Bostedet Birkely søger Bogholder/sekretær, med tiltrædelse 1. marts men meget gerne før.
Stillingen ønskes besat som en 32 timers stilling, men vi er imødekommende såfremt der ønskes et højere timeantal med tiden. Du vil kunne få indflydelse på arbejdstidens tilrettelæggelse.
Birkely er en veldrevet fond, hvis formål siden 2003 har været, at drive socialpædagogisk virksomhed for unge og voksne med autismespektrum forstyrrelser. Vi er godkendt efter Servicelovens § 43 og § 107.
Personalenormeringen er 20 medarbejdere fordelt på to afdelinger, som begge er beliggende i Aabybro by, tæt på indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og med gode transportforbindelser til bla. Aalborg, Fjerritslev og Hjørring.
Der bor 12 beboere fordelt på de to afdelinger. De fleste af beboerne beskæftiges dagligt på eksterne dagtilbud i Aabybro eller i Nørresundby.
Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med Birkelys lederteam, som består af forstander og stedfortræder.
Vi søger en som har:
Flair for administrative bogholderi og sekretæropgaver af forskellig karakter og måske endda erfaring med fra en lignende stilling på et bosted.
Viden og erfaring med GDPR
Regnskabsrelevant uddannelse og kan arbejde selvstændigt og finder glæde ved at arbejde sammen med andre og indgå i et administrativt team.
Kendskab til Danløn og e-conomic hvilket er en klar fordel. Vi samarbejder med Beierholm i Aalborg.
Lyst til at arbejde med opgaver som fx fakturering, bogføring, afstemning og budgetlægning samt debitor og kreditorbogholderi. Udarbejdelse og tillæg til ansættelseskontrakter samt udarbejdelse af anbringelseskontrakter, refusionsanmodninger på Virk.
Erfaring med budgetopfølgninger, udarbejdelse af årsregnskab samt budgetlægning. Dette i et tæt samarbejde med ledelsen, revisionen og Birkelys bestyrelse.
Erfaring med ferieberegninger, ferieregnskab, timeopgørelser mv. Vi er netop overgået til vagtplansystemet Deltaplan.
Lyst til at varetage diverse ad hoc opgaver, fx klargøring til møder, indkøb af kontorartikler mv.
Hvem er du:
Du må gerne have kendskab til arbejdet indenfor døgnområdet, men det er ikke en betingelse for at søge stillingen.
Du har et godt overblik, er systematisk, struktureret og følger op på opgaver og beslutninger.
Du medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø og trives sammen med dine kollegaer i en uformel omgangstone om Birkelys mål, som er at skabe et godt og trygt bosted for vores beboere.
Du vil samarbejde om og medvirke til, et godt informationsniveau omkring interne og eksterne opgaver.
Du værdsætter et tværfagligt samarbejde og du har gode formulerings, - og formidlingsevner.
Birkely tilbyder:
Et værdigrundlag som bygger på anerkendelse, professionalisme, og troværdighed.
En uhøjtidelig omgangstone, med plads til humor.
En arbejdsplads i stadig udvikling.
En engageret personalegruppe, der udviser stort medansvar.
Et administrativt team hvor sparring, refleksion og dialog værdsættes og ses som nødvendige arbejdsmetoder.
Løn efter kvalifikationer, - Birkely har tegnet overenskomst med SL / Dansk Erhverv.
Et godt samarbejde med beboernes/borgernes forældre, netværk og eksterne samarbejdspartnere.
Ansøgning vedlagt eksamensdokumentation og relevante referencer sendes som PDF på mail til [email protected]
Mrk.: Ansøgning Bogholder
Yderligere information omkring stillingen, kan fås ved henvendelse til forstander Frederik From (51234793) eller stedfortræder Lars Wieland Tornøe (23366468) eller ved at skrive en mail til [email protected]
Ansøgningsfrist tirsdag den 21. januar kl. 12.00. Der afholdes samtaler mandag den 27. januar.
De ansøgere der ikke har hørt fra os efter den 24. januar, er ikke kommet i betragtning til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir