Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en pige på snart seks år.
Om jobbet
Pigen har kromosomfejl, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse i at lære om børn med særlige behov.
Pigen har ikke selvstændigt sprog, men kan forklare sig med tegnsprog og få verbale ord, hvad hun vil have. Hun har behov for hjælp fra en voksen til påklædning, overtøj og tage sko på. Hun kan godt selv tage jakke samt sko og tøj af selv.
Pigen kan godt lide at lege, tegne, læse bøger og lege med Lego. Hun elsker at komme i Zoo og legeland, men brug for hjælp til fx at rutsje.
Pigen kan godt med andre børn og vil lege med alle, men hendes leg kan godt blive for voldsom for andre. Hun trives bedst med 1-1 leg.
Pigen er et tryghedsmenneske og fungerer ikke godt, hvis der for mange mennesker samlet et sted. Hun bliver hurtig overstimuleret og kan reagere voldsomt ved at slå sit hoved i genstande eller hive i sit hår.
Afløsningen består i enten at tage pigen med ud på legepladser og til aktiviteter eller at passe hende i lejligheden i Brønshøj.
Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er 16 timer om måneden, som aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes der tjeneste i weekenden i dagtimerne. Hver vagt vil være fordelt ud på 3-4 timer ad gangen.
Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.
Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i Brønshøj.
Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontaket Ledsagerordningen på 33 17 62 20.
Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.
Søg via linket senest torsdag den 19. december 2024
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir