Retten har i mange år haft et værdifuldt samarbejde med en kreds af børnesagkyndige psykologer i forbindelse med behandlingen af sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Vi ønsker nu at udvide samarbejdet med flere børnesagkyndige psykologer.
De børnesagkyndige psykologer deltager blandt andet i forberedende retsmøder, i forligsdrøftelser, i samtaler med barnet – typisk sammen med dommeren – og udarbejder børnesagkyndige undersøgelser, observationsrapporter og samtalereferater.
Du kan læse nærmere om processen i vejledning om familierettens behandling af forældreansvarssager og om tvangsfuldbyrdelse her
https://www.domstol.dk/media/zwbl1m21/vejledning-i-familieretssager.pdf.
Du har som børnesagkyndig psykolog følgende profil:
- Autoriseret som psykolog
- Specialistgodkendelse som børnepsykolog eller tilsvarende kompetence
- Erfaring med børnefaglige problemstillinger (f.eks. fra børnepsykiatrisk afdeling, en kommunal familieafdeling, medlem af Børn- og Ungeudvalg, som selvstændig børnepsykolog eller lignende)
- Erfaring med at udarbejde børnesagkyndige undersøgelser
- Kan møde i retten med kort varsel
Det bemærkes, at der ikke er tale om en ansættelse, men om et samarbejdsforhold, hvor du indgår på en liste over de børnesagkyndige, som familieretten udpeger til at bistå i de konkrete sager. Nærmere oplysninger, herunder om honorering, kan fås ved henvendelse til kst. funktionschef Ann Gammelgaaard Alfsen på mail
[email protected] eller telefon 9968 3869, eller til retspræsident Peter Ulrik Urskov på mail
[email protected] eller telefon 2499 7928.
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 13. marts 2025. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte dit cv, foto og kopi af autorisationer mv.
Du sender din ansøgning om et fremtidigt samarbejde med familieretten online via eRekruttering. Du bliver guidet igennem processen via menupunktet job, når du trykker på ”søg stillingen”.
Der forventes afholdt samtaler med de ansøgere, der kan komme i betragtning til hvervet.
Samarbejdet forventes startet op i 2. kvartal 2025.
Alle interesserede med relevant baggrund, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge.