1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herning
UDLØBET

Region Midtjylland - Regionspsykiatrien Gødstrup

Brænder du for at være specialpsykolog i psykiatri? Så har vi en unik uddannelsesmulighed for dig i Regionspsykiatrien Gødstrup

Fuldtid

Tidsbegrænset

Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2673134
|
Indrykket for 47 dage siden

Er du autoriseret psykolog, og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger? 

Den 1. december 2024 starter uddannelsesforløbet til specialpsykologuddannelsen i psykiatri, hvor vi i Regionspsykiatrien Gødstrup udbyder 2 uddannelsesstillinger. Vi søger 2 autoriserede psykologer, som har lyst til at specialisere sig inden for psykiatri. Stillingerne er 37 timers fuldtidsstillinger med løn under uddannelse. Arbejdssted vil være Gødstrup.

Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen: ”Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser”, hvorfor vi i højere grad vil inddrage borgere og pårørende i vores strategier.

Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling.

Specialpsykologer bidrager til at styrke udviklingen af den psykologfaglige vinkel i psykiatrien. Som specialpsykolog kan du både have opgaver i det ambulante team og i vores døgnafsnit, hvor du vil arbejde med kliniske færdigheder, koordinering af udrednings- og behandlingsprogrammer, kvalitetsudvikling og undervisning. Du vil også være med til at sikre formidling, vejledning og behandling med henblik på at fremme psykisk sundhed og forebygge følgevirkninger af psykisk sygdom.

Vi tilbyder:
- Kliniske psykopatologiske undersøgelser, behandlings- og forløbsplaner
- Psykopatologisk diagnostisk udredning
- Psykologisk behandling
- Samarbejde i et specialiseret tværfagligt team bestående af flere fagområder
- Spændende udfordringer på en arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling 
- Kompetente kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
- Gensidig faglig sparring
- Introduktion til arbejdet, teamet og Regionpsykiatrien Gødstrup

Din profil:
- Du har en dansk autorisation som psykolog
- Du evner at opretholde et højt patient flow, hvor ydelser og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten har stort fokus
- Du bidrager til uddannelse og udvikling af tværfagligt personale
- Du har lyst og evne til at arbejde med forskellige patientgrupper
- Du er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig    
- Du udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
- Du er udviklings- og implementeringsparat
- Du er samarbejdsvillig og bidrager til et højt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø generelt

Uddannelsens opbygning og indhold
Specialpsykologuddannelsen i psykiatri er en 4-årig videreuddannelse til autoriserede psykologer, som består af 1-års introduktionsuddannelse og 3-års hoveduddannelse. Introduktions- og hoveduddannelse søges samlet.

Uddannelsen er tilrettelagt således, at der veksles mellem ophold i den ambulante psykiatri, akutpsykiatri, sengeafsnit og kortere fokuserede ophold. Derudover indgår der i specialpsykologuddannelsen en række kurser, der har til formål at udvikle din teoretiske viden. Under uddannelsen opnår du erfaring med undersøgelser, diagnostik og behandling af patienter inden for de vigtigste hovedafsnit af ICDs gældende kvalifikationssystem i Danmark vedr. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser med relevans for voksne.

Du får både nye og bygger videre på dine eksisterende kompetencer via en kombination af klinisk arbejde, fremlæggelse af cases på konferencer, kurser, vejledning og supervision, klinisk-teoretisk opgave, audits, struktureret kollegial bedømmelse, struktureret klinisk observation, supervisorbedømmelse og litteraturstudier (selvstudier), herunder læsning af obligatorisk litteratur tilknyttet kurserne.

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores uddannelsesansvarlige specialpsykolog Karsten Hougaard på tlf. nr. 9117 4073.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 9. august 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33 og 34.

 

Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter. 

Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser". 

Vi bor i nye, flotte rammer 
I vores nye, flotte rammer i Gødstrup vil du få 350 kolleger, og sammen behandler vi 5000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup. 

Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren. Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde  de dage, hvor din arbejdstid passer med psykiatribussens afgangstider. På den måde kan du komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her. 

Læs mere om os 
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Midtjylland
Psykolog
Herning
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Herning

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Region Midtjylland - ADA Klinik for PTSD og Angst, Gødstrup

    Psykolog søges til Enhed for PTSD i Gødstrup

    Fuldtid

    Hospitalsparken 35, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Vi søger en psykolog, der brænder for at arbejde med psykotraumatologi og transkulturel psykiatri til et barselsvikariat i perioden 1.november 2024 – 31.oktober 2025. Der er tale om en fuldtidsstillin... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Denne stilling er til dig, der har lyst til at være en del af en engageret psykologgruppe med høj faglighed. Vi er et ambulant afsnit, hvor udredningsopgaven er den centrale, og vi vægter gode patient... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Lige nu er der mulighed for at få foden indenfor i det bedste speciale. Her kan du både blive en dygtig neurologisk sygeplejerske (for vi har det vildeste introprogram) – og efterfølgende udnytte gode... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kære sygeplejerske. Vi mangler en kollega i Øre-, Næse- og Halskirurgisk afdeling i Gødstrup, pr. 1 november eller snarest derefter. Derfor har du nu en unik mulighed for at blive en del af vores fant... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for at arbejde med børn/unge og deres familier? Så søger vi lige nu sygeplejersker til 2 faste stillinger pr. 1. november i Børn og Unge Sengeafsnittet. Stillingen er som udgangspunkt på 37... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job