Vil du være en del af et team, der yder effektiv, målrettet og professionel behandling i et specialiseret behandlingscenter?
Hvem er vi?
Valmuen er et specialiseret behandlingscenter i Københavns Nordvestkvarter på Tomsgårdsvej, hvor vi er placeret i lyse og moderne lokaler. Vi tilbyder lægeordineret heroin til personer, som har et vedvarende forbrug af opioider.
Behandlingen med lægeordineret heroin blev iværksat i marts 2010. Målgruppen for behandling med lægeordineret heroin er mennesker, der trods konventionel substitutionsbehandling har et fortsat forbrug af illegal heroin.
Valmuen er med til at skabe trygge og sikre rammer, hvor brugerne kan indtage deres medicin og få den nødvendige støtte til at forbedre deres helbredstilstand og livskvalitet. Der er en stor forskellighed i brugernes livssituation, både hvad angår alder, beskæftigelse, sociale relationer m.m.
Hos Valmuen tilrettelægger vi behandlingsforløb individuelt, så det passer til borgerens behov og mål, hvad enten de ønsker at reducere deres forbrug, overgå til metadonbehandling eller helt stoppe deres heroinforbrug. Behandlingen kan være livsvarig eller tidsbegrænset afhængigt af deres ønsker.
Hvad går jobbet ud på?
Hos os bliver du en central del af et dynamisk tværfagligt team på 20 med både sundhedsfaglige og socialfaglige baggrunde. Vi arbejder tæt sammen for at kunne yde effektiv, målrettet og professionel behandling til vores brugere.
Vores personalegruppe består af sygeplejersker, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, læger og tværgående psykolog indsats. Fælles for alle er, at personalet arbejder rehabiliterende, hvor den enkelte borgers ønsker og mål omkring recovery og forbedring af den samlede livssituation spiller en central rolle i behandlingen. Læs mere om os lige her.
En arbejdsdag vil blandt andet indebære
Vi tilbyder
For at sikre at du får en solid start hos os, tilbyder vi en grundig oplæring og introduktion til behandlingsarbejdet, som er helhedsorienteret og omfatter stabiliserende medikamentel behandling med Diacetylmorfin (heroin) efter sundhedslovens § 142 og psykosocial behandling efter servicelovens § 101. Behandlingsarbejdet trækker på faglige kompetencer indenfor et bredt felt, da vi vægter faglig diversitet og forskellig praktisk erfaring højt. Kendskab til behandling med lægeordineret heroin er ingen betingelse, da grundig oplæring i specialet finder sted.
Vi tilbyder gode kolleger, opgaver og udvikling
Hos Valmuen vil din arbejdsdag være præget af et roligt og stabilt arbejdsmiljø, hvor der lægges stor vægt på relationsarbejde med borgerne og et stærkt tværprofessionelt samarbejde.
Hos os tilbyder vi
Få succes hos os
Som rusmiddelbehandler hos os har du mulighed for at forme din karriere, uanset om du er ny på området eller bringer års erfaring med dig. Vi søger en kompetent og fagligt engageret kollega, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af den højt specialiserede behandling med lægeordineret heroin.
Vi ser gerne, at du
Måske har du erfaring med
Ansættelsesforhold
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen med opstart den 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Arbejdstiden planlægges inden for klinikkens åbningstid, som er kl. 08.00-18.00. Tilbuddet er åben for behandling alle årets dage. Stillingen har weekendvagt hver 3. weekend.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om arbejdstider eller andre detaljer, er du velkommen til at kontakte os. Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Sakse Hjuler på 30 45 46 03 eller tilbudsleder Anne Ohmann Jelle på mail [email protected].
Søg via linket senest søndag den 23. februar 2025
Der er planlagt tid til samtaler den 25. februar 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir