1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. København

Kantine

By & Havn søger en erfaren køkkenassistent med stærk teamånd. Genopslag.

Fuldtid

Permanent

Nordre Toldbod 7, 1259 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2746817
|
Indrykket for 8 dage siden

Er du serviceminded og smilende, og kunne du tænke dig at blive en del af vores Intern Service team, som servicerer kollegaer og gæster i huset? Så læs med her.          

Jobbet

Vi serverer hver dag ca. 90 frokostkuverter for vores kolleger i vores smukke, historiske bygning. Vi har en hyggelig kantine med gode moderne faciliteter, men regulære faciliteter til at lave maden fra bunden, har vi desværre ikke.
Derfor modtager vi dagligt frokosten fra en ekstern leverandør.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Bestilling og modtagelse af varer, både online- og telefonisk, samt kontering af fakturaer
  • Anrette maden så den under hele frokosten fremstår indbydende
  • Sørge for afrydning af frokost, i samarbejde med vores piccoline
  • Anretninger og opdækninger til interne møder
  • Bagning af brød til møder og vores ugentlige fredagsmorgenmad
  • Være kreativ med tilberedning af mindre små frokostanretninger til interne møder
  • Sørge for at husets kaffeøer og mødelokaler fremstår pæne, brugbare og ryddelige
  • Øvrige ad hoc opgaver

I dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med vores dygtige piccoline, som hjælper til med bl.a. opvask, anretning af mad, modtagelse af varer mm.

Du bliver en del af afdelingen HR, CSR & Intern Service, som servicerer og understøtter selskabets medarbejdere i den daglige udførelse af By & Havns mange forretningsaktiviteter. I Intern Service er vi 5 medarbejdere inkl. dig, der alle sætter en ære i, at vores hus er et rart sted at arbejde.

Som team hjælper vi hinanden, og gør hvad vi kan for at spille hinanden endnu bedre. Det er vigtigt at du har lyst til at indgå i de mange forskelligartede serviceopgaver, hvor to dage sjældent er ens.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som køkkenassistent, eller køkkenleder i et mindre køkken, enten fra selvstændig kantinedrift eller fra restaurationsbranchen.

Det er vigtigt, at du forstår hvad en god og veldrevet kantine betyder for kollegernes trivsel, og du får mulighed for at sætte dit præg på kantinen, og skabe rammerne for en god stemning.

Det vigtigste er, at du som person er:                   

  • Fleksibel og imødekommende
  • Smilende og hjælpsom
  • Initiativrig, ansvarlig og følger opgaverne til dørs
  • En god kollega der tænker ”vi” før ”jeg”

 

Om By & Havn

København vokser, og i 2030 vil 60.000 flere kunne kalde byen for hjem. By & Havn udvikler og understøtter byudviklingen på en ansvarlig vis.

Vi skaber rammerne og pladsen til at endnu flere københavnere kan få mulighed for at blive en del af fællesskabet i byen i fremtiden.

By & Havns aktiviteter skal bidrage til at levere løsninger på politisk vedtagne mål som reduktion i CO2-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen. Løsningerne, vi leverer, skal række flere årtier ud i fremtiden – til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København.

 

By & Havn som arbejdsplads

Du vil møde en kultur, som er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en god og respektfuld omgangstone og et godt samarbejde. Et stærkt samarbejde på tværs af organisationen med fælles fredagsmorgenmad.

By & Havn tilbyder derfor også en række personalegoder, som bidrager positivt til medarbejdernes hverdag, ligesom der er fokus på at udvikle og fastholde virksomhedens medarbejdere.

Du får din daglige gang i vores smukke historiske bygning, der ligger med udsigt til Kastellet og hele havnefronten.

 

Yderligere oplysninger

Vores kantine har færre besøgende i sommermånederne, så optimalt holder du din hovedferie i løbet af ugerne 27-32.

Din arbejdstid vil være 7.00-15.00.

Vi håber at kunne få dig som kollega fra 1.januar 2025, og inviterer til samtaler løbende. Derfor hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er søndag den 17. november 2024 kl. 23.59.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Ole Keis på telefon, 20 18 80 59.

By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Søg stillingen ved at klikke på knappen: ”Søg stillingen”.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Køkkenassistent
København
Køkkenassistent
Hovedstaden
Hotel og restauration
København
Hotel og restauration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    S/I Pumpestationen

    Kok / køkkenassistent el.lign.

    Fuldtid

    Præstøgade 21, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Bavnehøj Allé 32, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Axeltorv 1, 1608 København V, Danmark

    Indrykket for 42 dage siden

    Deltid

    Sjælør Boulevard 79, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vil du lave varm mad til børnene i vores vuggestue, hvor vi vægter kosten højt som et pædagogisk redskab? Dine kolleger i Kongehuset er åbne, fleksible, humoristiske, fagligt interesserede og lægger v... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Degnestavnen 1, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job