1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - BBU Amager - Styrket Modtagelse

Borgercenter Børn og Unge Amager søger fagligt stærk teamleder til Styrket Modtagelse

Fuldtid

Permanent

Lyongade 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2746829
|
Indrykket for 62 dage siden

Vil du være med til at lede i en fremadskuende afdeling, der med borgeren for øje arbejder med at implementere Barnets Lov meningsfuldt i praksis? Og kan du sætte faglig retning og have lyst til at lede både individuelt og teambaseret og på tværs af organisationen til gavn for bydelens børn, unge og familier?

Så er det måske dig, vi mangler i Borgercenter Børn og Unge Amager (BBU Amager).

Om Borgercenter Børn og Unge Amager
BBU Amager er én ud af fem børnefamilieenheder i Københavns Kommune. Vi er omkring 200 ansatte, der tværfagligt løser opgaver indenfor administration, sagsbehandling, støtteindsatser og rådgivning. I BBU Amager arbejder vi hver dag for at sikre bedre trivsel for Amagers mest udsatte børn, unge og familier.   

Vi er lokaliseret i en levende, ekspanderende og aktiv bydel, hvor vi samarbejder bredt med boligsociale helhedsplaner, frivillige aktører, skolerne og mange andre superkræfter i lokalområdet. Borgercenter Børn og Unge Amager har mange forskellige funktioner i vores hus – fx børne- og ungerådgivere, familiebehandlere, psykologer, kontaktpersoner, skole- og daginstitutionssocialrådgivere, netværkskonsulenter, civilsamfundsmedarbejder m.fl. Du bliver således en del af et stort fællesskab, hvor der er plads til at vidensdele og kvalificere hinanden i de faglige drøftelser.

Vi er bl.a. optaget af, at børn, unge og deres familie oplever en tæt, sammenhængende og koordineret indsats. Det betyder, at vi, sammen med familierne og deres netværk, arbejder for at finde de bedste løsninger og for at bringe deres børn og unge i trivsel.

Om Styrket Modtagelse
Styrket Modtagelse er hjertet i Borgercenter Børn og Unge Amager – det er her alle førstegangshenvendelser fra borgere og samarbejdspartner modtages. Vi er tværfagligt sammensat af administrative medarbejdere, børne- og ungerådgivere samt daginstitutions- og skolesocialrådgivere.

Styrket Modtagelse modtager og opretter 4.000 underretninger årligt og har fokus på modtagelse af borgere, vurdering og screening af underretninger og i denne sammenhæng afholdelse af møder med forældre og børn i ca. 50 % af alle nye underretninger, enheden modtager. Der er tale om underretninger med en afgrænset bekymring samt de mest akutte underretninger med mistanke om vold og overgreb.  

Vi understøtter hele enheden med administrative opgaver. I myndighedsarbejdet har vi har fokus på tidlig indsats - brobygning til civilsamfundet og iværksættelse af § 30 forløb. Vi har en ambition om at handle hurtigt og gennem et styrket modtagelsesfokus give udsatte børn, unge og deres familier målrettet råd og vejledning.  

Om stillingen
Som teamleder i Styrket Modtagelse bliver du en del af en større ledergruppe bestående af områdechef, fire afdelingsledere og otte teamledere. Du vil som teamleder have personaleansvar for vores administrative team, der består af tre medarbejdere samt tre studentermedhjælperne, og vores rådgiverteam, der består af ni børne- og ungerådgivere.

Dine vigtigste opgaver er at lede driftsnært og at sætte den daglige og faglige kurs i de administrative opgaver og sagsforløbene, så de mange borgere, som enheden servicerer, oplever at blive mødt tilfredsstillende, effektivt og med høj kvalitet. Med andre ord er teamlederens primære funktion at sikre den socialfaglige kvalitet og udvikling af den administrative understøttelse af myndighedsopgaven og understøtte trivslen i afdelingen.

Dine opgaver vil derfor være

  • nærværende personaleledelse både individuelt og teambaseret med fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og faglige udvikling
  • sparring ved fx sagsgennemgang, herunder prioritering af opgaver samt støtte til dialog i borgersamtalerne og med samarbejdspartnere samt klagebesvarelser
  • medarbejdersamtaler fx sygefraværssamtaler og MUS
  • at understøtte de administrative medarbejdere og børne- og ungerådgiverne i den daglige drift med fokus på overholdelse af lovgivningen, borgernes retssikkerhed samt rettidighed i sagsbehandlingen
  • kompetenceudvikling og læring i form af både individuel og teambaseret sparring samt undervisning i fx metoder, lovgivning og introprogram
  • styrkelse af det faglige fokus på inddragelse af både børn, unge og deres familier i egen sag for at sikre, at borgerne er med til at sætte dagsorden
  • deltage i vores fortsatte implementering af Barnets Lov
  • understøtte arbejdet med inddragelse af netværk og civilsamfund

Om dig
Du har en profil, hvor du har leder- eller koordinatorerfaring fra det socialfaglige felt og med en uddannelsesbaggrund, der matcher det. Vi lægger vægt på, at du har et skarpt blik for ledelse og har lyst til at være del af en ledergruppe, hvor vi samarbejder om den samlede ledelse og udvikling af enheden. Derudover at du (som vi) er optaget af, at ledelse er et fag, hvor det at være på et hold er en forudsætning for succes. Det betyder for os, at der er plads til diskussioner, uenighed og fortolkningsret. Du skal derfor være god til at tage sunde konflikter og lede med åbenhed og gennemsigtighed. Det betyder i praksis, at du er retningsvisende, og du kan delegere opgaver og kan med tillid lede med fokus på kerneopgaven i tråd med den faglige retning og de opsatte mål. 

BBU Amager har mange fagligheder samlet under et tag, hvilket i praksis betyder, at du skal være god til at få disse til at spille sammen – både fra din egen afdeling og fra dine kollegers og vores vigtige samarbejdspartnere. 

Derudover forestiller vi os, at du   

  • har god forståelse for at være leder i en politisk styret organisation og tager ansvar for prioriteringen indenfor rammen af lovgivning, sociale indsatser og økonomi
  • kan omsætte politiske beslutninger og Socialforvaltningens strategier meningsfuldt til praksis i samarbejde med resten af ledelsen 
  • er fagligt velfunderet på børne-/ungeområdet med solidt kendskab til metoderne Signs Of Safety og ICS
  • byder ind med forslag til sagsnær udvikling samt driften i afdelingen og kan gennemføre forandringer med åbenhed, inddragelse og gennemsigtighed
  • har gode samarbejdsevner og formår at få det tværfaglige samarbejde mellem myndighedsgrupperne og foranstaltning til at fungere
  • kan lede fagligt både opad, nedad og på tværs af organisationen
  • kan kommunikere tydeligt både skriftligt og mundtligt på flere niveauer

Som person i teamlederrollen er du god til at

  • skabe tillid – du lytter og indgår i dialog og udfordrer konstruktivt
  • være synlig, tilgængelig og er opsøgende overfor medarbejdere og kollegaer
  • have medarbejdernes trivsel for øje og være nærværende og omsorgsfuld
  • inddrage medarbejderne i opgaveløsningen og give plads til at afprøve nye faglige muligheder 

Du kan forvente at blive en del af en organisation

  • hvor vi insisterer på at gå nye veje, hvis det gavner borgerperspektivet 
  • hvor vi skaber resultater og har høje ambitioner for udsatte børn og unge i København med fokus på mål, metodeudvikling, etik og retssikkerhed 
  • med høj faglighed, engagerede medarbejdere, et godt arbejdsmiljø og en aktiv personaleforening
  • der bidrager til den fælles udvikling af et stærkt bydækkende borgercenter for børn og unge 

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi udvidet straffeattest og børneattest.

Tiltrædelse den 1. januar 2025.

Vil du vide mere
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Meisner på 40 49 99 27.

Klik på denne video for at høre mere om arbejdet som børne – og ungerådgiver i BBU: Børn og unge | Socialjob (kk.dk)

Søg via linket senest søndag den 17. november 2024
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale fredag den 22. november 2024 og eventuel 2. samtale onsdag den 27. november 2024. Der vil kunne forekomme brug af tests mellem 1. og evt. 2. samtale.

Om Borgercenter Børn og Unge
Borgercenter Børn og Unge understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde, vi samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.”

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Byudvikling & Strategiprojekter

    Teamleder til kryds- og omlægninger i HOFOR

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i Borgercenter Børn og Unge, Nørrebro og Bispebjerg? Brænder du for ledelse, og har du lyst til at være en del af holdet af dygtige kollegaer, d... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du en dygtig personaleleder? Har du erfaring med indretning af arbejdspladser, entreprise udbud eller genbrug? Så er stillingen som teamleder i Effektive Kvadratmeter måske noget for dig. Om jobbet... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job