I Lampemesterens smukke belysningsbutik i Ringkøbing søger vi en butiksassistent.
Så er du vild med design, lækre produkter og ikke mindst sublim kundeservice, så har du nu en mulighed, for at få en hverdag med alle de store design klassikere inden for belysning!
Vi sælger både designbelysning, boligtilbehør og hvidevarer.
Kunderne er for os i højsædet og det er vigtigt for os, at de får den bedst mulige service og vejledning! Dette især fordi det gælder designprodukter, som typisk får en høj affektionsværdi for folk, men også fordi lys er så essentielt for folks velbefindende.
Der skal derfor kræses for kunderne og man skal være interesseret i at sætte sig ind i teknisk viden og designhistorie.
Vores butik ligger på Birkmosevej 18 i Ringkøbing. Her drives ligeledes webshops - Lampemesteren og Designlite med salg af designerlamper og boligtilbehør i 26 forskellige lande.
Udover butikken i Ringkøbing er der butikker i Holstebro og København.
PT er vi 2 ansatte i Ringkøbing og vi samarbejder tæt med alle i virksomheden.
Vi går op i, at det skal være et godt sted at være og det arbejder vi dagligt på. Både i forhold til samarbejdet med hinanden, men også med vores leverandører. Hos os er et ord et ord og ingen har mere værdi end andre pga. titler eller anciennitet.
Vi vil være bedst i vores felt og det kan vi kun blive, når vi løfter opgaven sammen.
Stillingen er på 37 timer og butikken åbningstider er mandag til torsdag 9.30-17.30, fredag 9.30-18.00 samt lørdag 10-15.
Man vil få vagt hver 2. lørdag.
Opstart er hurtigst muligt.
Arbejdsstedet er på Birkmosevej 18 i Ringkøbing.
Nemt og hurtigt kan du trykke på ”Søg stillingen” og udfylde formularen med dine personlige oplysninger. Herefter kan du uploade dit CV og andre dokumenter eller måske en lille video.
Vi stiller ingen krav om en motiveret ansøgning. Men vi vil rigtig gerne høre, dine erfaringer med salg og kundeservice. Hvilke erfaringer vil du videregive til andre, der arbejder med kundeservice? Hvad er vigtigt for dig i dit arbejde med kunder?
Vi vil selvfølgelig gerne vide, hvad du tidligere har lavet, så vi vil rigtig gerne modtage dit CV.
Når du har udfyldt ansøgningen, får du kvittering for modtagelse.
Vi afholder samtaler i uge 51.
Ansøgere der har været til mundtlig samtale kan forvente mundtlig afslag i givet fald. Ansøgere der ikke har været til samtale vil modtage dette på skrift.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Hvis du vil vide mere om Lampemesteren, kan du finde det på nettet her: www.lampemesteren.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir