I Helsingør ligger et helt særligt børnehus: VillaKulla har i to lyse og indbydende huse, Villa 1 og Villa 2, som ligger ved siden af hinanden i hjertet af Vapnagård. Vores leder gennem mange år går på pension, og derfor har du nu mulighed for at søge stillingen som leder af vores skønne, mangfoldige børnehusBørnehuset VillaKulla danner ramme om en tryg hverdag for 74 børnehavebørn og 62 vuggestuebørn, fordelt i de to huse. Institutionen er kendetegnet ved høje faglige ambitioner og en kulturelt mangfoldig børne- og forældregruppe. Det giver særlige muligheder at være et stort børnehus med god normering. Vi har for eksempel vores egen sprogpædagog og vores egen huskunstner ansat, til stor glæde for børnene.
Vi lægger vægt på, at Børnehuset VillaKulla også i fremtiden skal have fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og – ikke mindst - kvalitet i børnehøjde. Vi søger derfor en nærværende leder, der inspirerer med sin faglighed, og som står vagt om vores værdier: Anerkendelse, dannelse, mangfoldighed og tryghed.
En ambitiøs kommuneSom leder af Børnehuset VillaKulla bliver du en del af en kommune med store ambitioner om at skabe de allerbedste forudsætninger for små børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Der er et tillidsfuldt samarbejde mellem forvaltningen og dagtilbudsledergruppen, og i efteråret 2024 vi gået i gang med et ambitiøst kompetenceløft for alle medarbejdere og ledere med overskriften ”specialpædagogik i en almenpædagogisk ramme”.
Som dagtilbudsleder varetager du den daglige ledelse af Børnehuset VillaKulla, i tæt samarbejde med de to souschefer. Du refererer direkte til dagtilbudschefen, da Helsingør Kommune ikke arbejder med område-/klyngeledelse. Du får tildelt en mentor og indgår i et ledernetværk med forpligtende samarbejde, sparring og udvikling, hvor der løses opgaver på tværs af kommunen. Se
denne film om at være dagtilbudsleder i Helsingør Kommune.
Vores ønskeliste til en ny leder:- Du har erfaring som dagtilbudsleder.
- Som person er du inddragende og anerkendende. Du har modet og evnen til at løse hverdagens udfordringer på en myndig og konstruktiv måde. Når situationen kræver det, tør du tage autoriteten som leder på dig. Erfaring fra dagtilbud med en mangfoldig børne- og forældregruppe er en fordel.
- Du har gode forudsætninger for at styre en stor dagtilbudsdrift i to huse, herunder overblik og flair for økonomistyring.
- Du er et rummeligt menneske, og du har øje for det enkelte barn, for fællesskabet og for medarbejderne.
- Du kan bygge videre på potentialet hos den enkelte medarbejder og på potentialet for samarbejde og sammenhold i personalegruppen og på tværs af Villa 1 og Villa 2.
- Du har god situationsfornemmelse og organisationsforståelse og kan begå dig i mange forskellige sammenhænge. Fx i det vigtige samarbejde med Småbørnshuset, Børne- og ungerådgivningen og i et forpligtende samarbejde med andre dagtilbud i lokalområdet.
- Du kan stå i spidsen for at tilrettelægge en hverdag præget af nærværende voksne, positive oplevelser og en meningsfuld struktur.
Vil du vide mere om jobbet, eller ønsker du en rundvisning, kan du kontakte dagtilbudschef Helene Horsbrugh (Mobil: 25 31 27 34, Mail:
[email protected]) eller leder Teena Engeline Larsen (Mobil: 25311163, mail:
[email protected])
Vi ønsker, at du i din ansøgning beskriver, hvorfor du ønsker at være leder i netop Villakulla.
Ansøgningsfristen er den 10. november 2024. Første samtalerunde forventes afholdt den 15. november, og anden samtalerunde forventes afholdt den 25. november. Kandidater, som kommer videre til anden samtalerunde, vil skulle gennemgå en test.
Forventet tiltrædelsesdato: 1. januar 2025. Lønnen er efter gældende overenskomst, og der indhentes straffeattest og børneattest.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.