Om dig
Du er sundhedsfaglig uddannet eller har en mellemlang videregående uddannelse, har relevant erfaring fra sundhedsområdet og gerne kendskab til det frivillige foreningsliv.
Vi vægter at:
• Du har relevant erfaring fra arbejdet med mennesker, aktivitet og sundhed.
• Du er opsøgende og nysgerrig på nye måder at tilbyde aktivitet på, og besidder gode organisatoriske egenskaber mhp. at være tovholder på borgers deltagelse i en given aktivitet, i en periode.
• Du har kendskab til den motiverende samtale og erfaring i at arbejde med sundhedsadfærd.
• Du har gode digitale færdigheder, særligt mhp. at kunne understøtte borgeres brug af digitale løsninger.
• Du kan planlægge og udføre arbejde med høj grad af selvstændighed og trives i en omskiftelig arbejdsdag.
• Du er nærværende, konstruktiv, løsningsorientret, og har en anerkendende tilgang – både overfor borgere og kolleger.
• Du har god situationsfornemmelse og overblik. Du kan begå dig på et fælleskontor med forstyrrelser, uden du mister retning, overblik eller humør.
• Du har mulighed for at arbejde fleksibelt i en selvtilrettelægger funktion. Der vil være samarbejde med frivillige og foreninger på forskellige tidspunkter i dagtimer såvel som aftentimer.
• Du har kørekort til alm. personbil.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i:
• At du i samarbejde med kolleger i Genoptræning, Sundhed & Forebyggelse, identificerer relevante tilbud til den enkelte borger, med udgangspunkt i dennes sundhedskompetencer og præferencer igennem Sundhedssamtaler.
• At du i samarbejde med forløbskoordinator afholder Sundhedssamtaler med borgere der bliver henvist eller selv henvender sig.
• At du, i et samarbejde med Center for Kultur & Fritid, arbejder med at identificere områder der mangler tilbud, og understøtte opstart af relevante tilbud.
• At du, i et samarbejde med Center for Kultur & Fritid gør foreningerne mere rustede til at tage godt imod borgere med forskellige forudsætninger
• At lave opsøgende arbejde på borgere der i første omgang takker nej til kommunens tilbud.
• At bidrage ind i en operationalisering af stillingen som brobygger og dens indhold indenfor projektperioden.
Om os
Lejre Kommune tilbyder en bred vifte af tilbud til borgerne og leverer vores fem kerneopgaver med afsæt i fem principper: Vi har en effektiv og bæredygtig drift. Vi er tillidsfulde og retfærdige. Vi skaber engagerende fællesskaber. Vi skaber frirum til initiativ. Vi integrerer naturen i alt.
Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi bruger hinandens fagligheder til at skabe de gode borgerforløb. Vi sætter et godt arbejdsmiljø højt på dagsorden i hverdagen og er derfor gode til at hjælpe hinanden. Vi er altid fælles om at sikre, at borgerne får en god kontakt og et godt forløb i genoptræning, sundhed eller forebyggelses øjemed i Lejre Kommune, med udgangspunkt i borgerens livssituation.
Løn og ansættelse
Stillingen er ledige fra 1. juni 2025. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Stillingen er en 2-årig projektstilling på 37 timer, med mulighed for fastansættelse efter endt projektperiode.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Genoptræning, Sundhed & Forebyggelse, Mette Tidemand Nicolajsen på telefon 21 46 53 05
Der er også mulighed for at arrangere et kaffemøde med Mette Tidemand Nicolajsen i forbindelse med evt. spørgsmål.
Ansøgningsfrist: 24.04.2025 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt i uge 18
Vi glæder os til at høre fra dig
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir