1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Struer
Nyt job

Struer Kommune

Bostøttemedarbejder til voksne udviklingshæmmede

Deltid

Permanent

7600 Struer, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2865583
|
Indrykket i dag

Brænder du for at være ansat i en ambitiøs kommune - i et ambitiøst område, hvor en af vores store styrker er at kunne handle tværgående og grænsekrydsende tæt på borgerne, tæt på kolleger og i tæt samarbejde med et aktivt lokalsamfund?

Da to af vores dygtige medarbejdere går på pension har vi to ledige stillinger i Handicap, Social og Psykiatri som bostøtte/ hjemmevejleder på hver 30 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. maj 2025. Stillingerne indebærer ansvar for både bostøtte og driften af en ny kulturcafé.

Stillingerne er forankeret sammen med øvrige sociale tilbud i Midtbyens botilbud på adressen Bjerggade 50- 54. 

Stillingerne kan indebære skiftende arbejdstider. 

Opgaven som bostøttemedarbejder: Som bostøttemedarbejder vil du spille en vigtig rolle i at støtte voksne udviklingshæmmede i deres dagligdag. Du vil hjælpe borgerne med at opretholde en struktureret hverdag, herunder støtte til personlig pleje, husholdning, økonomi og sociale aktiviteter. Du vil også arbejde tæt sammen med borgerne for at udvikle individuelle handleplaner, der tager højde for deres specifikke behov og mål. Det er vigtigt at kunne skabe en tryg og tillidsfuld relation til borgerne, så de føler sig set, hørt og forstået. Arbejdet indebærer også at samarbejde med andre fagpersoner og pårørende for at sikre en sammenhængende og koordineret indsats.

Kulturcaféen: Kulturcaféen bliver et centralt element i vores tilbud til voksne udviklingshæmmede. Caféen skal fungere som et socialt og kreativt frirum, hvor borgerne kan mødes, deltage i forskellige aktiviteter og nyde et måltid eller en kop kaffe. Caféen tilbyder en række aktiviteter såsom musik, kunst, spil og workshops, der er designet til at fremme social interaktion, kreativitet og personlig udvikling. Som medansvarlig for driften af kulturcaféen vil du have mulighed for at udvikle og implementere nye aktiviteter og arrangementer, der imødekommer borgernes interesser og behov.

Kvalifikationer:

  • Uddannelse inden for pædagogik, ergoterapi - sundhedsområdet, eller lignende.
  • Erfaring med at arbejde med udviklingshæmmede voksne.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Fleksibilitet og delvis skiftende arbejdstider.
  • Gerne fysisk aktiv og iderig.
  • Vant til at anvende IT i opgaveløsningen og er optaget af, hvordan fremtidens nye digitale vælfærdsløsninger kan øge selvstændigheden for funktionsnedsatte borgere.
  • Kørekort er en nødvendighed. 

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld stilling i en organisation med fokus på at skabe det gode liv for borgerne.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et engageret og støttende arbejdsmiljø.

Inden for Handicap, Social og Psykiatri arbejder vi ud fra principperne om selvorganiserende teams, hvor medarbejderne har størst mulig indflydelse og ansvar. Dette sikrer en fælles faglig indsats, der bidrager til borgernes udvikling på alle niveauer.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger hos Centerchef Lene Hornstrup på 24205097 eller mail [email protected] eller Inge Juul Sørensen [email protected] mobil 40749583.

Frist for ansøgning den 20. marts kl. 12.00. Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 25. marts. 

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected] eller 96 84 87 94. 

Du er også velkommen til at søge inspiration på flyttilstruer.dk 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hjemmevejleder
Struer
Hjemmevejleder
Midtjylland
Bostøtte
Struer
Bostøtte
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Struer Kommune

    Pædagog til Hjerm Landsbyordnings skole og SFO

    Fuldtid

    7560 Hjerm, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job