Har du stærke kompetencer inden for økonomistyring og controlling, og ønsker du at blive en del af en international virksomhed i vækst? Trives du med at tage ansvar og sikre det gode samarbejde på tværs af afdelinger og funktioner? Så er du muligvis vores nye Business Controller hos Treetops.
Om stillingen
Som Business Controller hos Treetops vil du få en central rolle i at sikre økonomisk overblik og effektiv styring af virksomhedens finansielle processer. Du vil arbejde tæt sammen med CEO'en i Treetops og Finance-teamet i Tranbjerg. Du vil have din daglige gang på vores kontor i Vamdrup, men du forventes at arbejde fra vores hovedkontor i Tranbjerg med jævne mellemrum.
Dine ansvarsområder og hovedopgaver
• Økonomistyring og controlling på tværs af Treetops’ selskaber, herunder månedlig, halvårlig og årlig rapportering til koncernen og CFO
• Udføre analyser af omsætning, dækningsbidrag og omkostninger
• Styre fakturering, debitorforsikring og inddrivelse af udestående beløb
• Håndtere lagerstyring og omkostningskontrol
• Administrere kundebonusser, kontrakter og leasing af biler
• Sikre en effektiv flowkontrol fra varekøb til salg
• Udføre ad hoc controlling- og administrationsopgaver.
Faglige kvalifikationer
Vi søger en kandidat med en stærk økonomisk baggrund, gerne med en cand.merc. eller en tilsvarende økonomisk uddannelse. Du har mindst 5 års erfaring fra lignende stillinger og er ekspertbruger af Excel. Erfaring med Power BI og Business Central (BC) vil være en klar fordel. Derudover forventer vi, at du behersker både dansk og engelsk på et flydende niveau.
Personlige kvalifikationer
Vi søger en serviceminded og åben person, der er god til at kommunikere med mennesker på alle niveauer, uanset deres IT-kompetencer. Du er venlig, ærlig og kan både tage ansvar og arbejde selvstændigt, samtidig med at du trives i et samarbejde med andre. Derudover har du lyst til at lære og udvikle dig i en virksomhed, hvor forandringer er en naturlig del af hverdagen.
Vil du med på holdet, hos en 89 år ”gammel” virksomhed?
Hos Troldtekt får du et afvekslende job i en virksomhed i vækst, med en stærk kultur og gode værdier. Vi har høje ambitioner og vi vil også have det sjovt, mens vi skaber resultater. Her er gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du bliver en del af en engageret og dygtig finansafdeling med korte beslutningsveje og masser af muligheder for at sætte dit præg på såvel rolle som opgaver.
Ansøgning og kontakt
Vi søger en kandidat, der kan tiltræde hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Haaning Kristensen på [email protected].
Send din ansøgning og CV snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir