Vil du gøre en forskel for børn og unge med psykiatriske udfordringer, så er Brobyggerne måske noget for dig?
Vi udvider, og søger tre kontaktpersoner/familiebehandlere med erfaring eller interesse for behandlings- og/eller specialskoleområdet.
Brobyggerne er en specialiseret familie- og kontaktpersonsordning samt Psykologtilbud der blev etableret i SOF i 2018. Medarbejderne i Brobyggerne er specialiserede i at arbejde med børn og unge, der pga. psykiatriske udfordringer har svært ved at håndtere hverdagslivet uden støtte. Vores målgruppe er børn og unge mellem 5 og 18 (23) år med komplekse psykiatriske vanskeligheder samt deres familier.
Vi søger bredt og lægger vægt på, at du
Vi er en agil organisation, der er i konstant udvikling og under forandring. Du skal derfor være indstillet på, og have lyst til en meget afvekslende og fleksibel hverdag.
Vi tilbyder
Om os
Brobyggerne består i dag af mange forskellige fagligheder, herunder pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer, to afdelingsledere og en institutionsleder, som alle har erfaring med behandlingsindsatser for børn og unge med komplekse psykiatriske udfordringer.
Brobyggerne arbejder altid der, hvor barnet/den unges og familiens vanskeligheder er. Vi tilbyder fleksible og skræddersyede forløb, som spænder lige fra behandlingsarbejde i hjem, skoler, i psykiatrien, i fritidslivet eller samtaler eller gruppeforløb på vores faste matrikel på Østerbro.
Mange har massive angstproblematikker, kæmper med skolevægring og social isolation, er selvmordstruede, udadreagerende eller har psykoseproblematikker og mange er diagnosticeret med depression, autisme, OCD, ADHD, skizofreni/skizotypi, personlighedsforstyrrelser eller tilknytningsforstyrrelser.
Vi arbejder med hele familien og har særligt fokus på barn- forældresamspillet, hvor vi styrker forældrene i at se og møde deres barns behov. Vi samarbejder tæt med familierne, så indsats og mål giver mening for alle.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er fastansættelser på fuld til 37 timer om ugen. Tiltrædelse så hurtig som mulig eller 1. juni 2025.
Center for Socialpædagogik og Psykiatri anvender børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i rekrutteringsprocessen.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte en af vores to afdelingsledere Peter Vagn Jakobsen på 24 78 40 87 eller Louise Rosenstand på 23 61 17 07, hvis du vil vide mere om stillingen.
Læs mere om centret og tilbuddet her
Søg via linket senest torsdag den 3. april 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir