Ishus slår dørerne op til en fantastisk sæson på Rørvig havn med smil og hurtige fodskifte.
Derfor søger vi en burikschef til at tage det daglige ansvar, som ønsker at arbejde i et dynamisk miljø. Du vil bla have ansvaret for:
- at sikre at butikken til enhver tid er funktionsdygtig, og at medarbejderne leverer en god service og flot is.
- altid at sikre den korrekte bemanding i butikken ud fra vejr og sæson
- kunde- og ordrehåndtering bag disken sammen med dit team
- at sikre motivation og arbejdsglæde i teamet, som i højsæsonen kan være op til 90 tilknyttede medarbejdere.
- ansættelse, oplæring og træning af vores mange medarbejdere.
- lettere administrative opgaver, såsom kassehåndtering, online vagtplanlægning mm.
Den rette leder til jobbet:
- Har relevant flerårig erhvervserfaring fra en lign. stilling på café/restaurant eller fastfood restaurant, det kunne være fra Burger King, Jensens Bøfhus, Mc. Donald, eller andre større fødevareforretninger/kæder eller lign.
- Har stor erfaring med vagtplanlægning, varebestilling, ledelse og diverse ad hoc-opgaver i forbindelse med den daglige drift af en restaurant/cafe/butik.
- Er fleksibel og træder til når det er nødvendigt. Du skal kunne se fordelene i at arbejde på skæve tidspunkter dag som aften, samt weekender og helligdage, da vi har åbent hele året og har travlt, når andre holder fri.
- Du kan lide at være på gulvet i butikken, og trives ligeledes med lettere kontorarbejde/adm. opgaver (ca. arbejdsfordeling er estimeret til: butik 70 %/kontor 30 %).
- Er motiverende og en igangsættende leder som er tryg og sikker i sin ledelsesstil.
Den ideelle kandidat er en erfaren, tydelig leder med relevant erhvervserfaring som har forståelse for mange unge medarbejdere, og som elsker is og servicebranchen. Du ved, hvad det vil sige at køre ’et ryk’ og synes, at det er sjovt. Du ved, at du kan bevare overblikket, prioritere dine arbejdsopgaver, være positiv og tydelig, også når der er travlt. Du har et højt og smittende energiniveau, er serviceminded og har altid fokus på, at give kunderne den bedste oplevelse. Det ligger naturligt til dig at planlægge og være på forkant med den næste periode/sæson, og hele tiden optimere og lære af sidste år fejl.
Lyder denne stilling som noget for dig, så send os din ansøgning med CV og et billede.