1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Albertslund
Nyt job

Retten i Glostrup

Børnesagkyndige psykologer til Retten i Glostrup

Fuldtid

Permanent

Stationsparken 27, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2817139
|
Indrykket for 1 dage siden
Retten har i mange år haft et værdifuldt samarbejde med en kreds af børnesagkyndige psykologer i forbindelse med behandlingen af sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Vi ønsker nu at udvide samarbejdet med flere børnesagkyndige psykologer.

De børnesagkyndige psykologer deltager blandt andet i forberedende retsmøder, i forligsdrøftelser, i samtaler med barnet – enten alene eller sammen med dommeren – og udarbejder børnesagkyndige undersøgelser, observationsrapporter og samtalereferater.

Du kan læse nærmere om processen i Vejledning om familierettens behandling af forældreansvarssager og om tvangsfuldbyrdelse her https://www.domstol.dk/media/zwbl1m21/vejledning-i-familieretssager.pdf .

Du har som børnesagkyndig psykolog følgende profil:

  • Autoriseret som psykolog
  • Specialistgodkendelse som børnepsykolog eller tilsvarende kompetence
  • Erfaring med børnefaglige problemstillinger (fra børnepsykiatrisk afdeling, en kommunal familieafdeling, som selvstændig børnepsykolog eller lignende)
  • Erfaring med at udarbejde børnesagkyndige undersøgelser
  • Kan møde i retten med kort varsel
Det bemærkes, at der ikke er tale om en ansættelse, men om et samarbejdsforhold, hvor du indgår på en liste over de børnesagkyndige, som familieretten udpeger til at bistå i de konkrete sager. Nærmere oplysninger, herunder om honorering, kan fås ved henvendelse til funktionschef Karsten Ahrentoft Nielsen på mail [email protected] eller telefon 43 23 14 88.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 14. februar 2025. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte dit cv og kopi af autorisationer.

Du sender din ansøgning om et fremtidigt samarbejde med familieretten online via eRekruttering. Du bliver guidet igennem processen via menupunktet job, når du trykker på ”søg stillingen”.

Der forventes afholdt samtaler med de ansøgere, der kan komme i betragtning til hvervet.

Samarbejdet forventes startet op pr. april 2025.

Alle interesserede med relevant baggrund, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge.

De børnesagkyndige psykologer, der allerede er tilknyttet Retten i Glostrup, skal ikke på ny søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Børnepsykolog
Albertslund
Børnepsykolog
Hovedstaden
Sundhed
Albertslund
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Glostrup Hospital

    Sygeplejerske til fast stilling i Skleroseklinikkens ambulatorium

    Fuldtid

    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job