1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Vejdirektoratet - København

Business controller søges til Vejdirektoratets økonomistyringsenhed

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2733642
|
Indrykket for 11 dage siden
Vil du gerne være en økonomisk sparringspartner for dygtige fagkollegaer i en spændende og kompleks projektorganisation? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til personlig og faglig udvikling – og til dine input? Så har vi den rette stilling til dig.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi gør vores bedste for både at højne sikkerheden, gøre trafikken grønnere og sikre, at Vejdirektoratet fortsat lever op til vores målsætning om bedre vej for pengene.

Vi har en ledig stilling som controller i vores økonomistyringsenhed med arbejdssted i Skanderborg eller København. I stillingen som controller bliver du en del af det tværgående team i økonomistyringsenheden, som er et forholdsvis nyoprettet team. Teamet fungerer som et centralt bindeled i afdelingen og samarbejder tæt med økonomipartnerne, som håndterer den overordnede økonomiske samarbejdsrelation med resten af Vejdirektoratet.

Det tværgående team har det faglige ansvar for en række opgaver og specialer. De fungerer både som ’’faglige ankerpersoner’’ og yder specialiseret assistance med controlling og forretningsunderstøttelse i samarbejde med økonomipartnerne.

’’Som ny i Vejdirektoratet er jeg blevet taget rigtig godt imod af både kollegaer og ledere. Man mærker hurtigt, at der er et stærkt samarbejde på tværs af afdelingen, uanset om det er med kollegaerne i København eller Skanderborg. Afdelingen er præget af høj faglighed og en stor vilje til vidensdeling og sparring,’’ fortæller controller Henrik Junker Rasmussen.

Ansvarsområder

I stillingen som controller bliver en væsentlig del af dine opgaver at sikre, at Vejdirektoratets økonomistyring baserer sig på og følger dokumenterede principper og metoder.

Blandt opgaverne er:

  • Controllingopgaver
  • Løbende dialog og økonomisk opfølgning med et eller flere områder i Vejdirektoratets organisation
  • Understøttelse af årlig budgetlægning, kvartalsvise budgetopfølgninger og ifm. årsafslutningen
  • Faglig ankerperson med ansvar for et eller flere økonomiske specialer (fx budgetopfølgning, lønstyring, registreringsramme, EU støtterapportering), så området er dokumenteret, beskrevet og løbende udvikles og tilpasses interne og eksterne krav
  • Bidrage til analysearbejde og procesforbedringer
  • Ansvarlig for at igangsætte og understøtte nye økonomistyringsdagsordener og -opgaver ved fx udvikling og optimering af økonomistyringsprocesser og arbejdsgange
Du kommer til at referere til afdelingsleder Anders Bergholt Lund, som har primært arbejdssted i København, men som ofte vil være at finde i Skanderborg også.

Din profil

Vi forstiller os, at du som minimum har nogle års erfaring, men uanset baggrund, sørger vi for en grundig introduktion til arbejdsopgaverne.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.polit., cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol. eller lignende. Alternativt har du opbygget relevante kompetencer fra lignende stilling.
  • har lyst til at arbejde i en stor organisation med mange komplekse problemstillinger
  • er i stand til at arbejde struktureret og analytisk
  • er nysgerrig og har mod på at stille spørgsmål og udfordre vanetænkning
  • har evner for skriftlig og mundtlig kommunikation og kan oversætte bevillings- og økonomisprog til andre fagligheder
Du er gerne initiativrig og har evner for og lyst til samarbejde. Du skal kunne tage ansvar for dit eget område, men samtidig kunne støtte dine kolleger, ligesom de står klar til at støtte dig.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til SAP og Power BI.

Velkommen til økonomistyringsenheden

’’Vi vægter det sociale sammenhold højt og prioriterer at spise frokost sammen, at se hinanden på tværs af lokationer for eksempel til bordfodbold eller padel i ny og næ,’’ fortæller specialkonsulent Birka Rolle-Jacobsen.

Vi har ansvaret for Vejdirektoratets økonomistyring, hvilket bl.a. omfatter bevillingsstyring, budgettering og budgetopfølgning, controlling og løbende forretningsunderstøttelse. Vi har en meget bred samarbejdsflade med mange interessenter, herunder hele Vejdirektoratets organisation, direktionen og Transportministeriets departement.

Afdelingen består af 15 dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder i en relativt nyetableret enhed. Vi står på et solidt fundament, men har samtidig en ambitiøs udviklingsdagsorden.

Vi arbejder i teams, og vores arbejde bygger på, at vi hjælper og har tillid til hinanden, at vi er åbne omkring problemer og tager et fælles ansvar for at løse dem. Vi er ikke bange for at afprøve nye ting og tilgange.

Og så ser vi frem til at byde vores nye kollega velkommen.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Du bliver en del af en organisation med høj medarbejdertrivsel, som prioriterer, at der er en god balance mellem fritid og arbejde, og hvor der er mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet og have arbejdssted på Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V eller Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Hvis du vil vide mere om stillingen…

… er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Bergholt Lund på mail [email protected] eller telefon 6193 7412.

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Er du interesseret?

Send en kort ansøgning om din motivation for stillingen og dit CV senest søndag den 27. oktober. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og ellers torsdag den 31. oktober og fredag den 1. november 2024.

Der vil indgå en mindre case i rekrutteringsforløbet, ligesom der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver, hvis du går videre fra indledende samtaler.

Stillingen forventes besat pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Business Controller
København
Business Controller
Hovedstaden
Controller
København
Controller
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    Økonomipartner til økonomistyring af anlægsprojekter

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    1116 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 4 dage siden

    Beskrivelse Er du specialist i løn, og klar til et job, hvor målsætningen er at automatisere og effektivisere lønprocesser? Er du serviceminded og formår du at holde styr på detaljerne? Og kunne du tæ... Læs mere
    PROSELECTION ApS

    Fuldtid

    Enghavevej 81, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job