1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Haderslev
UDLØBET

Haderslev Kommune - Handicap, Bo og Beskæftigelse

Brænder du for ledelse, socialpædagogik og beskæftigelse?

Fuldtid

Permanent

Christian X's Vej 39, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
Haderslev kommune
ID: 2746790
|
Indrykket for 62 dage siden

Hvis ja, så kan du være vores næste leder af Hjortebro og Schaumanns Café -og Galleri i Haderslev Kommune. 
Handicap, Bo og Beskæftigelse i Haderslev Kommune søger en engageret leder til at stå i spidsen for to tilbud der varetager aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse i henhold til servicelovens §103 og §104.

Værkstedet Hjortebro og Schaumann Café og Galleri
Hjortebro er normeret til 43 fuldtidspladser fordelt på hel- og halvtidspladser og er beliggende på Solsikkevej i Haderslev. Der er ansat ca. 14 medarbejdere, hvoraf 2 - 3 har fast base i vores butik GenSkab på Provas på Knavvej, i et nyligt opstartet projekt. I projektet deltager forskellige borgere på skift i at løse opgaven. På Solsikkevej er der en produktionsafdeling, hvor der udføres simple montage opgaver, bages i husets køkken og desuden er her et medie afsnit med mulighed for gaming og andre computerrelaterede aktiviteter. Der er også en samværs- og aktivitetsgruppe for §104 borgere.

Schaumanns Café og Galleri er beliggende på Simmerstedvej i Haderslev og er normeret til 12 fuldtidspladser fordelt på hel- og halvtidspladser. Der er ansat 3 medarbejdere. 

Schaumanns Cafe & Galleri består af en cafe, en lille butik og kreativt værksted. I Cafeen laver vi lette retter til kunder, samt mad ud af huset og i det kreative værksted bliver der bl.a. syet, strikket og lavet malerier.

Om jobbet og reference
De primære opgaver bliver at lede og udvikle værkstederne i samarbejde med medarbejderne og stedets øvrige interessenter. Medarbejderne er engagerede og fagligt dygtige og du skal lede flere faggrupper, da der er ansat socialpædagoger, SSA, og omsorgs- og pædagogmedhjælpere. Derudover er værkstederne også uddannelsessted for pædagogstuderende samt PAU elever.

Som leder vil du have ansvaret for den daglige ledelse og drift af vores tilbud. Dine opgaver vil omfatte både faglig og driftsmæssig understøttelse, samt sparring med andre ledere for at omsætte organisationens strategiske fokusområder. Arbejdet med en økonomi i balance er et vigtigt omdrejningspunkt i dit ledelsesvirke. 

Arbejdstiden er primært mandag til fredag, men du må være forberedt på aftenmøder og bagvagter ved behov for ledelsesmæssig backup.

Du vil referere til Tina Hansen Andersen, afdelingsleder for Handicap, Bo og Beskæftigelse, og modtage sparring gennem 1:1 møder. Du vil også være en del af en ledergruppe bestående af 9 ledere. Vi lægger vægt på at fungere som et kollektivt lederteam, hvor vi er sammen om ledelse. Dette betyder, at du vil få solid støtte og sparring samt mulighed for at påvirke handicapområdet på tværs af kommunen. I opstartsperioden vil du have en mentorkollega tilknyttet til at støtte dig.

Hvem er du?
Vi søger en leder, der kan sikre både stabil drift og udvikling af vores tilbud. Vi forestiller os, at du enten har en pædagogisk eller håndværksmæssig baggrund med solidt kendskab til vores målgruppe. Vi vægter ansøgere med ledelseserfaring og/eller betydelig erfaring fra det socialpædagogiske område. Det vil også være en fordel, hvis du har en lederuddannelse eller har interesse i at opnå dette. 

Som leder: 

  • er du empatisk og hviler i dine grundværdier, hvorved du fungerer som rollemodel i hverdagen 
  • er du god til at skabe følgeskab blandt medarbejdere, borgere og pårørende via en anerkendende tilgang 
  • er din ledelsesstil præget af ordentlighed og anerkendelse med rum og blik for medinddragelse i processer 
  • formår du at skabe ro, tryghed og overblik i en hverdag, som er foranderlig og til tider uforudsigelig 
  • evner du at arbejde med afsæt i Værdifuld Hverdag – hver dag, som er vores fælles tilgang i Social og Sundhed i Haderslev Kommune 
  • ser du, at den pædagogfaglige tilgang går hånd i hånd med den social- og sundhedsfaglige 
  • har du gerne erfaring med målgruppen og gerne ift. at udvikle og drive værkstedsområdet
  • tilegner du dig indsigt i personalets ressourcer og fremmer anvendelsen af de rette kompetencer for at udfordre den enkelte medarbejder passende, og optimere opgaveløsningen
  • vægter du et godt arbejdsmiljø, og har især fokus på faktorer der fremmer medarbejders trivsel samt nedbringelse af sygefravær
  • bevarer du overblikket og prioriterer i en travl hverdag med fokus på trivsel, et godt arbejdsmiljø og videreudvikling af området
  • formår du at være synlig på tilbuddene og være nem at komme i kontakt med for borgere, pårørende og medarbejdere 
  • har du erfaring med og interesse for økonomistyring, gerne med afsæt i aktivitetsbaseret styring samt generelt trives med andre nødvendige administrative opgaver. 

Yderligere oplysninger
Hvis du finder stillingen interessant, opfordrer vi dig til at kontakte afdelingsleder Tina Hansen Andersen på telefon 24 85 95 53 for en uformel samtale om jobbet. Dette gælder også, hvis du ikke umiddelbart opfylder alle kriterier eller er usikker på, om du kan forestille dig i rollen som den nye leder. Vi værdsætter din interesse og vil gerne drøfte mulighederne med dig.

Forventet ansættelse er den 1. januar 2025.

Lønnen vil være individuelt sammensat i forhold til din uddannelse og erfaring.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest mandag den 18. november 2024. 

Der vil blive afholdt to ansættelsessamtalerunder. Første samtalerunde finder sted fredag den 22. november, og anden samtalerunde afholdes tirsdag den 26. november 2024.

Under ansættelsesforløbet vil der blive anvendt test og case.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Haderslev
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Museum Sønderjylland, Arkæologi

    Enhedsleder for Arkæologi

    Fuldtid

    Dalgade 7, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Øsby Nedergade 30, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vores skoleleder gennem mange år har takket ja til en anden skolelederstilling internt i Haderslev Kommune. Vi søger derfor en ny skoleleder, der vil skabe fortsat udvikling og god skole for elever, f... Læs mere
    Haderslev kommune
    Region Syddanmark

    Fuldtid

    Forskerparken 10, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for at medvirke til at udvikle kvaliteten i det danske sundhedsvæsen? Har du gode ledelsesmæssige forudsætninger for at stå i spidsen for tværgående initiativer i en ny organisation, der un... Læs mere
    Region Syddanmark
    Vejen Kommune

    Fuldtid

    Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi søger en ambitiøs og struktureret leder, der kan bevare overblikket og sikre den fortsatte udvikling i Vejen Kommune. Området Ejendomme & Byggeri har stor berøring med såvel Vejen Kommunes institut... Læs mere
    Vejen Kommune

    Fuldtid

    Hermesvej 10, 6330 Padborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Haderslev
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Haderslev