Børn og Familie har brug for en kollega i et 1-årtigt vikariat. Vi arbejder fortsat med at få Barnets Lov godt ind under huden og vi arbejder benhårdt på at styrke vores faglighed endnu mere. Vi har derfor brug for en rådgiver, som har mod på at prøve nye metoder og ikke er bange for at gå nye veje.
Du skal sammen med dine super dygtige kollegaer og faglige ledere arbejde med at skabe de bedste muligheder for udsatte børn og unge i alderen 0-14 år. Dine arbejdsopgaver består bl.a. i at lave afdækninger og børnefaglige undersøgelser, samt følge op på forebyggende indsatser og anbringelser. Dette sker i tæt samarbejde med børnene og deres forældre, kommunens skoler og daginstitutioner, anbringelsessteder og plejefamilier, Ungecenter, PPR, sundhedsplejen, rusmiddelcentret m.fl.
Hvad kan du forvente af os?
Myndighed og udfører i tæt følgeskab
Vordingborg Kommune har samlet myndigheds- og udføreopgaven i samme afdeling og under samme ledelse, så afstanden fra beslutning til handling er derfor kort. For dig betyder det, at du kommer til at arbejde tæt sammen med familie behandlere, kontaktpersoner med flere, hvor I er sammen om at følge arbejdet med børnene og familierne til dørs. Det kræver en særlig åbenhed overfor hinandens fagligheder og et ønske om at arbejde på en fælles retning.
Forebyggelse i det brede perspektiv
I Børn og Familie arbejder vi med afsæt i en forebyggende praksis og ud fra en løsningsfokuseret og anerkendende tilgang. Vi lægger stor vægt på inddragelse af børnene og deres forældre, systematik i sagsbehandlingen, helhedsorienterede løsninger. Vi prioriterer samarbejdet med omgivelserne højt og ser den tætte involvering som en klar styrke i vores daglige arbejde. Vi har fokus på at skabe netværk omkring familierne, i samarbejde med de civile organisationer og på alternativer til anbringelse via massive, helhedsorienterede indsatser i hjemmet.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab
Du bliver en del af myndighedsafsnittet i Børn og Familie, hvor du får 29 dedikerede og dygtige børnerådgivere og to faglige ledere som dine nærmeste kollegaer. Herudover samarbejder du bl.a. med anbringelseskonsulenter, det administrative team og vores dygtige jurist.
Læringskultur og faglig udvikling
Fællesnævneren for arbejdet som børnerådgiver i Børn og Familie er tillid og vi holder fast i at alle børnesager er vores fælles ansvar. Vi tror på, at du gør det, så godt du kan, og sker der utilsigtede fejl, lærer vi af dem sammen. Vi er optaget af faglig udvikling, som går hånd i hånd med implementeringen af Barnets Lov.
En arbejdsplads med fokus på det hele menneske
I Børn og Familie i Vordingborg Kommune ved vi, hvor vigtigt det er med den sunde balance mellem arbejds- og privatliv. Det betyder, at vi f.eks. har fleksible arbejdstider; ligeledes har vi mulighed for hjemmearbejdsdage.
Vi tilbyder:
Ønsker til dig:
Om Børn og Familie
Børn og Familie er en del af Center for Sundhed, Børn og Familie og har myndighedsansvaret for kommunens sårbare og udsatte børn og familier. Børn og Familie består samlet af over 90 dygtige og engagerede ansatte fordelt i henholdsvis myndigheds- og udføreafdeling. I myndighedsafdelingen er de ansatte fordelt på børnerådgivere, anbringelseskonsulenter, administrative medarbejdere, jurist, faglige ledere med flere. Myndighedsafdelingen har til huse i Præstø med smuk udsigt over fjorden, hvor også dagplejen, PPR, Sekretariat for børns trivsel og læring samt dagtilbuds- og skoleområdet er forankret.
Kom forbi til en kop kaffe
Du er meget velkommen til at komme forbi til en snak om stillingen, over en kop kaffe. Du kan samtidig se rammerne for vores arbejdsdag og møde nogle af mange engagerede og kompetente fagfolk i Børn og Familie.
Øvrige oplysninger
Stillingen er et fuldtidsvikariat på 1 år med mulighed for forlængelse. Aflønning sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Ansøgningsfrist: mandag den 17. februar 2025
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt mandag den 24. februar 2025.
Tiltrædelsesdato: 1. april 2025.
Har du spørgsmål til stillingen eller har du lyst til at komme forbi til en kop kaffe, må du endelig ikke holde dig tilbage, med at kontakte faglig leder Peter Brix Adsersen på telefon 51 52 70 76.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Del i dit netværk
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Frist 17-02-2025
Stillingskategori Undervisning, børn og familie
Ansættelsesvilkår Midlertidig ansættelse (1 år)
Arbejdstid Fuld tid
Kontaktperson Peter Brix Adsersen, faglig leder
Arbejdssted Vordingborg Kommune, Center for Sundhed, Børn og Familie, Børn og Familie Præstø
Jobagent Opret jobagent
Demo
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Telefon 55 36 36 36
CVR: 29 18 96 76
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir