Vi tilbyder :
2 vikariater for jordemoder på svangre-barselsafsnittet fra 1/2 - 31/8 2025 (eller efter aftale), 37 timer.
Faglig og organisatorisk profil
Vi har nu været på det nye hospital i Gødstrup i 3 år, og vi nyder vores nye flotte rammer i ”Familieklyngen” til omkring 3200 fødsler:
Det er vigtigt for os, at vores familier oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder. Vi tror på, at sikkerhed, relationer og atmosfære er vigtige og nødvendige ingredienser i en stærk svangreomsorg.
Vi arbejder for, at parret styrkes i troen på egne evner. Og vi er der for dem, også når de er i hjemmet. Ukomplicerede førstegangsfødende vælger selv, hvornår de vil hjem efter fødslen: direkte fra fødegangen m. 2 hjemmebesøg af mobiljordemoderen (det vælger ca. 10 %), eller blive en nat på barsel m. 1 besøg af mobiljordemoderen i hjemmet (ca. 26 %), eller om de har behov for flere dage på barselsgangen. Vi tror på, at det giver parrene tryghed selv at vælge, og at vi kan tilbyde dem besøg i deres egne rammer. Samtidig styrker det vores muligheder for at yde ekstra omsorg til de mere sårbare og komplicerede familier.
Som et led i hospitalets vision om at skabe Danmarks bedste læringshospital, har vi på barselsgangen et ”obstetrisk studieafsnit” for medicin-, sygepleje- og jordemoderstuderende. Studieafsnittet varetager opvågningsforløb og barselspleje af elektive sectio.
Vi er af Dagens medicin blevet kåret som bedste fødeafdeling de sidste 9 år i træk. Det forpligter, og vi gør os umage med fortsat at levere høj og sammenhængende kvalitet i hele afdelingen.
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi arbejder bevidst på at være en psykologisk tryg arbejdsplads, hvor alle føler sig fri til at dele ideer, fejl og kritik. Hvor vi er optaget af, at hele afdelingen gør et godt stykke arbejde, og at vi lærer af hinanden. Vi har en uformel tone på tværs af ledelseslag og faggrupper, og vi elsker et godt grin i alle vagter. Vi har masser af gode ideer, som vi skaber sammen, og som vi tør prøve af. Så vi har brug for alle medarbejders ideer og bidrag til at få skabt et super godt fødested, og vi vil glæde os til dit bidrag. Vi elsker at diskutere fag og forløb med hinanden på tværs af faggrupper, og kollegial sparring foregår i alle vagter uanset anciennitet.
Vi har koordinatorer i dagtid på sv.barsels, og kliniske jordemodersupervisorer døgnet rundt på fødegangen, og vi har et berigende samarbejde med afdelingens læger. Vores stærke tværfaglige samarbejde er grundstenen i vores afdeling. Fødeafdelingen og barselsafdelingen (som har både jordemødre og sygeplejersker ansat) arbejder tæt sammen, og hjælper hinanden i travle vagter og ved sygdom.
Som ny i vores afdeling indgår du i et struktureret introduktionsprogram med mentorordning, supervision og færdighedstræning, så du bedst muligt kommer godt ind i både den faglige og sociale kultur.
Se funktionsbeskrivelse jordemoder svangre- barselsafsnit
Personprofil
Vi forventer, at du
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne og Regionshospitalet Gødstrup på www.goedstrup.rm.dk eller ved at kontakte chefjordemoder Ann Fogsgaard tlf. 30351032, vicechef på sv.barsel Lotte Thrige på tlf: 30684175
Ansættelser efter aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: 23/1 - 2025. Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag 27/1-2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir