1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Albertslund

Albertslund Kommune - Børnehuset Roholmhaven

Børnehuset Roholmhaven – et sted, hvor omsorg, trivsel, udvikling og dannelse går hånd i hånd

Fuldtid

Permanent

Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

SE PÅ KORT
Albertslund Kommune
ID: 2869770
|
Indrykket for 2 dage siden

Er du nyuddannet eller en erfaren pædagog, der søger nye udfordringer? Eller er du en pædagogmedhjælper, der ønsker at udvikle dig videre? Så har du nu muligheden for at blive en del af et ambitiøst børnehus i de smukke, grønne omgivelser i Albertslund.

Om Børnehuset Roholmhaven
Børnehuset Roholmhaven er en 0-6 års flexinstitution med cirka 150 børn, fordelt på tre fysiske bygninger, der ligger tæt på hinanden. Vi gennemgik en omorganisering pr. 1. maj 2023, hvor vi samlede vuggestuen i ét hus, Mælkebøtten, og opdelte børnehaven i to huse, Snerlen og Valmuen, som deler en fælles, men opdelt legeplads.

Børnehuset ligger i et naturskønt område tæt på Vestskoven, Herstedhøje Naturcenter og flere lokale legepladser. Disse er tilgængelige via små stier, som vi nemt kan tilgå til fods eller på cykel. Vores legeplads er udstyret med store frugttræer, en bålplads, hyggekroge og masser af plads til aktiv leg.

Vi søger:

  • Pædagog til både vuggestuen og børnehaven (34-37 timer pr. uge)
  • Pædagogmedhjælper til vuggestuen (34-37 timer pr. uge)

Vi søger en pædagog til både vuggestuen og børnehaven, samt en pædagogmedhjælper til vuggestuen. Som pædagog vil du være med til at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene, hvor du understøtter deres trivsel, læring og udvikling. Som pædagogmedhjælper vil du bidrage til en god opstart i institutionslivet for børnene i vuggestuen, hvor omsorg og tæt samarbejde med forældrene er i fokus.

Vores pædagogiske ståsted
I Roholmhaven sætter vi barnet i centrum og arbejder målrettet på at skabe et pædagogisk miljø, hvor børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse altid er i fokus. Vi arbejder ud fra et fælles børnesyn, der understøtter følgende mål:

  • At fremme deltagelsesmuligheder for alle børn, så de bliver aktive deltagere i fællesskabet.
  • Fokus på praksisnær kompetenceudvikling, hvor vi løbende forbedrer vores pædagogiske praksis.
  • At børnene oplever sig selv som værdifulde individer og aktive deltagere i deres egen udvikling.
  • At vores arbejde altid er i overensstemmelse med dagtilbudspolitikken og de overordnede mål for dagtilbudsområdet.

Som en del af det styrkede almenområde i Albertslund Kommune blev der i oktober 2024 vedtaget budget 2025, som indeholder et kvalitetsløft med fokus på investering i dagtilbud. Kvalitetsløftet skal styrke det faglige niveau og sikre, at flere børn kan udvikle sig og trives i de almene tilbud.

Vores arbejde fokuserer på fire elementer:

  • Ledelsesudvikling
  • Kompetenceudvikling for det pædagogiske personale
  • Praksisnær understøttelse af det pædagogiske personale
  • Trivselsguide

Dette arbejde har blandt andet som mål:

  • At færre børn får behov for specialtilbud, fordi de får støtte til at være en del af de almene tilbud.
  • At flere børn har et alderssvarende sprog ved skolestart.

Vores pædagogiske hverdag
Vi skaber en struktureret og spændende hverdag med faste pædagogiske rutiner og opdeling af børnene i mindre grupper, hvilket giver mulighed for nærvær og fordybelse. Samtidig har vi fokus på børnenes spor, engagement og spontanitet.

Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik og prioriterer, at alle børn føler sig set og hørt, samt hjælpes til at føle sig som en del af fællesskabet.

Vi tilrettelægger trygge og fagligt funderede lege- og læringsmiljøer, og vi er åbne for at indrette stuer og legeplads i samarbejde med personalet, så de passer til børnegruppen og de pædagogiske ideer. Som medarbejder har du stor indflydelse på organiseringen af hverdagen og det pædagogiske indhold.

Vi vægter et anerkendende og reflekterende personalesamarbejde og en synlig ledelse, der har godt kendskab til personale, børn og forældre. Der er altid tid til sparring og en uformel snak.

Uddannelse og børnesyn
I marts 2025 blev hele personalet uddannet i ICDP (International Child Development Programme), som har fokus på tilknytning og relationsdannelse mellem voksen og barn samt mellem børnene. ICDP vil danne fundamentet for Roholmhavens børnesyn med fokus på det relationelle og et ressourceorienteret sprog.

Forventninger til dig
Som pædagog eller pædagogmedhjælper forventer vi, at du:

  • Har høj faglighed og kan omsætte den i praksis.
  • Kan formulere dig skriftligt med pædagogiske begrundelser og målsætninger.
  • Kan reflektere over egen og andres praksis – både individuelt og i samarbejde med kollegaer.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt i små grupper og inddrage børnenes interesser i den pædagogiske praksis.
  • Har et inkluderende menneske- og børnesyn og arbejder ud fra en anerkendende pædagogik.
  • Har gode samarbejdsevner i forhold til både kollegaer og forældre.
  • Er åben for ny viden og udvikling.
  • Bidrager til et positivt og godt arbejdsfællesskab.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansøgningsfristen er den 19. marts kl. 12.00. Samtaler finder sted den 25. marts.
Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte dit CV samt uddannelsesbevis.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter reference samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Kontakt
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Leder Christina Johansen på tlf. 21128134
  • Souschef Ragna Oyson på tlf. 21383526

Du har også mulighed for at komme på besøg.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Albertslund
Pædagog
Hovedstaden
Pædagogmedhjælper
Albertslund
Pædagogmedhjælper
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Glostrup Kommune

    Nyt specialskoletilbud i Glostrup søger innovative og dygtige medarbejdere

    Fuldtid

    Glostrup

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    I Albertslund kommune søger Børnehuset Brillesøen to engagerede pædagoger. Albertslund – den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund er en lille grøn kommune med store ambi... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Albertslund Kommune

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Pædagog til SFO på Herstedvester Skole – Skab sjove og meningsfulde oplevelser for børnene! Brænder du for at skabe kreative og engagerende aktiviteter for børn, og har du kompetencerne til at bringe ... Læs mere
    Albertslund Kommune
Søg efter andre job