1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hvidovre

Hvidovre Kommune - Holmegårdsskolen

Brænder du for at udvikle og lede fremtidens folkeskole?

Fuldtid

Permanent

Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
Hvidovre Kommune
ID: 2871479
|
Indrykket for 2 dage siden

Er du nærværende, modig og lyttende og kan du bruge de evner til at sætte pædagogisk retning? Så skal du bestemt være den nye skoleleder på Holmegårdsskolen i Hvidovre! 

Om os

På Holmegårdsskolen er vi en engageret medarbejdergruppe, der brænder for at skabe den bedste skole for alle vores børn. Vi er ambitiøse på egne og børnenes vegne, og vi er heldige, at have en fantastisk børnegruppe og en engageret forældregruppe.

Holmegårdsskolen er en skole med et stærkt sammenhold og fællesskab både blandt medarbejderne og i ledelsesgruppen. Vi har en stærk tradition for at lytte til hinanden og løse udfordringerne sammen. For vi står sammen, når vi lykkes, og rykker tættere på hinanden, når ting bliver svært. 

I det daglige arbejder vi i årgangsteams og sparrer om både fællesskabet og den enkelte elev. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er både tæt og værdifuldt og vi stræber efter at skabe en god og varieret skoledag for vores børn. 

Vores arbejde hviler på tre dogmer:

  • Alle børn gør det godt, hvis de kan
  • Ingen er alene – hverken børn eller voksne
  • Vi skal tæt på børnene med alt hvad vi gør- vi udvikler praksis i praksis!

I ledelsesgruppen har vi en tæt dialog, hvor vi sparrer om stort og småt – her står ingen alene. Samtidig har vi også et rigtig godt samarbejde med vores øvrige skolelederkolleger i Hvidovre kommune. 

Om opgaven som vores skoleleder  

Som ny skoleleder på Holmegårdsskolen vil du blive en del af et stort kommunalt udviklingsprojekt ’En skole for alle”. Det er et projekt, som går på tværs af alle skoler, specialtilbud, dagtilbud og børne- og familieområdet. Du vil i fællesskab med den øvrige skoleledergruppe arbejde for at skabe fremtidens skole med bedre vilkår og rammer for alle børn.

En anden vigtig opgave bliver at bidrage til at skabe en helhed omkring barnets dag. Vi er optagede af at skabe en endnu stærkere sammenhængskraft mellem SFO’en og skolen.

Samtidig skal du i fællesskab med ledelsen og medarbejderne sikre en fortsat god og positiv udvikling i elevernes faglige udvikling og trivsel. Det er vigtigt, at du her er kreativ, nytænkende og vil kaste dig ud i alternative løsninger, så skolens ressourcer kommer bedst muligt i spil. 

Vi søger en erfaren skoleleder, der både evner at lytte og som kan stå fast ved sine holdninger og beslutninger. Det er essentielt, at du kan kommunikere klart og tydeligt omkring beslutninger – både til medarbejdere, forældre og elever.

Om dig 

Vi søger en skoleleder, der: 

  • Er modig og visionær og sammen med os kan gå forrest ift. at skabe ”en skole for alle”
  • Er en stærk kommunikator med god mentaliseringsevne 
  • Kan gå forrest som skoleleder og skabe både følgeskab og retning
  • Kan tænke og agere konstruktivt - også når der er modvind
  • Er lyttende og synlig for både elever, forældre og medarbejdere      
  • Har viden om og interesse for økonomistyring
  • Har ledelseserfaring og diplom/master i ledelse eller lignende

Hvis du vil vide mere

Læs den vedhæftede jobprofil, hvor stillingen, de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerchef for Skole og Uddannelse Ole Møller Laursen, telefon 2860 8690 eller faglig leder på Holmegårdsskolen Pi Lysemose, telefon 4151 7353

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er d. 31. marts 2025.

Vi forventer at afholde 1. samtale d. 7. april og 2. samtale den 22. april 2025. Der vil være en persontypetest samt tilbagemelding fra HR mellem 1. og 2. samtale.

Forventet tiltrædelse er den 1. juni 2025.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skoleleder
Hvidovre
Skoleleder
Hovedstaden
Ledelse
Hvidovre
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Hvidovre Kommune
    Nyt job

    Hvidovre Kommune - Poppelgården Familiecenter

    Teamleder - Poppelgården Familiecenter - Genopslag

    Fuldtid

    Byvej 90, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket i dag

    Poppelgården Familiecenter - Teamleder - genopslag Vi søger en lederkollega, der vil stå i spidsen for ét af vores behandlerteams på Poppelgården. Vi håber, du har en skarp sans for kliniske analyser ... Læs mere
    Hvidovre Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Høvedstensvej 50, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Brænder du for inklusion og faglig ledelse? - Så søger Børnehuset Cirklen dig som daglig leder med ansvar for vores ene børnehaveafdeling! Lidt om Børnehuset Cirklen Cirklen er en udviklingsorienteret... Læs mere
    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Nordholmen 10, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job