1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
Nyt job

Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby

Brobygger søges til projektet "Social henvisning Vesterbro-Sydhavnen” – et udviklingsprojekt om social henvisning fra almen praksis

Fuldtid

Permanent

Wagnersvej 19, 2450 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2864063
|
Indrykket for 1 dage siden

Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby søger en medarbejder til et spændende udviklingsprojekt, der udføres i et partnerskab med de praktiserende læger i Vesterbro- Sydhavnen og Ældre Sagen. Projektets formål er at hjælpe mennesker med sociale og sundhedsmæssige udfordringer ind i lokale aktiviteter og fællesskaber.

Målgruppen er mennesker over 18 år bosiddende i Vesterbro-Sydhavnen, og brobyggeren vi søger til denne stilling, vil have fokus på de 18-59-årige. Projektansættelsen er fra maj 2025 til januar 2027.

Arbejdet som brobygger består først og fremmest i at afholde motiverende og afklarende samtaler med mennesker, som via deres læge får en social henvisning.

Brobyggeren skal derefter formidle kontakt til relevante aktivitets- og fællesskabstilbud i lokalområdet, som matcher den enkeltes behov og ønsker. Efter behov koordineres den enkeltes indgang i tilbuddene, så deltagere kan få en god velkomst og tilknytning til fællesskaberne.

Der vil løbende være dialog med både lægerne og de lokale tilbud.

Som brobygger får du således en nøglerolle i projektet, hvor du løbende skal udvikle indsatsen sammen med partnerskabet og projektledelsen. Du skal medvirke til at sikre, at der igennem projektperioden bliver afprøvet og skabt bæredygtige metoder og formater for brobygning til lokale frivillige og kommunale aktiviteter og fællesskaber.

I det daglige er der mulighed for samarbejde og sparring med projektets nuværende brobygger, som har 60+ årige som målgruppe, og der er allerede gode erfaringer at trække på. Sammen vil I udgøre projektets brobyggerteam.

Om projekt Social Henvisning

Mennesker, som oplever ensomhed og mistrivsel, opsøger på grund af sundhedsmæssige udfordringer langt oftere alment praktiserende læger end borgere med velfungerende sociale netværk. Erfaringer fra udlandet viser, at læger med succes kan henvise disse mennesker til en social brobygger, der efter samtaler med den enkelte patient kan hjælpe denne med at blive en del af et fællesskab i nærområdet. Deltagelse i et sådant fællesskab øger både den pågældendes sundhedstilstand og livskvalitet.

I dette projekt vil de 49 almen praktiserende læger i partnerskab med Frivilligcenteret og Ældre Sagen forsøge at hjælpe mennesker med sociale og sundhedsmæssige udfordringer til at deltage i meningsfulde og rummelige fællesskaber.

Arbejdet med brobygning for borgere over 60 år har været i gang siden sommeren 2024. Fra 1. maj 2025 udvides tilbuddet til at gælde alle voksne med behov.

Opgaver
  • Skabe brobygning mellem almen praksis og frivillige foreninger og kommunale tilbud. Du får et tæt samarbejde med de praktiserende læger og med de lokale aktivitets- og fællesskabstilbud
  • Stå for borgerrettede aktiviteter, som afklarende samtaler, hjemmebesøg, opfølgning mv.
  • Udvikle projektets aktiviteter og metoder i samarbejde med partnerskabets deltagere.
  • I samarbejde med projektledelsen at udvikle støttende funktioner, der favner de dårligst fungerende borgere i form af velkomst- og følgeordninger, opsøgende rutiner og andre aktiviteter, der styrker denne gruppes tilknytning til projektet.
Vi søger en medarbejder som:
  • Gerne har en sundheds- eller socialfaglig uddannelse.
  • Formår at skabe en tillidsfuld samtale med målgruppen som forudsætning for motivationen til deltagelse i aktiviteter
  • Har gode samarbejdsevner og derigennem evne at skabe kontakt til de praktiserende læger og de lokale civilsamfundstilbud, kommunale tilbud m.fl.
  • Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt, da du vil være den primære kontaktperson til de henviste borgere.
  • Har erfaring med evaluering, så du kan understøtte den løbende dokumentation, udvikling og evaluering i samarbejde med projektlederen.
  • Arbejder systematisk og har et godt overblik – og derved vil kunne bidrage til projektets udvikling.
  • Er udadvendt og netværksskabende med henblik på at skabe tilbud til grupper af borgere, der ikke får deres behov dækket af de aktuelle tilbud.
  • Har erfaring med projektarbejde og udvikling af nye initiativer og indsatser.
Vi kan tilbyde
  • Deltagelse i udvikling af et koncept, der ikke er afprøvet i Danmark i stor skala
  • Et fleksibelt, rummeligt og uformelt arbejdsmiljø
  • Stor indflydelse på eget arbejde og tilrettelæggelsen af dette
  • Et arbejde i et udviklende miljø hvor du kommer i tæt kontakt med de praktiserende læger og skal forene deres sundhedsarbejde med de sociale tilbud i området
  • Du bliver tilknyttet Frivilligcenterets team med dygtige og søde kolleger, der står til rådighed med støtte og sparring
  • En arbejdsplads, som insisterer på, at jobbet skal give mening og være sjovt
Ansættelsesvilkår

Du ansættes på Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave Valby, Wagnersvej 19, 2450 København SV.

Stillingen er tidsbegrænset i projektperioden fra 1. maj 2025 frem til udgangen af januar 2027, men med muligheder for forlængelse, da vi vil arbejde på at forankre indsatsen som et driftsprojekt efter udviklingsfasen. Desuden fundraiser Frivilligcenteret løbende til andre tilsvarende projekter.

Yderligere oplysninger om projektet, dets baggrund og samarbejdet med de praktiserende læger fås ved henvendelse til lægelig koordinator Claus Rendtorff, telefon 20440311 eller Brobygger Janni A. Hansen, 2095 4564.

Oplysninger om ansættelsesmæssige forhold fås ved telefonisk henvendelse til lederen af Frivilligcenteret, Thorbjørn Lautrop Nielsen, telefon 6171 5574.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest søndag den 16. marts klokken 12:00. Ansøgning og CV skal sendes på mail til os på [email protected].

Ansættelsesudvalget består af repræsentanter fra både Frivilligcenteret, de praktiserende læger og Ældre Sagen. Ansættelsessamtaler afholdes d. 19. og 20. marts (1. runde) og 24. og 25. marts (2. runde) med henblik på ansættelse pr. 1. maj 2025.

Om os

Projektet ”Social Henvisning Vesterbro-Sydhavnen” er udviklet af partnerskabet bestående af de praktiserende læger i Vesterbro-Sydhavnen, Ældre Sagen og Frivilligcenteret. Projektet finansieres af bevillinger fra PLU-fonden, Social- og Boligstyrelsen, TrygFonden og Novo Nordisk Fonden.

Om frivilligcenteret

Frivilligcenteret er organiseret som en forening med en frivillig bestyrelse, der primært er sammensat af repræsentanter fra det frivillige foreningsliv. Frivilligcenteret indgår i et tæt samarbejde med de andre frivilligcentre i København og er på landsplan en del af FriSE - Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark.

Du kan læse mere om Frivilligcenterets arbejde og projekter på www.frivilligcentervsv.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Brobygger
København
Brobygger
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Idrætsforbund

    DIF, FC København og Københavns Kommune søger en stærk idrætsprofil som brobygger til STARTBLOKKEN København

    Fuldtid

    Per Henrik Lings Allé 2, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Øster Allé 31, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Bispebjerg Bakke 7, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Nørregade 22, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job