1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Bornholm

Bornholms Hospital

KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE TIL PRAKSISKLINIKKEN på Bornholms Hospital.

Deltid

Permanent

Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2755405
|
Indrykket for 7 dage siden
En helt unik mulighed for at være en del af et projekt under udvidelse

Som en del af regionens forpligtigelse om at sikre lægedækningen på Bornholm, har regionsrådet i august 2023 besluttet at forlænge driften af praksisklinikken i op til fire år.

Praksisklinikken, også kaldet en regionsklinik, er en klinik oprettet af regionen, der skal fungere på samme måde som en almindelig lægeklinik.

Klinikken er placeret og drevet af regionen og driftet under Bornholms Hospital.

Vi har i løbet af 2024 øget kapaciteten og har gradvist åbnet op for, at patienter igen kan vælge at have læge i Praksisklinikken i Rønne, og vi søger derfor en erfaren sygeplejerske, med en bred sygeplejefaglig viden, gerne med erfaring fra arbejde i en almen praksis.

Arbejdsopgaverne for sygeplejerskerne i vores praksis er mange og varierede. Ud over at vi har et stort samarbejde med lægerne, vil du få mange forskellige selvstændige arbejdsopgaver relateret til både sygepleje- og sekretærfunktioner, samt forefaldende arbejde i klinikken.

Arbejdsopgaverne består blandt andet af kronikerkontroller, akut sårbehandling, vaccinationer, suturfjernelser, 1. graviditetsundersøgelser, MMSE-test, akutte patienter, EKG og blodprøvetagning telefonbetjening med tidsbestilling, håndtering af medicinbestilling, samt varetagelse af elektroniske korrespondancer og øvrige administrative opgaver.

Vores vision er at flere og flere opgaver fremover overgår fra lægerne til sygeplejepersonalet.

Stillingen er på 28 timer om ugen.

Ansættelsestidspunkt 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Vi søger en sygeplejerske:

  • Der kan arbejde selvstændigt og kan tage et fagligt ansvar.
  • Der har rutine i mono- og tværfagligt samarbejde omkring patientforløb.
  • Som er servicemindet, og kan have mange bolde i luften og bevare overblikket.
  • Der kan skifte mellem akut arbejde og planlagte konsultationer.
  • Med erfaring/interesse for koordinering, triagering af pt, og gerne med erfaring til at kunne foretage opfølgende konsultationer på den komplekse samtale. Evt med erfaring fra psykiatri/ misbrugsområdet eller kronikker området.
  • Der er god til at arbejde med udvikling og forbedringsarbejdet.
  • Der er forandringsparat og imødekommende i teamsamarbejdet.
  • Der vil indgå i en velfungerende personaleenhed og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Som medvirker engageret og positivt i det kollegiale samspil.
  • Du skal have godt humør, og masser af gåpåmod.
  • Brede IT-kompetencer ønskes. Kendskab til vores dokumentationssystem XMO er et ønske, men ikke et krav.
Vi kan tilbyde dig:

En plads i vores team af 4 læger, en social og sundhedsassistent og to sygeplejersker, der vil sikre dig et struktureret introduktions- og oplæringsprogram, gode kollegaer og en arbejdsplads i udvikling. En arbejdsplads hvor der er et højt fagligt niveau, høj arbejdsmoral og fokus på udvikling og forbedringsarbejdet.

Relevant kompetenceudvikling.

Et godt arbejdsmiljø, hvor vi tager hånd om hinanden mono og tværfagligt.

Humoristisk og omsorgsfuld omgangstone.

Har vi vækket din nysgerrighed så tøv ikke med at søge yderligere oplysninger. Kontakt os for en uforpligtende dialog.

Oversygeplejerske Dorte Hansen tlf 38671007 mail [email protected] eller Chefsygeplejerske Niels Tobias Gredal tlf: 38671910 mail [email protected]

Ansøgning, CV, autorisation og dokumentation for relevant erfaring sendes via linket her på siden senest den 21. november 2024.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Løn efter overenskomst.

Samtaler vil finde sted i uge 48.



Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info



*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Bornholm
Sygeplejerske
Hovedstaden
Konsultationssygeplejerske
Bornholm
Konsultationssygeplejerske
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bornholms Hospital

    Sygeplejerske med dansk autorisation, til fast stilling på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital

    Fuldtid

    Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Deltid

    Christians Plads 7, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job