1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Københavns Kommune - Det Administrative Fællesskab HR

Brænder du for at hjælpe andre? Bliv sygeplejerske i Valmuen og støt mennesker i specialiseret rusmiddelbehandling i København

Fuldtid

Permanent

Tomsgårdsvej 17, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2736959
|
Indrykket for 7 dage siden

Vi søger nye sygeplejefaglige kolleger til Valmuen.

Hvem er vi
Valmuen er et specialiseret behandlingscenter i Københavns Nordvestkvarter på Tomsgårdsvej, hvor vi er placeret i lyse og moderne lokaler. Vi tilbyder lægeordineret heroin til personer, som har et vedvarende forbrug af opioider.

Behandlingen med lægeordineret heroin blev iværksat i marts 2010. Målgruppen for behandling med lægeordineret heroin er mennesker, der trods konventionel substitutionsbehandling har et fortsat forbrug af illegal heroin. 

Valmuen er med til at skabe trygge og sikre rammer, hvor brugerne kan indtage deres medicin og få den nødvendige støtte til at forbedre deres helbredstilstand og livskvalitet. Der er en stor forskellighed i brugernes livssituation både hvad angår alder, beskæftigelse, sociale relationer m.m.

Hos Valmuen tilrettelægger vi behandlingsforløb individuelt, så det passer til borgerens behov og mål, hvad enten de ønsker at reducere deres forbrug, overgå til metadonbehandling eller helt stoppe deres heroinforbrug. Behandlingen kan være livsvarig eller tidsbegrænset afhængigt af deres ønsker.

Hvad går jobbet ud på
Hos os bliver du en central del af et dynamisk tværfagligt team på 20 personer med både sundhedsfaglige og socialfaglige baggrunde. Vi arbejder tæt sammen for at kunne yde effektiv, målrettet og professionel behandling til vores brugere.

Vores personalegruppe består af sygeplejersker, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, læger samt tværgående psykolog indsats. Fælles for alle er, at personalet arbejder rehabiliterende, hvor den enkelte borgers ønsker og mål omkring recovery og forbedring af den samlede livssituation spiller en central rolle i behandlingen.

Læs mere om Valmuen på vores hjemmeside 

En arbejdsdag vil blandt andet indebære

  • tilsyn og supervision af brugerne i forbindelse med indtag af lægeordineret heroin
  • administrative opgaver i forbindelse med håndteringen af heroin og anden medicin
  • behandlingsplaner med afsæt i Rehabilitering og Recovery
  • praksis i det miljøterapeutiske og psykosociale behandlingsarbejde
  • tværfagligt samarbejde til sikring af sammenhæng mellem den sundhedsfaglige og den psykosociale behandling i tilbuddet
  • kontaktpersonfunktion
  • tæt kontakt og koordinering i forhold til eksterne samarbejdspartnere

For at sikre, at du får en solid start hos os, tilbyder vi
En grundig oplæring og introduktion til behandlingsarbejdet, som er helhedsorienteret og omfatter stabiliserende medikamentel behandling med Diacetylmorfin (heroin) efter sundhedslovens § 142 og psykosocial behandling efter servicelovens § 101. Behandlingsarbejdet trækker på faglige kompetencer indenfor et bredt felt, da vi vægter faglig diversitet og forskellig praktisk erfaring højt. Kendskab til behandling med lægeordineret heroin er ingen betingelse, da grundig oplæring i specialet finder sted.

Vi tilbyder gode kollegaer, opgaver og udvikling
Hos Valmuen vil din arbejdsdag være præget af et roligt og stabilt arbejdsmiljø, hvor der lægges stor vægt på relationsarbejde med borgerne og et stærkt tværprofessionelt samarbejde.
Hos os tilbyder vi

  • et spændende job med mange alsidige opgaver og inspirerende samarbejde
  • et dynamisk og udviklingsorienteret tilbud, som du skal bidrage til at udvikle
  • en arbejdsplads, hvor faglighed er i højsædet og gode kolleger en selvfølgelighed
  • fælles tværfaglig behandlingskonference og undervisning ugentligt
  • supervision i low arousal i fastlagt kadence
  • diplomuddannelse i rehabilitering og Recovery

Få succes hos os
Som rusmiddelbehandler hos os har du mulighed for at forme din karriere, uanset om du er ny på området eller bringer års erfaring med dig. Vi søger kompetente og fagligt engagerede kollegaer, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af den højt specialiserede behandling med lægeordineret heroin.
Vi ønsker, at du

  • er sygeplejerske med dansk autorisation
  • taler, skriver og forstår dansk
  • har gode samarbejdsevner
  • tager afsæt i en dialogbaseret og anerkendende tilgang i behandlingsarbejdet
  • kan arbejde struktureret og systematisk

Måske har du erfaring med

  • tværfaglig og helhedsorienteret rusmiddelbehandling
  • fysisk og psykisk komorbiditet ved rusmiddelbrug
  • udviklingsforstyrrelser - psykologi/psykiatri
  • rehabilitering og recovery
  • low arousal

Ansættelsesforhold
Stillingerne er fastansættelser med en arbejdstid på 37 timer om ugen med opstart den 1. december 2024 eller snarest muligt.

Arbejdstiden planlægges inden for klinikkens åbningstid, som er kl. 8-18. Tilbuddet er åben for behandling alle årets dage. Stillingerne har weekendvagt hver 3. weekend. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet referencer efter aftale.

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med en eventuel ansættelse

Mere information
Har du spørgsmål om arbejdstider eller andre detaljer, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sakse Hjuler på 30 45 46 03 eller fungerende enhedsleder Tom Foged på 51 14 29 43.  

Søg via linket senest lørdag den 26. oktober 2024

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Assisterende Oversygeplejerske pr. 01.01.25 til Fertilitetsklinikken i Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Kristineberg 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job