1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Kalundborg
UDLØBET

Borgerservice

Botilbud Sofievej i Høng søger 1 pædagog på 30 timer

Deltid

Permanent

Klosterparkvej 7, 4400 Kalundborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2647339
|
Indrykket for 104 dage siden

Om jobbet

Sofievej er et længerevarende botilbud, med plads til 58 skønne voksne mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Beboerne har alle egen lejlighed og bor i 8 forskellige boenheder. Beboerne har et omfattende støttebehov og brug for varierende hjælp til at få deres hverdag til at fungere. Der kan forekomme forflytninger i arbejdet med den enkelte beboer, ligesom praktisk hjælp til personlig pleje og hygiejne er en del af arbejdsopgaverne. Beboerne bruger forskellige former for kommunikation, herunder nonverbal kommunikation, tegn til tale, Bliss tavle og Pictogrammer. Vi vægter at tilpasse dagligdagen til den enkelte beboer ud fra de ressourcer vedkommende har. Særlig med fokus på 1 til 1 kontakt, da der ved dette skabes kontakt og relation til den enkelte. Vi har fokus på det gode liv og at være medskabende af en høj trivsel og livskvalitet for den enkelte beboer. Sofievej har åbent alle dage, hele året og døgnet rundt, derfor forventer vi, at du er fleksibel og kan arbejde både dag, aften, weekend og helligdage. Der arbejdes tværfagligt, og personalegrupperne består af socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere, SSH og SSA. På samme matrikel ligger vores Aktivitets- og Samværstilbud, som en del af beboerne benytter fra mandag til torsdag, mens andre beboere har beskæftigelsestilbud i nabokommunerne. På Bostedet Sofievej har vi fokus på den enkelte beboers værdier og ønsker hvor:

  •  beboeren har ansvar, indflydelse og selvbestemmelse
  •  beboeren er aktivt deltagende i hverdagen
  •  beboeren har en meningsfyldt hverdag 

Der er individuelle pædagogiske indsatser/delmål for beboeren, som der løbende arbejdes med.

Din profil

Vi forventer at du:

  • Har mod på at arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne
  • Kan møde beboeren ligeværdigt og med respekt
  • Er god til at aflæse beboeren og håndtere tilspidsede situationer
  • Er åben og nysgerrig overfor dine kollegaer og er god til at stille spørgsmål
  • Kan arbejde struktureret med udgangspunkt i beboerens individuelle behov og mål
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er parat til en hverdag med mange bolde i luften
  • Kan formulere dig skriftligt og mundtligt og dokumentere i elektronisk system
  • Er mødestabil, fleksibel og ansvarlig
  • Er omstillingsparat og klar til forandringer i en stor organisation
  • Erfaring med målgruppen er en fordel, men ikke et krav

Kørekort er en fordel.

Derfor skal du vælge os

Hos os tilbydes du:

Et miljø som arbejder med en anerkendende tilgang.

En aktiv og imødekommende organisation, hvor vi vægter medinddragelse af både beboere, pårørende og medarbejdere

Åbenhed for nye ideer og tiltag; og mulighed for at have indflydelse på udviklingen

En hverdag som ikke altid er ens

Plads til refleksion og kolleger der er engageret i at gøre deres bedste for beboerne

Plads til forskellighed og respekt for forskellige kompetencer

Fokus på det gode arbejdsmiljø

Et tværfagligt samarbejde

Tilbud om introkurser og øvrige relevante kurser og opkvalificering

Der må forventes skiftende arbejdstider mellem morgen – og aften, samt hver anden weekend og helligdage.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Dyrby

email: [email protected], tlf.nr. 2460 2732

Læs meget mere om os på vores hjemmeside:

Sofievej (kalundborg.dk)

Ansøgning

Ansøgning sendes elektronisk via link. 

Ansøgningsfrist d. 14.07.24. Forventet samtale d. 17.07.24.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Sjælland
Pædagog
Kalundborg
Undervisning og pædagogik
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Kalundborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Borgerservice

    SFO-pædagog med hjertet på rette sted og sans for det kreative søges til Buerup Ude-SFO

    Deltid

    Klosterparkvej 7, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid, Fuldtid

    Lerchenborg 10, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger pr. 1. december eller snarest muligt en pædagog (30 timer/uge), som brænder for at arbejde med aldersgruppen og som samtidig har lyst til ledelse. En vigtig del af dit arbejde er som pædagog ... Læs mere
    Kalundborg Friskole
    Udløber snart

    Fuldtid

    Klosterparkvej 7, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

Søg efter andre job