1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Kolding

Kolding Kommune - Børnehaven Mariekjær

Børnehuset Mariekjær søger uddannet pædagog

Fuldtid

Permanent

Mariesmindevej 2, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
Kolding kommune
ID: 2878391
|
Indrykket for 12 dage siden

Pædagog 37 timer til Børnehuset Mariekjær, i afd. Mariesminde, Kolding.

 

Da en af vores dygtige pædagoger går på pension, søger Børnehuset Mariekjær en uddannet pædagog, der med synlighed, faglighed og nærvær kan skabe gode rammer at trives i for både kollegaer, børn og forældre.

Ansættelse: 1.6.2025 eller snarest muligt.

 

Børnehuset Mariekjær

Børnehuset Mariekjær er en alsidig institution i konstant udvikling, med tre matrikler. Gæstehuset Mariekjær i lokaler på Brændkjærskolen. Afd. Brændkjærgård med 3 børnehavegrupper, 1 vuggestuegruppe og 1 specialgruppe på Frederik 7.s vej.

Afd. Mariesminde med 4 børnehavegrupper på Mariesmindevej.

 

Vores børn kommer med en fantastisk mangfoldighed: familier af anden etnicitet end dansk, dansk etniske familier, og familier, hvor tidlig indsats – guidning – og det at møde barn og forældre anerkendende, er af væsentlig betydning. Vi er privilegerede med fantastiske rammer, der indbyder til leg og kreativitet både indendørs og udendørs. Vi har tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentant og lokalt MED-udvalg. Vi har også pædagogstuderende fra UC SYD, samt i perioder studerende som eksempelvis EGU-elever. Vi værdsætter alle vores kolleger, som kommer med hvert deres engagement, passion og lyst til at skabe en god dag for hinanden og vores børn.

 

Vi er et værdibåret Børnehus, hvor fællesskab, kreativitet og udfordring er fundamentet for det pædagogiske arbejde. For os er det vigtigt, at alle børn oplever det som et sted, hvor de har et trygt, spændende og sjovt børneliv, med optimale muligheder for at udvikle sig gennem leg i samspil med børn og voksne. Vi lykkes sammen, når børnene går hjem med mudder på tøjet og stjerner i øjnene efter en skøn dag i et berigende samspil med venner og voksne.

 

Vores faglige tilgang

Børnehusets pædagogiske fokus er anerkendelse og inklusion. Vores kerneopgave varetages med afsæt i Kolding Kommunes Fælles Børne- og Ungesyn: “ alle børn, unge og deres familier gør det bedste de kan”, samt ”Stærke Børnefællesskaber”.

 

Vi deltager i forskningsprojektet ”Program for læringsledelse”, der sammen med den styrkede pædagogiske læreplan og neuropsykologisk relationelle pædagogik, sikrer den høje pædagogiske kvalitet, som vi er kendetegnet ved.

 

Vi er i en spændende proces omkring læringsmiljøer, og vi anvender metoden KIDS udarbejdet af Charlotte Ringsmose. Vi er optaget af at skabe læringsmiljøer, der styrker børnenes dannelse gennem udviklende leg. Vi anvender data til refleksion over nævnte fokusområder, ligesom vidensdeling mellem medarbejdere er et væsentligt element i det pædagogiske arbejde. 

 

Vi er målrettede i at styrke børnenes personlige og sociale kompetencer med pædagogiske værktøjer tilrettelagt i udeliv, kreativitet og motorik, herunder ”Idræt på Tværs” samt ”Brug Bolden”. Den fantastiske mangfoldighed vi møder hos vores børn og deres familier, kræver en særlig bevidsthed omkring den pædagogiske faglighed med respekt og forståelse for forskellige kulturer og værdiers ressourcer.  Vi har fokus på overgangene i barnets liv – fra vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. Vores pædagogiske fundament er baseret på den neuropsykologiske tilgang, hvor fokus er på relationsdannelse gennem en dybere forståelse for barnets ressourcer. Vi støtter op om barnet, så det trives som individ, og gradvist får glæden og forståelsen ved at være en vigtig del af fællesskabet, og at bidrage positivt til dette.

Alt sammen tiltag, du vil blive en del af.

 Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 t./uge. Som pædagog hos os, skal du kunne arbejde inden for hele Børnehusets åbningstid som er kl. 6.30 – 16.50 - fredag til kl. 16.00. Aften- og weekendarrangementer forekommer i mindre omfang.

 

Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer. 

 

 

Nærmere oplysninger

Børnehuset Mariekjær (aula.dk)

 

Fælles Børne – og ungesyn Fælles børn- og ungesyn (kolding.dk)

Hvis du har uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Daginstitutionsleder Helle M. Sørensen på mobil 21 30 36 19 / mail [email protected]

Souschef Katrine H. Wittenkamp på mobil 29 27 12 93 / mail [email protected]

 

Du er velkommen til at besøge os i ansøgningsperioden.

 

Ansøgning

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg". 

Ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelsesbevis, fyldestgørende CV og relevante bilag, der giver et helhedsbillede af dig.

 

Ansøgningsfrist d. 21. april 2025

 

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Kolding
Pædagog
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Kolding
Undervisning og pædagogik
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Kolding kommune
    Udløber snart

    Kolding Kommune - Daginstitutionen Hejls

    Pædagog til Naturskøn institution

    Fuldtid

    Hejls Landevej 20, 6094 Hejls, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Kom med på holdet, - Pædagog til naturskøn institution Arbejdssted: Børnehuset Hejls Arbejdstid: 37 timer pr. uge Ansættelsestidspunkt: 1.Maj 2025 Åbningstid: kl. 6.30 – 16:45 mandag til torsdag og fr... Læs mere
    Kolding kommune
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Sønderled 13, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Arbejdssted: Børnehuset Sønderled Arbejdstid: Vi tilbyder 37 timer pr uge med mindre du har andre præferencer Ansættelsestidspunkt: 1. juni 2025 - Opstart gerne medio maj hvis muligt. Vi søger en pæda... Læs mere
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Grønningen 2, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Kolding kommune

    Fuldtid

    Centervej 7, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du lyst til og mod på faglige udfordringer? Ønsker du at arbejde på en attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor borgeren er i centrum? Trives du med forskelligartede opgaver, hvor d... Læs mere
    Kolding kommune
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Donsvej 1, 6040 Egtved, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vi har 3 ledige stillinger i Børnegården, en i vuggestuen og to i børnehaven. Stillingerne er på 37 timer ugentlig og med tiltrædelse 1. juni men vi venter gerne på de rette. Børnegården Vester Nebel ... Læs mere
    Kolding kommune
Søg efter andre job