Hos Børnehuset Grønnevej søger vi en pædagog til Børnehaven på 30-37 timer. Du kommer til at skulle arbejde med faglighed i børnehøjde. Du skal være med til at udvikle og implementere den styrkede læreplan. Du får mulighed for faglige udfordringer, og du får en leder der vægter indflydelse og medinddragelse højt – en leder der tror på, at vi sammen spiller hinanden gode.
Hos os får du mulighed for, at blive en del af et hus der løbende etablerer læringsmiljøer, som fremmer børns nysgerrighed, trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi arbejder med en anerkendende tilgang til børnene i hverdagen, og tager udgangspunkt i barnets spor. Vi har i huset vores egen ressource person ansat, med erfaring i special pædagogik, og vi har fælles sparring på faglige udfordringer i hverdagen. Vi har tid til planlægning af pædagogiske aktiviteter, og vi har tid til at gå fra til "andet arbejde" 3 gange om ugen a' 2-3 timer. Vi vægter højt, at have en hverdag der rummer forudsigelighed, og er genkendelig for børnene. Samtidig finder vi også plads til spontanitet og fjollede lege på børnenes præmisser. Du vil blive en del af en personalegruppe som er præget af godt humør, og som er løsningsorienteret, når vi møder udfordringer på vores vej. Vi er en fleksibel personalegruppe som løfter i flok, og går den ekstra meter for hinanden.
Om dig
Vi forventer, at du har interesse for børns udvikling. Vi er i gang med at udvikle en faglig profil som hedder ”Udeliv og Bevægelse” og vi leder efter dig, som vil bidrage til den positive retning.
Du er rollemodel for børnene, og skal hjælpe vores børn med at udvikle sig gennem leg og læringsmiljøer.
Du vil indgå i et team, hvor i sammen arbejder mod at skabe en en tryg hverdag med fokus på inkluderende læreingsmiljøer.
Vi håber, du er fuld af initiativ, og hvis du har lysten til mere ansvar, så kan vi tilbyde dig faglig udvikling gennem kurser og uddannelse, hvor du herefter får ansvar for og frihed til at føre dine idéer ud i livet.
Vi tilbyder dig:
Børnehuset Grønnevej er et hus bestående af 3 børnehavegrupper og en vuggestue gruppe. Vi kan i alt rumme 42 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn. Personalegruppen består af 5 pædagoger og 7 pædagogmedhjælpere. Vi er beliggende på Grønnevej 245 i Virum og åbningstiden er fra 07:00-17:00 man-tors og 07:00-16:00 fredag.
Ansøgning, samtale og kontakt:
Såfremt du har spørgsmål til stillingen eller andet, er du velkommen til at kontakte Leder eller Souschef.
Leder
Lise Bregnhøj
Mobil: 60852696
mail: [email protected]
Souschef Tina Madsen
Mobil: 45285900
Mail: [email protected]
Ansøgningsfrist:
30/9 2024
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir