Til Brøndby Boligselskab søger vi en faglært VVS tekniker til vores 5 afdelinger i Brøndby Strand.
Afdelingerne har til sammen 1000 lejemål og er beliggende i Brøndby Strand.
Afdelingerne er bemandet med 1 lokalinspektør. 2 varmemestre, 1 kontor assistentent
og 8 ejendomsfunktionærer.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med mange gode kolleger, og selv får du et stort ansvar med at sikre, at alle tekniske installationer fungerer optimalt, så vores beboere oplever at have den rette temperatur i lejemålene såvel varme som varmt vand. Vi har et eksternt VVS firma tilknyttet vores område.
Det er en ældre bygningsmasse vi har i vores afdelinger, og derfor er det ekstra vigtigt at være på forkant med tingene. Inden for en årrække vil området dog gennemgå en gennemgribende renovering, og indtil da er det vigtigt at vi er på forkant med tingene.
Arbejdsopgaver
• VVS-opgaver i afdelingerne
• Beboerservice i lejemålene
• Andre forefaldende opgaver indenfor ejendomsfunktionær-funktionen
Hvem er du?
Du kan lide at have med mennesker at gøre, og du sætter pris på et selvstændigt job, hvor du har stor indflydelse på dit arbejde.
Det er vigtigt, at du:
• Uddannet VVS tekniker, gerne autoriseret men ikke et krav
• Har arbejdet med faget i flere år
• Er stabil og fleksibel, med en god portion humor
• Er god til mennesker og problemløsning
• Kan holde hovedet koldt med mange bolde i luften
• Har kørekort
• Arbejder struktureret, - er omstillingsparat samt nytænkende
Vi tilbyder
Et job med frihed, hvor du har at gøre med mennesker og er med til at skabe et godt miljø i en boligafdeling. Vi lægger vægt på at skabe trivsel for vores medarbejdere, bl.a. med efteruddannelse, god løn, pensionsordning og andre personalegoder. Vi stiller arbejdstøj til rådighed.
Ved spørgsmål angående stillingen kan du kontakte Lokalinspektør Ranko Pavlovic på mobil 3084 5704.
Send opdateret CV samt ansøgning ved at benytte linket ”Søg stillingen” til højre på siden. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir