Vi søger en fuldtidsmedarbejder til vores store camping-værksted på Molsgade i Brønderslev. Vi stiller krav til erfaring med reparation og teknisk klargøring af biler, campingvogne, trailere og autocampere eller lignende.
Om dig
- Du skal være alsidig og kundevenlig, og du skal kunne levere et færdigt arbejde, som gør kunden glad og tilfreds.
- Der lægges vægt på erfaring med at arbejde med strøm (12V og 230V) og mekaniske dele (undervogn og bremser).
- Du skal kunne arbejde selvstændigt, samt indgå i et team på 3-4 værkstedsmedarbejdere og 5-6 butiksansatte.
- Du skal være lærenem og åben for nye opgave, samt deltage i nødvendige kurser.
- Der vil i forbindelse med servicering og reparation være krav om kørsel til kunder på campingpladser, hvor der kan ske udbedring eller afhentning og levering af campingvogne.
- Du skal derfor være i besiddelse af B-kørekort, men der vil efterfølgende blive stillet krav om E-kort (til påhæng) – for eksempel BE-kørekort.
- Du skal manøvrere med påhæng – altså bakke med campingvogn.
- Alder er ingen hindring, men du må ikke være væsentligt begrænset fysisk.
Vi tilbyder
- Vi tilbyder en åben, lys og venlig arbejdsplads med en rigtig god omgangstone blandt medarbejdere såvel som kunder.
- Vi lægger vægt på kvalitet, finish og en alsidig medarbejder, der kan arbejde med lidt af hvert.
Tiltrædelse snarest mulig eller efter aftale.
For uddybende spørgsmål kan indehaver Christian Riber kontaktes direkte på telefon 2527 0702.
Har ovenstående vakt din interesse – så send din ansøgning på [email protected] eller virksomhedens adresse senest den 22.09.2024