundamentet som institutionen bygger på lige her: www.snurre-toppen.dk.
Nærvær, omsorg og tryghed danner rammen for at børnene kan udfolde sig
Vi søger en pædagog der kan skabe tryghed, omsorg og glæde og som vil lægge sig i selen for at gøre hver dag til en sjov og tryg dag.
·
Du vil få 8 energiske kollegaer, og en leder som hver dag brænder for at give hvert barn gode oplevelser, udeleg, styrkede relationer og motoriske udfordringer. Vi ønsker at pædagogerne er til stede, der hvor børnene bevæger sig. Det bliver ikke til meget fysisk aktivitet, hvis pædagogen siger 'kom børn, skal vi ikke bevæge os?', men ikke selv deltager.
Er motorikken i orden, bliver selvtilliden og venskaberne det også
Snurretoppens mål er fortsat at skabe Nørresundbys sjoveste ”legeplads”, hvor nærvær, omsorg og tryghed danner rammen for at børnene kan udfolde sig, lære nyt og udvikle sig. Vi tror på, at kropslig dannelse giver grundmotoriske færdigheder og det er med til at skabe selvtillid, selvværd og grobund for fremtidig læring.
Som navnet indikerer – skal Snurretoppen være et sted, hvor børn kan ”slippes fri”. Der er god plads omkring børnene, og alle børn kommer udenfor, hver dag – enten på legepladsen eller på tur. Vi har to el-ladcykler der giver utallige muligheder til at besøge nærområdets faciliteter enten i parker, skov og fjord.
Ansøgningsfristen er den 26. januar men send os fluks din ansøgning da vi holder samtaler i uge 5. Opstart 1/3, eller før. Det er en fuldtidsstilling på 37 timer. Løn og øvrige ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem BUPL, FOA og KL.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Pædagogiskleder, Maria Sterup, på +45 22 95 65 49.
Opbevaring af data
I forbindelse med den nye persondataforordning, ønsker vi at gøre ansøgere opmærksom på at når du sender din ansøgning giver du samtykke til at Snurretoppen og Accountor institutionsservice har lov til at opbevare dine data i den periode, hvor rekrutteringen finder sted. Alle data bliver slettet efter 2 måneder.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir