Vil du være med til at genskabe madglæde, madmod og stå i spidsen for en grøn omstillingsproces med klimavenlige måltider til børn? Så er du måske vores nye kollega.
Børneuniverset er et selvejende integreret dagtilbud i Hørsholm, der fra et børneperspektiv og med et positivt menneskesyn udvikler alle børns nysgerrighed og evne til at indgå i fællesskaber på tværs i hele huset.
Vi er netop flyttet tilbage til nyrenoverede bygninger efter mere end 2 års genhusning, hvor vi ikke har haft madordning. Nu er vi tilbage, og søger dig der sammen med vores ernæringsassistent vil være med til at starte det hele op igen.
Vi er normeret til 125 børn, og vi er ca. 30 medarbejdere. Vi går op i at lave mad fra bunden som er næringsrig, økologisk og bæredygtig. Det betyder, at vi i høj grad laver mad uden kød, og til gengæld bruger en masse grønt i sæson.
Som køkkenmedarbejder arbejder du i et tæt samarbejde med vores ernæringsassistent og husets ledelse. Sammen er vi ansvarlige for alle køkkenrelaterede aktiviteter, herunder indkøb, egenkontrol, hygiejnekontrol, økologiregnskab og køkkenets økonomi.
De konkrete opgaver i køkkenet består af alt fra planlægning, indkøb, forberedelse, bagning og tilberedning af mad lavet fra bunden. Dertil har køkkenpersonalet en vigtig rolle i forhold til servering, hvor vi er nysgerrige på børneperspektivet, inddragelse af børn, forældre og kollegaers input, samt er opvask, oprydning, rengøring af køkkenet, vareopfyldning, hygiejnekontrol også er en vigtig del af arbejdet.
Vi tilbyder
Faglige og personlige kompetencer
Stillingen er normeret til min. 30 timer om ugen og ønskes besat pr. 1 marts 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte leder Monika Letholm på tlf. 21273071.
Ansættelses- og lønvilkår fastsættes i henhold til gældende aftaler samt faglige og personlige kompetencer.
Børneuniverset er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner – LDD der assisterer os med dette opslag.
Sidste frist for ansøgning er d. 26. januar 2025
Se mere på vores ansøgersite: https://app.ofir.com/site/ldd
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir