Er du vores nye engagerede pædagog til vuggestuen i Børnehuset Mælkevejen?
Børnehuset Mælkevejen søger en engageret og kreativ pædagog til vores vuggestue, som vil være med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for vores yngste børn pr. 1. februar eller 1. marts 2025.
Vi tilbyder en stilling på 34-37 timer om ugen i et af Roskilde Kommunes mindre dagtilbud, hvor vi brænder for kerneopgaven, og har fokus på høj kvalitet i vores pædagogiske praksis.
Mælkevejen ligger centralt i Roskilde midtby – tæt på alt både kultur og natur.
Vi består af 37 børn fordelt på en vuggestuegruppe med 14 børn, og en børnehavegruppe med 23 børn. Du vil få 8 dygtige kollegaer som alle arbejder ud fra det ressourceorienterede børnesyn. I Mælkevejen prioriterer vi det gode børneliv højt, og i praksis kan det ses ved at de voksne er nærværende og møder børnene der hvor de er. Det kan også ses ved at der hele dagen igennem er 3 voksne på stuen, som understøtter børnenes trivsel og udvikling fra morgen til sidst på eftermiddagen.
I Mælkevejen brænder vi for, at skabe de bedste forudsætninger for det enkelte barn og for børnefællesskabet gennem pædagogiske læringsmiljøer af høj pædagogisk kvalitet.
Du bliver en del af et hus hvor hverdagen er præget af et stort fokus børneperspektivet og på leg, derudover er fri for mobberi en vigtig del af vores pædagogiske praksis.
Vi arbejder ud fra det ressourceorienterede børnesyn og ud fra mottoet: ”børn gør det godt, hvis de kan”, det kommer til udtryk ved at der arbejdes med læringsmiljøet rundt om barnet og børnegruppen.
I Mælkevejen bliver du en del af:
Et engageret team og et hus med høj psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø, hvor der altid er plads til nye ideer og projekter, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på vores pædagogiske hverdag i samarbejdet med dine kollegaer på stuen.
En pædagogisk struktureret hverdag med planlagte stuemøder og ugentlig forberedelsestid.
Vi søger dig som:
Brænder for det gode børneliv i vuggestuen. I din ansøgning vil vi gerne læse eksempler på, hvordan du arbejder med at styrke både børnefællesskabet og det enkelte barn, samt hvordan du understøtter det gode samarbejde med dine kollegaer – både dem på stuen men også på tværs af huset. Vi vil også gerne høre om tidligere erfaringer fra spændende projekter eller temaer du har været en del af.
I vores pædagogiske hverdag arbejder vi i mindre grupper, her skal du kunne arbejde både selvstændigt og struktureret og tæt sammen med dine kollegaer samt følge dine projekter til dørs.
Kan bidrage til en pædagogisk udviklende hverdag for vuggestuens børn.
Mælkevejen er en del af Område Midtøst som består af 7 institutioner. Vi arbejder ud fra vores fælles værdier: Faglighed, nysgerrighed og fællesskab. Vores kerneopgave har vi defineret som: ”børns trivsel og læring i centrum”. Vores vision er, at vi gerne vil arbejde med høj kvalitet og med særligt fokus på leg og læring, for at skabe robuste og demokratiske børn.
Vi ser gerne at du kommer forbi til åbent hus inden du søger stillingen. Vi inviterer til åbent hus onsdag d. 20.1.25 kl. 17.00-18.00 – her vil det være muligt at se vuggestuen og høre mere om stillingen. kontakt pædagogisk leder Stina Andersen på 4631 4692/2362 9159 eller på [email protected] for tilmelding til åbent hus.
Ansøgningsfrist 27.1.25 kl 12.00, samtaler afholdes torsdag i uge 5.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir