Vi har travlt i DeliDrop FoodLab, stadet for fødevareiværksættere i TorvehallerneKBH og søger derfor en erfaren salgsassistent på deltid ca 10 - 15 timer pr uge (både weekend og i hverdage) – i ferier er der mulighed for flere timer.
Du skal først og fremmest være passioneret omkring at arbejde med de nyeste fødevare- trends og motiveres af salgsresultater. Du skal være nysgerrig af natur, vindende personlighed og hele tiden have lyst til at lære og smage nyt. Du skal være god til at skabe relation til både iværksættere og kunder...og så skal du synes at det kunne være spændende at arbejde i TorvehallerneKBH
Dine opgaver bliver:
- Opsøgende salg på stadet
- Sampling og historiefortællinger om iværksætterne og deres produkter
- Opfyldning af varer
- Rengøring
Den ideelle salgsassistent:
- Er udadvendt og natur en dygtig og tillidsvækkende sælger
- Kan oparbejde en fast kundekreds med sin vindende personlighed sætter pris på kvalitet og god service
- Kan arbejde selvstændigt og er god til at skabe relationer
- Har salgserfaring
- Får ”ting til at ske” – eksekvering er i dit hjerteblod
- Smitter sine omgivelser med sit fantastiske humør
- Bor i København
Du vil arbejde tæt sammen med stadechefen og indgår desuden i et stærkt fællesskab med aktiviteter, sparring og en unik TorvehallerneKBH ånd.
Vi tager det for givet at du er ærlig, har ordenssans og taler dansk. Du kommer til at rapportere til stadeansvarlig. Din løn aftales ved samtale baseret på kvalifikationer.
Mere om DeliDrop FoodLab:
DeliDrop Foodlab ApS brænder for at hjælpe danske innovative iværksættere og andre små producenter med at få deres fantastiske og unikke produkter ud på markedet – dels igennem salget på vores stade i TorvehallerneKBHog dels igennem salg af firmagaver til virksomheder. Stadet er målrettet mod dygtige fødevareiværksættere inden for drikke- varer, snacks & treats.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir