Har du erfaring som auditor og synes, at ledelsessystemer er lige så spændende, som vi gør? Så kan du blive en del af vores team i Trafikstyrelsen, hvor vi arbejder for at sikre struktur, sikkerhed og sammenhæng i jernbanebranchen. Hvad skal du lave hos os? Ledelsessystemer er virksomheders værktøj til at skabe struktur, effektivitet og sikkerhed – og vi støtter virksomhederne i at sikre, at systemerne fungerer optimalt. Som auditor bliver du ansvarlig for at auditere og certificere systemer, vurdere efterlevelse af krav og standarder, og vejlede virksomheder inden for jernbanebranchen i forhold til arbejdet med at forbedre deres processer.
Du vil arbejde tæt sammen med dine kolleger i et fagligt stærkt miljø, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. En del af arbejdet består i tilsyn ved besøg hos virksomhederne – cirka 10-15 dage om året – hvor du får et unikt indblik i deres praksis og ser, hvordan dine anbefalinger gør en forskel.
Hvem er du? Vi søger en kollega, der allerede har erfaring med audits – gerne med baggrund i ISO-standarder som 9001 eller 45001.
Vi lægger vægt på at du:
- Er analytisk og struktureret
- Har en god forståelse for komplekse systemer
- Trives med dialog og samarbejde
- Er god til at finde praktiske løsninger
Hvis du har en uddannelse som lead auditor er det et plus, og vi sørger derudover for den nødvendige oplæring, så du bliver helt klar til opgaven.
Hvorfor vælge os? Hos Trafikstyrelsen bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og godt kollegaskab går hånd i hånd. Vi arbejder med noget af det vigtigste i samfundet - sikkerhed - og vi gør det med en blanding af seriøsitet og godt humør.
Vi er et team på 16 engagerede kolleger med forskellige baggrunde – en del har en akademisk uddannelse, men vi har også medarbejdere med en erhvervs- eller jernbanefaglig baggrund. Fælles for os er, at vi arbejder for at forbedre jernbanesikkerheden, både for den traditionelle jernbane og for nyere transportformer som metro og letbane.
Hverdagen er alsidig med opgaver, der spænder fra samarbejde med virksomheder og borgere til internationale projekter. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til både karriereambitioner, hjemmearbejdsdage og balance i hverdagen. Hos os får du mulighed for at udvikle dig og gøre en reel forskel for jernbanesikkerheden i Danmark.
Niels, som er en del af teamet, fortæller:
”Jeg er rigtig glad for at arbejde i Trafikstyrelsen. Vi har et stærkt fagligt miljø inden for det tekniske, det tilsynsmæssige og det juridiske, og det er virkeligt inspirerende at være en del af. Efter at have været ansat i otte år lærer jeg stadig nyt hver uge. Vi bruger hinanden meget aktivt, samtidig med at vores ledelse er god til at give os ansvar for egne opgaver. Ansvaret og den forpligtigelse, der ligger i det tætte samarbejde, er med til at skærpe og motivere mig. Det sætter jeg stor pris på.” Er du klar til at gøre en forskel for jernbanesikkerheden i Danmark? Stillingen er en fast stilling på 37 timer inkl. frokostpause. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat 1. juni 2025, eller snarest muligt.
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Birte Pedersen på tlf. 4178 0463 eller specialkonsulent Artur Meinild på tlf. 4178 0413. For spørgsmål til ansættelsesvilkår eller Trafikstyrelsen generelt som arbejdsplads kan du kontakte HR Partner Andreas Olesen på tlf.: 4178 0459
Send din ansøgning og CV inkl. eksamensbeviser senest den 20. april 2025 via vores portal på
www.trafikstyrelsen.dk.
Vi forventer at afholde samtaler løbende. Der kan blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.
Vi glæder os til at høre fra dig!