Er du vores nye Business Analyst?
Vi har høje ambitioner om at knække koden for Mobile Insurance og søger en dygtig Business Analyst, der også kan varetage rollen som ScrumMaster i vores app team. Du vil spille en central rolle i at sikre sammenhængen mellem forretningens behov og IT’s muligheder, og du vil være med til at drive udviklingen af vores digitale mobil-løsninger.
Du vil blive en del af et af Danmarks største forsikringsselskaber. Vi er sat i verden for at hjælpe vores kunder – det er det, vi står op for hver dag, og dét der binder os sammen. Vi har en rummelig kultur med fokus på trivsel, sundhed, og hvor vi sammen tør være modigere.
Om jobbet
Som Business Analyst er du vild med at afklare forretningsønsker – og kan samtidig omsætte det til Epics, Features og User stories, som vores udviklere kan bruge i deres arbejde. Du er lige så vild med IT som med forretningsanalyse og forstår at udnytte din faglighed i det spændingsfelt. Du har ligeledes sans for kvalitet, og vil spille en vigtig rolle i at sikre denne kvalitet i de løsninger som teamet leverer.
Du vil have base i vores App team, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med Product Owner og UX om at sætte rammerne for vores leverancer. Du får en meget bred kontaktflade i Topdanmark. Derfor er det vigtigt at du er god til at bygge relationer på tværs af fagligheder, har god føling med både interne og eksterne interessenter samt ikke er bange for at skubbe på og forandre, der hvor det nogle gange godt kan gøre lidt ondt.
Når du er ”hjemme” i teamet, tager du teten som ScrumMaster og er med til at sikre at processen kører smidigt ved at facilitere teamets ceremonier i løbet at sprinten.
Om dig
Hvis du har forsikringsviden, er det et plus, men det er ikke et krav.
Online Web & App – din nye afdeling
Din nye arbejdsplads er Topdanmarks hovedsæde i Ballerup, hvor vi både arbejder hybridt med maksimal fleksibilitet og prioriterer at have en sund balance mellem arbejde og fritid. Her bliver du del af vores super agile app-team, der tæller 6 udviklere, 2 UX’ere og 2 testere og en Product Owner. Vores store fokus på brugeroplevelsen gør, at vi releaser småt og ofte med tilhørende fokus på kundeindsigter i analysefasen og kundefeedback i produktion.
Teamet er en del af Online Web & App, hvor vi samlet er ca. 45 dedikerede kolleger, der alle deler ambitionen om at give Topdanmarks kunder en top-oplevelse indenfor selvbetjening. Innovation og udvikling står højt på agendaen. Vi afvikler løbende arrangementer, der kan gøre os klogere og dygtigere.
Vi tilbyder
Kontakt og ansøgning
Send venligst dit CV via vores hjemmeside senest den 18. december. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du gerne vil have jobbet som en del af dit CV.
I Topdanmark går vi op i at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, og vi opfordrer derfor alle uanset køn, baggrund, alder eller handikap til at søge stillingen. Vi opfordrer også til, at du undlader at inkludere et foto i dit CV.
Vær opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Solution Manager, Rasmus Thorup Windfeldt på 3023 8866 eller [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.
En teknologisk arbejdsplads i konstant udvikling
Som tech-profil i Topdanmark bliver du en del af en arbejdsplads med 400 dygtige fagkolleger, der har modet til at gå nye veje. Vi er med helt fremme på teknologivalg og domæner, og du får stor indflydelse på løsningerne, sparring med dygtige specialister – og et job der giver mening hele vejen rundt. Modsat de fleste store virksomheder er teknologi og it ikke noget, vi outsourcer, men et omdrejningspunkt i vores forretning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir